Her er et spørgsmål: Når Danmark er verdensmester i økologi, og verden efterspørger mere økologi, hvorfor er al fokus så ikke rettet ind på det?
Endnu et: Dansk landbrug har økonomiske problemer, politikere og erhvervsliv efterlyser vækstpotentialer. Hvorfor er al fokus så ikke rettet ind på et område, hvor vi allerede er verdensmestre?
Eller som den danske øko-millionær og succesfulde forretningsmand, Ross Jackson siger:
“Tænk hvis miljøområdet og økologisk produktion ikke blev udviklet på trods. Hvad ville der så ske?”.
COOPs administrerende direktør, Peter Høgsted, skrev i efteråret 2015 et indlæg, hvor han kritiserede regeringen for at neddrosle ambitionerne for økologi i Danmark.
“Det bekymrer COOP, hvis der ikke satses yderligere på økologisk omlægning og støtte hertil”, skrev han og efterspurgte en vision fra regeringen.
Læs også: Miljødebattens danske tilstand: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø...
Direktøren slår fast, at COOP holder fast i deres visioner. Det er da også synligt på min mælkekarton, hvor der står, at “COOP har en vision om at gøre Danmark dobbelt så økologisk og lukke en hel million flere dyr ud under åben himmel”. Erhvervslivet har altså visionerne allerede og vil holde fast i dem.
Derfor er Ross Jackson interessant, for han har allerede vist vejen og vist, at man kan tjene penge på økologi. Han repræsenterer noget af den mest revolutionære miljøtænkning og er samtidig et ærkeeksempel på en kapitalistisk succes. Han kom til Danmark i 1960’erne og blev hyret af flere af Danmarks største virksomheder, både industriforetagender og banker, herunder Mærsk McKinney Møller personligt, til at udvikle avancerede IT-baserede løsninger.
SVENSK SELSKAB KØBTE URTEKRAM FOR 215 MILLIONER
Ross Jackson blev gennem årene mere og mere optaget af miljøområdet, og i 1987 etablerede han Foreningen “Gaia Trust”, der i dag støtter et netværk af økosamfund verden over. Ross Jackson blev ekspert i valutahandel og købte forretningen Urtekram sammen med Gaia Trust.
En truende økonomisk situation blev vendt, og han solgte virksomheden i 2015 for et trecifret millionbeløb til det svenske selskab Midsona, der er en af de førende virksomheder i Norden indenfor helsekost og personlig pleje.
Bl.a. hans engagement på miljøområdet fik ham til som privatperson at støtte Alternativets valgkampagne til Folketinget med to millioner kr. grundet deres fokus på bæredygtig omstilling - som bl.a. omtalt i en artikel i JyllandsPosten i juni 2015.
Læs også: Da Danmark smed en global førerposition: Farvel til klimaduksen og goddag til millardtab
ØKONOMIEN HAR ALTID VÆRET DET VIGTIGSTE ARGUMENT IMOD ØKOLOGISK PRODUKTION
Landbrug og Fødevarer udsendte den 7. december 2015 pressemeddelelse om, at “Dansk økologi hitter i udlandet”. 2014 blev endnu et rekordår med en stigning i eksporten på 12 %.
Jeg spørger Ross Jackson, hvem der i grunden kan være imod denne udvikling. Der bliver meget stille et godt stykke tid.
“Ja, hvordan kan man være imod - det ved jeg faktisk ikke”, svarer han og pointerer, at økonomien altid har været det væsentligste argument, der er blevet brugt imod økologien - men at det økonomiske regnestykke efter hans opfattelse bliver sat forkert op.
EN AHA-OPLEVELSE DA SMÅ MEJERIER OG SLAGTERIER LUKKEDE
En af Ross Jacksons aha-oplevelser da han startede sit succesfulde færd som forretningsmand i Danmark, stammer netop fra dansk landbrug. Han blev i 1968 hyret som konsulent af Landbrugsrådet til at lave en analyse af, hvad der skulle ske med danske slagterier og mejerier.
Landbrugsrådet endte med at implementere alle forslagene, der indebar en kraftig reduktion i antallet af slagterier og mejerier i Danmark. De små slagterier og mejerier lukkede i lokalsamfundene.
Læs også: Verden ønsker mere økologi og vi er verdensmestre - men regeringen af ligeglad
DE EKSTERNE OMKOSTNINGER BLEV SLET IKKE INDREGNET
“Meget senere gik det op for mig, at det, der skete, indebar et gevaldigt dilemma. Det der reelt også skete var, at når de små virksomheder lukkede, så betød det også, at lokalsamfundene omkring slagterierne og mejerierne lukkede ned. Arbejdspladserne og aktiviteterne forsvandt, men disse eksterne omkostninger blev jo slet ikke indregnet i det samlede regnskab for beslutningerne i 1968," konstaterer Ross Jackson.
VILLE NOK DUMPE EN HEL DEL STUDERENDE FRA CBS
Hvorfor er eksemplet interessant? Jo, det er det, fordi det ifølge Ross Jackson ikke er muligt at sammenligne udgifterne mellem økologisk produktion og industrilandbrugsproduktion, når alle omkostningerne ikke bliver indregnet.
Faktisk ville Ross Jackson, hvis han var professor på CBS, nok også dumpe en hel del studerende, der ikke afskrev kapital som fx kvaliteten af grundvandet og af muldjorden i beregningen af afkast, når de sammenligner industrilandbrug og økologisk jordbrug.
“Hvis kapitalen forsvinder eller forringes, går det jo ud over forretningen”, konstaterer Ross Jackson.
Det bemærkes, at Aarhus Universitets Forskningscenter Foulum i december 2015 i en ny undersøgelse omtalt af Danmarks Radio advarede mod, at industrilandbruget udpiner den danske muld.
VAR DET DEN RIGTIGE BESLUTNING FOR NATIONEN DANMARK?
Ross Jackson understreger, at det godt kan være, at det for slagteribranchen og mejeribranchen isoleret set var en økonomisk rigtig beslutning at lukke de lokale virksomheder - men var det den rigtige beslutning for lokalsamfundene - og for nationen Danmark, hvis alle omkostningerne blev gjort op, spørger han.
Ifølge Ross Jackson bør dansk industrilandbrugs økonomiske regnskab fx også indregne udgifter til vandmiljøplaner, ligesom det bør indregnes, at dansk landbrug fortsat modtager store tilskud fra EU. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside fik dansk landbrug i 2013 7,2 milliarder kr. i støtte. Beløbet forventes i 2020 at ligge på ialt 6,6 milliarder kr.
DA PRISEN PÅ ØKOLOGISK MÆLK I 1990'ERNE BLEV SAT NED, BLEV UDVIKLINGEN AF ØKOLOGIEN SAT I GANG
Et andet spørgsmål omkring økonomi og økologi er selve prisen på de økologiske produkter hos forbrugerne.
“Da COOP tilbage i 1990’erne fra den ene dag til den anden sænkede priserne på økologiske mælk, satte det gang i udviklingen af økologien. Eksemplet er tankevækkende. Tænk hvis vi reducerede priserne på de økologiske produkter for alvor, ville alt så ændre sig?"
“Vi får nok svært ved at reducere momsen på økologiske fødevarer på grund af indviklede regler i EU, men hvorfor ikke udfordre EU, når reglerne er så indlysende forkerte? EU kan måske ikke stoppe, hvis Danmark ønsker at finde nye farbare veje for at støtte udviklingen af økologisk produktion," spørger Ross Jackson.
HVAD MED OM ALLE GEMMER IDEOLOGIERNE LIDT TIL SIDE OG MØDES I EN NY MILJØDEBAT?
Jeg kan ikke lade være med at tænke..
Hvad med at sætte personlige forretningssucceser bag økologien sammen med beslutningstagere og erhvervsledere med det ene mål at diskutere konkrete muligheder for, hvordan succesen med økologisk produktion kan udvikles mest muligt?
Hvad med om ideologierne på alle sider af bordet blev gemt lidt til side?
Hvis den ene idelogi fx taler om ”kødfri dage, sælg din bil eller lev som Bonderøven”, den anden ideologi taler om ”det grønne går for vidt, vi er trætte af dommedagsprofetier”, den tredje ideologi taler om ”det handler om at sælge flere svin” eller den fjerde ideologi taler om noget helt fjerde.
Ja, så risikerer det at ende i, at folk råber fra hver sin side af bordet. Hvad med at mødes om den fællesnævner at sætte fuld fokus på en ny og offensiv miljødebat om, hvad vi i Danmark konkret kan gøre her og nu for at udnytte og udvikle en dansk verdenssucces endnu mere i et samarbejde mellem offentlige og private aktører bakket op af et nationalt politisk lederskab.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre - hvad er argumentet imod egentlig?
-------
Dette var det fjerde indlæg om miljø i min blog. Mere følger. Læs også de tre første indlæg:
- Miljødebattens danske tilstand: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø...
- Da Danmark smed en global førerposition: Farvel til klimaduksen og goddag til milliardtab
- Verden ønsker mere økologi og vi er verdenmestre - men regeringen er ligeglad
Efter ti år væk fra miljøområdet har jeg besluttet mig for at skrive om miljø igen i min personlige blog her på DenOffentlige. Alt hvad jeg skriver og alle mine synspunkter står selvfølgelig helt for egen regning. Skriv gerne din kommentar eller send en mail til [email protected]
