Jublen var stor:
»Sådan! Nu markerer Aarhus sig igen på verdenskortet,« udtalte Aarhus kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad.
Direktør for Aarhus 2017 Rebecca Matthews kaldte biblioteket en »genistreg«, og Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, glædede sig på Facebook:
»Det er vel at mærke ikke noget Aarhus siger. Det er noget verden siger.«
Men det sidste er måske ikke helt korrekt, skriver Information.
Den internationale pris, Public Library of the Year, er nemlig oprettet, finansieret og uddelt af lutter danskere: Bag prisen står Slots- og Kulturstyrelsen, som biblioteksområdet sorterer under, sammen med fonden Realdania (se note herunder, red.), som ejer og driver Dokk1’s store parkeringskælder. Fonden sad også i bedømmelsesudvalget, da arkitektkonkurrencen om Dokk1 blev afgjort i 2008.
Seks ud af otte af dommerne i prisjuryen var danskere, viceformand i Slots- og Kulturstyrelsen var juryformand, og da juryen mødtes for at finde en vinder, foregik det hos Slots- og Kulturstyrelsen på H.C. Andersens Boulevard i København.
Prisen er desuden sponsoreret af det danske it-firma Systematic, som leverer it-løsninger til danske biblioteker. Det internationale anstrøg bestod af ét jurymedlem fra Norge og ét fra Australien. Ifølge medieforsker Søren Schultz Jørgensen fra Syddansk Universitet udstiller sagen et kendt problem i danske medier: Dækning af kunst og kultur består alt for ofte af ukritisk videreformidling af pressemeddelelser og nyhedstelegrammer – ikke mindst, hvis danskere er blevet kåret som verdens bedste.
»Der er mange situationer, hvor den slags er ligegyldigt: Hvem har verdens næsthøjeste juletræ? So what? Men er det ukontroversielt, hvem der har vendes bedste flygtningepolitik? Eller det bedste velfærdssystem? Der er man nødt til være principiel: Man kan ikke bare videreformidle postulater om nogens fortræffeligheder,« siger Søren Schultz Jørgensen til Information.
Den international pris til Dokk1 kaster nemlig glans over et projekt, som Aarhus Kommune og Realdania tilsammen har brugt 2,1 mia. kroner på – penge, som teoretisk set kunne være brugt på børnehaver eller togbaner – og så skal kildekritikken være på plads.
»Prisen legitimerer nogle milliardinvesteringer og nogle politiske beslutninger og prioriteringer,« siger Søren Schultz Jørgensen.
Trods de tunge danske interesser bag Dokk1’s bibliotekspris, mener viceformand i Slots- og Kulturstyrelsen Morten Lautrup-Larsen (som altså også var juryformand i priskomiteen) fortsat, at prisen kan kaldes for en ’international pris.’
»Den er international på den måde, at vi har modtaget forslag fra hele verden, og at prisen bliver uddelt i forbindelse med mødet i den internationale organisation IFLA,« siger han til Information.
Han ser ingen problemer med inhabilitet.
»Ingen af dem (i juryen, red.) var inhabile på nogen måder. Realdania sad ikke i juryen, og hele berettigelsen af prisen beror på, at vi træffer en saglig vurdering – og det har vi gjort. Der var klart enighed om valget,« siger Morten Lautrup-Larsen. NOTE: REALDANIA OPLYSER FØLGENDE I EN MAIL TIL REDAKTIONEN:"I viderebringer i dag en citathistorie fra Information om biblioteksprisen til DOKK1. Heraf fremgår det, at Realdania har været med til at sponsorere prisen. Det er ikke rigtigt.
Realdania har tidligere støttet udviklingen af et modelprogram for folkebiblioteker – i perioden 2011-13, men det har ikke noget med prisen at gøre. Realdania har altså hverken indstiftet eller finansieret prisen eller deltaget i udvælgelsen."
Læs hele historien hos Information
