Omstilling til cirkulær økonomi gav nye muligheder for DESSO

Indkøbere kan blive bedre til at bruge markedsdialog. Og så bør de tænke totaløkonomi, når de laver udbud, mener Michael Aastrup, nordisk direktør i tæppefirmaet DESSO.

DESSO er så tæt på at være i mål med cirkulær økonomi, som man kan komme med en certificering under 'Cradle2Cradle', der hele tiden stiller krav til fornyelse. Det betyder, at tæpperne kan genbruges 100 %, at brugte tæpper indsamles og genanvendes, at man ikke producerer af ”jomfrumaterialer”, men af pantflasker og overskudskalk, og at energien kommer fra vedvarende kilder. Som de første i verden har DESSO fået guld-certifikat fra Cradle2Cradle for et produkt, der på flere parametre giver mere tilbage, end det forbruger.

»Hvis du har produkter, som ikke anvender jomfrumaterialer, kan recirkuleres 100% og blive i loopet og er produceret på grøn energi, så begynder dit fodaftryk at være, hvis ikke bare neutralt, så endda positivt.« fortæller Michael Aastrup.

DESSOs omstilling til cirkulær økonomi startede i 2007, og det krævede en total omlægning af både tankesæt og virksomhedsstrategi. Det betyder blandt andet, at virksomheden i dag ser affald som et råstof, der alt for ofte går til spilde i forbrændingsanlægget.

»Vi producerer milliarder tons affald bare i Europa, som beviseligt er råvarer, og ud fra mit synspunkt er det helt vanvittigt at brænde det. Alle kan forholde sig til, at olien slipper op på et tidspunkt, men det er som regel som energikilde. Men olien er jo rent faktisk en meget vigtig råvare, som findes i plastik og dæk og alle steder. Hvis man fjernede det, så kan folk godt forholde sig til, at vi får et problem, hvis olien slipper op.«

Anbefalinger til offentlige indkøbere

DESSO har endnu ingen danske kunder inden for det offentlige. Men store virksomheder som Mærsk og Shell har i Danmark valgt at bruge DESSOs tæpper. DESSO leverer desuden til svenske børnehaver, som primært har valgt produkterne for deres støjabsorberende egenskaber. Offentlige indkøbere skal blive bedre til at bruge værktøjer som markedsdialog og TCO, mener Michael Aastrup.

Og så skal det offentlige blive bedre til at kigge på de totale levetidsomkostninger og ikke bare den umiddelbare pris. Han så gerne, at det offentlige tænkte i andet end linoleum, når der renoveres og bygges nyt.

»Kommunen står jo også for affaldsindsamling og den udgift, der er forbundet med at bortskaffe affaldet. Så hvorfor ikke skrive ind i et udbud, at leverandøren er forpligtet til at tage produktet tilbage igen. En ting er, at man køber et produkt. Men det skal også driftes. Og på et tidspunkt skal det bortskaffes.« forklarer Michael Astrup.

Han ser frem til, at offentlige indkøber favner de nye muligheder i cirkulær økonomi.

Produktionsændring sundere for slutbrugeren

Virksomhedens forandringsproces er et eksempel på, at markedet for bæredygtige løsninger hele tiden udvikler sig. Omstillingen til cirkulær økonomi tvang DESSO til at udvikle virksomhedens produkter, og som en afledt effekt er de nu sundere for brugerne og skræddersyede til moderne bæredygtigt byggeri.

»Vi var virkelig nødt til at rense hjernen og starte forfra, og der kom vi frem til nogle produkter, som har forskellige nye funktionaliteter. Det var ikke sket, hvis vi ikke havde taget denne rejse.« fortæller Michael Aastrup.

I gamle dage blev tæppegulve betragtet som både upraktiske, dyre og usunde. De støver og skaber dårligt indeklima. Men i takt med, at der stilles nye krav til energieffektivitet i bygninger, til arbejdsmiljø og ressourcegenanvendelse, kan tæpper være en løsning til mange af landets offentlige kvadratmeter.

Nyt byggeri er underlagt skrappe regler for isolering og energieffektivitet, og det er til stor gavn for udeklimaet, men en udfordring for indeklimaet. Nye velisolerede bygninger er meget tætte, og det stiller store krav til ventilationen. Hvor bygninger før trak ren luft ind gennem gabende lister, er der i dag fuget til og lukket af. Det betyder, at skadelige fine partikler bliver fanget i bygningen og ender i brugernes lunger. DESSOs nyudviklede produkter fanger de fine partikler, så færre ender i lungerne. Det skaber et bedre indeklima og giver bedre arbejdsforhold. Og så kan tæpper minimere støj, som er en ofte overset kilde til forurening. Virksomheden har udviklet en ny støjreducerende bagside, som svenske børnehaver har investeret i.

 

Emneord: OPS, Offentligt privat samarbejde, Forum for Bæredygtige Indkøb, Totaløkonomi, TCO, Total Cost of Ownership (TCO), Cirkulær økonomi, 090517
Sekretariat for Grønne Indkøb på DenOffentlige.dk Sekretariat for Grønne Indkøb betjener Forum for Bæredygtige Indkøb samt Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Forum for Bæredygtige Indkøb er nedsat af miljøministeren for at fremme det mi...
Aktivitet: Artikler: 22 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 10.11.17 Bæredygtighed
    3R Kontor vinder Grøn Indkøbspris 2017

    Torsdag uddeltes Grøn Indkøbspris ved konferencen Grønne Indkøb i Politik og Praksis. Prisen gik til 3R Kontor. 3R har udmærket sig ved at fremme et marked for genanvendte møbler for offentlige og private indkøbere og skabe fokus på cirkulær økonomi.

  • 08.11.17 Politik
    Erhvervsministeren vil fremme ansvarlige offentlige indkøb

    Hvis den offentlige sektor skal blive bedre til at lave ansvarlige offentlige indkøb, skal der gøres op med uklare krav til leverandørerne. Erhvervsministeren er nu gået i dialog med KL om at igangsætte en række initiativer på området.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 25.10.17 Infrastruktur
    Ny rapport: Letbanen bliver hovedstadens største vækstmotor

    32 mia. kroner i private investeringer, 36.500 nye arbejdspladser og 32.000 nye borgere. Nye tal peger på, at Hovedstadens Letbane forventes at blive en endnu bedre investering end først antaget, når den er anlagt i de Københavnske omegnskommuner.

  • 05.10.17 Politik
    Nye regler skal forebygge konkurser i hjemmeplejen

    Retvisende priser, lovkrav om beredskabsplaner og et styrket samarbejde mellem kommuner og private hjemmeplejefirmaer. Det er nogle af de initiativer, som skal være med til at forebygge konkurser i hjemmeplejen. Hent aftalen her.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige