Offentligt ansatte dominerer kommunalpolitik

Politik

06/11/2013 11:06

Jesper Brønnum

55 procent af de nuværende kommunalpolitikere er ansat i det offentlige. Det giver en skævvridning i kommunernes fokus, mener Dansk Erhverv, der opfordrer danskerne til at stemme på kandidater fra den private sektor ved det forestående kommunalvalg.

Personer med job i den private sektor er markant underrepræsenterede i kommunalpolitik. Det viser en ny undersøgelse baseret på en særkørsel, Danmarks Statistik har foretaget for Dansk Erhverv.

Mens det kun er 27 procent af alle danskere i den erhvervsaktive alder, der er ansat i det offentlige, gælder det således 55 procent af de siddende kommunalpolitikere.

”Den skævhed kan føre til, at kommunalbestyrelserne ikke har forståelse for erhvervslivets vilkår, hvilket er nødvendigt for at sikre gode betingelser for at drive virksomhed,” siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov.

”Den private sektor udgør forudsætningen for de kommunale indtægter, og derfor er det vigtigt, at medlemmerne i kommunalbestyrelsen har den personlige ballast og de erfaringer, der kan sikre, at erhvervslivet får en fremtrædende plads i kommunalpolitikken,” siger han.

Derfor opfordrer Dansk Erhverv danskerne til i højere grad at stemme på folk med en baggrund fra den private sektor ved kommunalvalget i november.

Tager man udgangspunkt i aldersgruppen 18-64 år som sammenligningsgrundlag, kan det beregnes, at der burde være 1.277 kommunalpolitikere fra den private sektor (ud af samtlige 2.468), hvis gruppen ikke skulle have været underrepræsenteret. I dag er der 986. Tilsvarende ville der være 656 offentligt ansatte kommunalpolitikere ved en ligelig repræsentation, men der er 1.352.

”Denne ubalance kan give politisk slagside i kommunerne, og det bør bestemt vække bekymring,” siger Jens Klarskov.

Hvorfor er denne skævhed et problem?

I det danske folkestyre vælger befolkningen selv sine repræsentanter, og alle kan stille op til frie og lige valg. Derfor kan man spørge, hvorfor det er et problem, at der ikke er en lige repræsentation af alle samfundslag og erhvervsgrupper, når befolkningen nu tilsyneladende foretrækker det sådan. Der kan imidlertid opstilles to tungtvejende argumenter for, at det er et problem, at så relativt få kommunalpolitikere har en baggrund fra den private sektor:

i. Kommunalpolitikere med en baggrund fra den private sektor har en bedre forståelse for virksomheders behov, herunder i mødet med den kommunale administration, i forhold til at kunne drive en fornuftig forretning i en kommune osv. I mange tilfælde udgør en ”bøvlet” og langsommelig eller snørklet kommunal administration en barriere for virksomhedernes etablering, vækst og drift. Eksempelvis har Dansk Erhverv i en medlemsundersøgelse fra september 2013 vist, at kun 14 pct. af virksomhederne mente der var blevet gjort nok for erhvervslivet igennem den nuværende kommunale valgperiode, mens 46 pct. ikke mente, kommunalpolitikerne havde gjort nok for erhvervslivet. Eftersom virksomheder ikke har stemmeret er det nemt fra politisk hånd at overse betydningen af at sikre gode erhvervsbetingelser, og i stedet prioritere ressourcer og politisk opmærksomhed på velfærdsydelser til kernevælgerne. Den markante underrepræsentation af kommunalpolitikere med en baggrund i den private sektor indebærer, at erhvervslivets interesser ofte bliver overset eller nedtonet – på trods af, at private arbejdspladser er en forudsætning for, at der er råd til velfærd.

ii. Offentligt ansatte har generelt en personlig og meget direkte interesse i, at der anvendes mange ressourcer på den offentlige sektor, eftersom deres eget job, kollegernes job, karrieremuligheder mv. er afhængig af, at der er mange kommunale arbejdspladser. Det skal understreges, at dette ikke på nogen måde er illegitimt; tværtimod er det afgørende for den demokratiske proces i kommunen, at de offentlige ansattes interesser også politisk bliver hørt og taget i betragtning. Men ligesom med alle andre partsinteresser kan det blive et problem, hvis de tager overhånd og ikke mødes af en kvalificeret modvægt. Den tydelige overrepræsentation af offentligt ansatte i kommunalbestyrelserne kan derfor være med til at skabe et pres for at øge udgiftsniveauet og ansætte flere i kommunen, og således reducere presset for at effektivisere og generelt overveje, om kommunen kan inddrage private virksomheder i driften. Det er således slående, at det har været muligt for kommunerne at gennemføre store effektiviseringer de senere år, hvor økonomisk krise og politiske indgreb bl.a. med budgetlov har tvunget dem til det, men at der i årene op til at betingelserne ændrede sig ikke var samme stærke pres for at finde besparelsesmuligheder.

Læs hele analysen

Mest Læste

Annonce