Optælling bekræfter flertal til Macrons alliance

Politik

19/06/2017 07:24

Nick Allentoft

Macrons alliance får med 350 pladser klart flertal i Frankrigs nationalforsamling, viser endeligt resultat. Se det væsentlige om valget her.
Flertallet er bekræftet for den franske præsident Emmanuel Macrons parti, La République en Marche (LREM), og dets valgpartner.   LREM har sammen med MoDem sikret sig 350 af de 577 pladser i parlamentets underhus, Nationalforsamlingen.   Det viser det endelige resultat ifølge det franske indenrigsministeriums hjemmeside. 

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

La République en Marche har sikret sig 308 pladser, og det mindre parti MoDem har sikret sig 42 pladser. 

Der skal 289 pladser til at have et absolut flertal i parlamentets underhus.   Flere meningsmålinger havde inden valget peget i retning af, at Macrons alliance ville få mindst 400 af de 577 pladser, som de franske partier kæmper om.   Valgets næststørste parti, Republikanerne, har sikret sig 113 pladser i Nationalforsamlingen.   Socialistpartiet får knap seks procent af stemmerne og er sikret 29 pladser. I den fratrædende forsamling havde partiet 290 repræsentanter.    Partiets generalsekretær, Jean-Cristophe Cambadelis, trak sig sent søndag aften som følge af det store nederlag ifølge AFP.    En af parlamentsvalgets andre store tabere er det højreorienterede Front National.   Trods en vælgeropbakning på knap ni procent giver det kun otte pladser til partiet. 

Partiets frontfigur, Marine Le Pen, får en af de otte pladser og er valgt ind i parlamentet for første gang. Hidtil har hun haft plads i Europa-Parlamentet.

De franske vælgere viste ikke den store interesse for at stemme. Valgdeltagelsen var med 42,6 procent den laveste i flere årtier. 27,1 millioner af de 47,3 millioner stemmeberettigede holdt sig væk.    Af de godt 20 millioner vælgere satte 43 procent kryds ved Emmanuel Macrons parti, der blev stiftet i april 2016.      FAKTA: Macrons parti får total kontrol i nationalforsamling Præsident Emmanuel Macrons midterparti, La République En Marche, blev en suveræn vinder og får langt over halvdelen af de 577 pladser i parlamentets underhus.    Desuden kan Macron regne med støtte fra MoDem, et andet midterparti.    Her er det endelige resultat for de fem største partier målt på stemmeprocent. I parentes antal mandater.    1. La République En Marche - 43,1 procent (308).   2. Republikanerne - 22,2 procent (113).   3. Front National - 8,8 procent (8).   4. MoDem - 6,1 procent (42).   4. Socialistpartiet - 5,7 procent (29).   5. La France Insoumise - 4,9 procent (17).   Kilde: Det franske indenrigsministerium.    Frankrig stemmer til nationalforsamlingen to gange I 573 valgkredse skal franskmændene søndag udpege medlemmer til landets nationalforsamling. Her kan du få et overblik over, hvordan de cirka 47 millioner franske vælgere udpeger medlemmerne til parlamentets ene kammer.   * Valget til Frankrigs nationalforsamling foregår over to runder. Første runde var 11. juni. Anden runde afholdes 18. juni, hvor de sidste valgsteder lukker klokken 20. * Der er 577 valgkredse. I hver kreds kæmpes om et enkelt mandat.   * Hvis en kandidat får over 50 procent af stemmerne i første runde, sikrer vedkommende sig et sæde i parlamentet. Det gælder dog kun, hvis stemmerne på kandidaten udgør mindst 25 procent af det samlede antal registrerede vælgere i kredsen.   * Hvis ingen kandidat får over halvdelen af kredsens stemmer, går de to kandidater med størst opbakning videre til anden runde. Flere kandidater kan dog gå videre, hvis de får opbakning fra mindst 12,5 procent af de registrerede vælgere.   * Kandidaten med flest stemmer i anden runde sikrer sig valgkredsens mandat.   * Fire parlamentsmedlemmer blev valgt i første runde, fordi de vandt flere end 50 procent af stemmerne i deres respektive valgkredse.   * I anden valgrunde skal franskmændene vælge mellem to kandidater i 572 kredse, mens der i det østlige distrikt Aube står hele tre kandidater, som hver især fik flere end 12,5 procent af stemmerne i første valgrunde.   Disse partier var på valg i Frankrig Franskmændene har valgt de 577 politikere, der skal sidde i parlamentets underhus, Nationalforsamlingen. Franskmændene har over to runder været til valg for at sammensætte landets nationalforsamling, der har 577 sæder. Det er det ene af parlamentets to kamre.   Her er en liste over de mest fremtrædende partier, der kunne sættes kryds ved.   * La République En Marche (LREM) er præsident Emmanuel Macrons nystiftede midterparti.   * Socialistpartiet er venstreorienteret og den forrige præsident, François Hollandes, parti. Det har traditionelt været et af de store, regeringsbærende partier.   * Republikanerne er et konservativt parti og også et af de to partier, der normalt har siddet ved magten i Frankrig.   * Front National, der ledes af Marine Le Pen. Højrepartiet er kendetegnet ved en EU- og indvandrerkritisk politik.   * MoDem er et midterparti med justitsminister François Bayrou i spidsen. Partiet har indgået en valgalliance med LREM.   * La France Insoumise er et venstrefløjsparti stiftet af tidligere præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon, der fik et flot valg ved præsidentvalget i maj.     Den franske nationalforsamlings rolle Her kommer et indblik i det politiske system i Frankrig:   * Parlamentet: De to kamre, nationalforsamlingen og senatet, udgør tilsammen det franske parlament.   Medlemmer fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.   Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, på fransk "députés", vælges hvert femte år over to valgrunder, kort efter at præsidentvalget er afsluttet.   I år fandt de sted 11. og 18. juni. Der er 577 députés, som vælges i lige så mange valgkredse.   Medlemmerne af senatet vælges af et panel af "grand électeurs", som er borgmestre og andre lokalpolitikere.   Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men der er valg hvert tredje år. Her vælges en tredjedel af de i alt 348 medlemmer. Højrefløjen sidder lige nu på flertallet.   * Præsidenten: Den franske præsident er Frankrigs statsoverhoved. Det er ham, der fastlægger politikken sammen med landets regering.   Siden maj har det været centrumpolitikeren Emmanuel Macron fra LREM.    Præsidenten vælges for fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder.    * Premierministeren: Det er Frankrigs præsident, der udpeger premierministeren. Denne skal dog godkendes af et flertal i nationalforsamlingen.   Premierministeren har til opgave at danne en regering. I praksis er det dog noget, som præsidenten gør i samarbejde med premierministeren - medmindre de to er fra hver deres politiske blok.   Præsidenten skal desuden godkende ministrene.   * Regeringen: Den franske regering, på fransk "conseil des ministres", ledes af premierministeren.    Ministrene har magten til at bestemme politik. Samtidig er det dem, der kan komme med lovforslag i parlamentet.   Kilder: The Telegraph, Le Monde, dpa og politico.eu. /ritzau/    

Mest Læste

Annonce