Borgmestrene ved godt, at de skal stå sammen, når fjenden er regeringen og emnet de kommende økonomiforhandlinger for 2017. Således siger borgmestrene ifølge en ny undersøgelse, at 'KL bør ikke indgå økonomiaftalen, hvis regeringen benytter en styringsmodel, hvor de først høster besparelser og efterfølgende uddeler ”gaver” ved Finanslovsaftalen.'
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Hold fingrene væk fra kommunernes styring og prioriteringer, lyder budskabet med andre ord.
Læs også: Kommunaldirektører: Lad alle være frikommuner
Krig mod omprioriteringsbidrag
Undersøgelsen kommer samtidig med at Socialdemokraterne med partiformand Mette Frederiksen i spidsen erklærer krig mod omprioriteringsbidraget. Hun kritiserer, at regeringen med den ene hånd forlanger besparelser på en procent, og samtidig med den anden hånd sender nye omkostninger til kommunerne i form af integrationsudfordringerne.
“Enden på alt det kan ikke blive andet end store besparelser på grundstammen i velfærdssamfundet, herunder daginstitutioner, ældrepleje, folkeskole og handicapområdet,” siger Mette Frederiksen til Avisen.dk.
Læs også: Allerslev og Jensen i opgør med salamibesparelser
Det er kun få uger siden, at Københavns overborgmester sammen med flere fagforeninger indledte et kommunalt opgør mod regeringens omprioriteringsbidrag, og på KL’s årlige topmøde i Aalborg torsdag og fredag ventes netop kravet om en procents årlige besparelser at blive det store samtaleemne.
Ledelsesavisen #2
Læs også Ledelsesavisen
Stine Johansen: Gør op med retningslinier
Hedensted går kreative veje for at finde løsninger
Dokumentation: Regelstyring virker ikke
Se den samlede udgave af Ledelsesavisen #2 her.
Vil du modtage Ledelsesavisen fremover, så klik her.
Vil du vide mere om Forum og være medlem, så klik her.
Derfor er den nye undersøgelse væsentlig på to punkter. Nemlig, hvor langt er kommunerne med at tilpasse økonomien for næste år, og hvor meget ro er der i KL-geledderne.
Ifølge undersøgelsen har to ud af fem kommuner allerede styr på, hvor de finder pengene næste år, men resten af kommunerne er gået i venteposition.
Det stærkeste budskab sender borgmestrene til deres forhandlere. Således svarer mere end 8 ud af ti borgmestre “hverken enig eller uenig” på flere af undersøgelsens spørgsmål. I et tillægsspørgsmål bekræfter de årsagen, nemlig at de ikke ønsker at “binde deres forhandlere”.
Det er styringen, Claus Hjort
Således bliver undersøgelsen fra Bupl og FOA alene et aktuelt slag i den målrettede krig mod det omprioriteringsbidrag, som flere og flere ønsker pillet af bordet. Her er det interessant, at det stærkeste signal ligger i spørgsmålene snarere end svarene.
Borgmestrene afviser rimelig klart, at de vil finde sig i mere indblanding fra Christiansborg.
Føromtalte spørgsmål 'KL bør ikke indgå økonomiaftalen, hvis regeringen benytter en styringsmodel, hvor de først høster besparelser og efterfølgende uddeler ”gaver” ved Finanslovsaftalen.' udlægges af mange som en afvisning af omprioriteringsbidraget. Men det kan måske snarere læses som en klar afvisning af mere indblanding fra landspolitikerne.
Landets kommuner løser deres opgaver, og påtager sig endda at løse tvangspålagte opgaver på trods af, at den kommunale økonomi er stadig mere presset.
Men de sender også et vink med en vognstang om, at Christiansborg ikke skal komme med den ene hånd og tage penge fra dem, for så med den anden at dele selvsamme penge ud til fastlagte opgaver og høste bifald fra vælgerne mens lokalpolitikerne skal tage skraldet.
Regeringen skal blive på sin egen banehalvdel, så passer kommunerne deres. Regeringen må altså enten fastholde omprioriteringsbidraget eller droppe det.
Med det afsæt har Mette Frederiksen måske valgt sin kamp med omhu.
