"Et græsk exit fra eurozonen - indtil nu et teoretisk problem - kan desværre ikke udelukkes længere," siger centralbankens hovedbestyrelsesmedlem, Benoit Coeure til den franske avis Les Echos.

Opsigtvækkende melding fra ECB: "Grexit" er en reel risiko

Politik

30/06/2015 09:22

Mikkel Sarka

Bestyrelsesmedlem i centralbanken vil ikke længere kalde et græsk eurofarvel for teoretisk.

Nu kalder også Den Europæiske Centralbank (ECB) det et realistisk scenarie, at Grækenland skal forlade eurosamarbejdet - et såkaldt "Grexit".

Det har ECB, der er en af Grækenlands kreditorer, hidtil ikke sagt så direkte, som centralbankens hovedbestyrelsesmedlem Benoit Coeure gør det i et interview i den franske avis Les Echos.

Han understreger dog, at hverken ECB eller EU og Den Internationale Valutafond (IMF) ønsker, at grækerne vinker farvel til euroen.

- Et græsk exit fra eurozonen - indtil nu et teoretisk problem - kan desværre ikke udelukkes længere, siger Coeure til den franske finansavis.

Den nuværende græske støtteordning udløber tirsdag, og samme dag skal landet tilbagebetale et milliardlån til IMF. Det er tvivlsomt, om der er penge i kassen til det.

Den græske regering har besluttet at sende et forslag fra kreditorerne til folkeafstemning søndag, og regeringen anbefaler folket at stemme nej til de reformer, som kræves til gengæld for ny økonomisk hjælp.

Bliver det et ja, så tror Coeure, at eurolandene vil finde en måde at redde den græske økonomi.

Men bliver det et nej, så "vil det være meget svært at genoptage en politisk dialog", siger han til Les Echos.

ECB-bossen advarer samtidig mod konsekvenserne af et nej og et muligt euroexit.

- Hvis grækerne forlader euroen, vil nedskæringerne blive endnu værre. Landet vil ikke kunne drage nytte af eurozonens solidaritet, der har givet ekstra tid til at indføre de nødvendige justeringer, siger Coeure.

FAKTA: Så meget vil græsk bankerot koste euro-borgerne Krisen om Grækenlands gæld spidser til. Se her, hvor meget de andre eurolande har i klemme.

Den græske regering vil ikke acceptere de reformer og besparelser, som landets kreditorer stiller som betingelse for at forlænge den økonomiske hjælp. 

Ender det med en græsk statsbankerot, lander den største regning hos Tyskland. Ifølge en beregning fra det anerkendte analyseinstitut Ifo kan Tyskland miste mere end 85 milliarder euro. 

Men fordeles de mange milliarder, som Grækenland har modtaget i nødlån de senere år, ud på de enkelte borgere i de resterende 18 eurolande har tyskerne ikke mest i klemme.

Så meget skylder Grækenland gennemsnitligt hver borger i eurolandene. I parentes hver enkelt lands samlede tilgodehavende i millioner euro.

* 1. Luxembourg 1637 euro (900)

* 2. Holland 1099 euro (18.500)

* 3. Finland 1064 euro (580)

* 4. Østrig 1058 euro (9000)

* 5. Tyskland 1055 euro (85.200)

* 6. Belgien 1026 euro (11.500)

* 7. Frankrig 989 euro (65.100)

* 8. Italien 934 euro (56.800)

* 9. Spanien 834 euro (38.800)

* 10. Slovenien 728 euro (1500)

* 11. Malta 705 euro (300)

* 12. Estland 532 euro (700)

* 13. Irland 521 euro (2400)

* 14. Slovakiet 499 euro (2700)

* 15. Cypern 466 euro (400)

* 16. Portugal 403 euro (4200)

* 17. Letland 250 euro (500)

* 18. Litauen 238 euro (700)

Kilder: Bild, Ifo, ECB, EU-Kommissionen

 

Mest Læste

Annonce