Ove Kaj Pedersen: Velfærdsdebatten er løbet af sporet

Vi er aldrig kommet videre fra velfærdsstaten til velfærdssamfundet selvom det oprindeligt var intentionen, lyder det fra manden, der lancerede konkurrencestaten i Danmark, og for nylig fik en doktorgrad.

“Statsstyring var aldrig formålet, men det blev resultatet af halvtreds års udvikling af velfærdsmodellen. Vi har en velfærdsstat, og dermed er velfærdssamfundet en fiasko, en uforløst utopi”.

Ordene er professor og nyudnævnt doktor Ove Kaj Pedersens. For nylig forsvarede han sin forskning og blev Danmarks doktor velfærd med et markant forsvar for den analyse, der gjorde ham landskendt, nemlig beskrivelsen af konkurrencestaten og senere markedsstaten. Altså et forsvar for analysen. Ikke nødvendigvis konkurrencestaten, og her er en væsentlig forskel.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

En fortrydelse

Ove Kaj Pedersen er blevet prügelknabe for både menigmand og meningsdanner, når kritikken er haglet ned over samfundsindretningen anno 2010’erne. Men Ove Kaj Pedersen valgte at holde fast i sin analyse snarere end at gå ind i vurderinger for eller imod konkurrencestaten.

I dag ærgrer det ham, at konkurrencestaten endte med at blive billedet på alt dårligt, men debatten har også ført til en erkendelse.

Læs mere med Ove Kaj Pedersen her

“Jeg burde nok have været væsentligt skarpere på at opstille sondringen mellem konkurrencestat og konkurrencesamfund, for det er to helt forskellige ting. Man skelner alt for lidt mellem stat og samfund i debatten, så hvis jeg skulle skrive bogen igen ville jeg hamre det i neon,” siger Ove Kaj Pedersen.

Budskabet er, at den danske velfærdsmodel aldrig er kommet fra stat til samfund. Udviklingen kørte af sporet og i dag er staten blevet styrende for udviklingen. Derfor, mener han, er konkurrencestaten blevet misforstået og mistolket.

 

Danmark er mere stat end samfund

“Vi er domineret af en samfundsøkonomi, der er blevet styrende for det enkelte menneskes hverdag. Men i debatten har alt for mange forholdt sig mere til diskussionen om konkurrencestaten end til erfaringerne med velfærdsstaten,” siger Ove Kaj Pedersen, der skrev sin bog i håb om en helt anden debat end den, der kom.

For doktor Pedersen peger på, at han med bogen om konkurrencestaten havde forventet en debat om, hvad der blev af visionerne for velfærdsmodellen.

“Med velfærdsstaten er det aldrig lykkedes at gøre den enkelte ansvarlig overfor sig selv og for fællesskabet, begge på samme tid. Tværtimod. Velfærdsmodellens fædre havde en intention om, at de kunne skabe et samfund, hvor den enkelte tog ansvaret selv, forsørgede sig selv, men også gennem skat bidrog til at finansiere en solidarisk velfærdsmodel og i øvrigt at deltage aktivt i samfundslivet, både i familie og lokalsamfund. Det skete åbenlyst ikke, og derfor blev konkurrencestaten en uundgåelig videreførelse af velfærdsstaten, det statsliggjorte samfund,” mener Ove Kaj Pedersen.

Han minder samtidig om, at hvert land har sin opfattelse af marked, økonomi og frihed, og derfor giver han ikke meget for de kritikere, der sammenligner den aktuelle danske version af konkurrencestaten med USA.

“Det er noget sludder. Der er ret stor forskel på betydningen af stat, samfund og frihed, og i USA har de i høj grad et konkurrencesamfund. Så man kan sige, at hvis vi nu opgav konkurrencestaten og indførte konkurrencesamfundet, ville vi få et samfund som på nogle områder kan sammenlignes med USA,” påpeger han.

 

Konkurrence bliver misbrugt negativt

Spørger man efter en analyse af, hvorfor det så er gået så galt med debatten i forlængelse af hans bog, peger Ove Kaj Pedersen på, at danskerne har et forkvaklet forhold til begrebet konkurrence.

“Konkurrence har reelt altid været en forudsætning for solidaritet, men det er forsvundet i ideologiske tåger siden K.B. Andersen i 1955 satte konkurrence op mod solidaritet, og skabte en modsætning mellem begreber, som før hang naturligt sammen, også i Socialdemokratiets og fagbevægelsens historie” mener Ove Kaj Pedersen.

Hans pointe er, at konkurrence er alle steder. Fra købmandsbutikken over jobsøgningen til virksomheder og kommuners konstante forsøg på at yde bedre service. Konkurrence er en præmis for et velfungerende samfund.

“Konkurrence og frihed er faktisk sammenhørende størrelser. I hvert fald i den liberale vestlige forstand, der dominerer i Danmark og har gjort det siden Grundloven 1849. Tænk på arbejdsfriheden, altså retten til at råde over sin egen arbejdskraft og at sælge den for en løn på et arbejdsmarked. Tænk også på, hvordan denne frihed er uløseligt forbundet med retten til at forsørge sig selv, og hvordan den i de sidste 150 år har været koblet til retten til at modtage offentlig forsørgelse. I vor velfærdsmodel er konkurrence og solidaritet lagt til hinanden som to sider af samme mønt, og har været det længe før velfærdsstaten blev skabt efter 2. verdenskrig,” forklarer han.

 

Grundlovens noget for noget ånd

Ifølge Ove Kaj Pedersen kan denne syndiggørelse af konkurrence-begrebet skygge for noget helt centralt for den danske version af samfund og frihed.

Han peger her på Grundlovens §75 stk. 2 som påbyder enhver, der forsørges af det offentlige samtidig at underkaste sig de forpligtelser, der følger. Her ligger roden til mange af de senere års reformer, hvor beskæftigelsesområdet har indført en lang række krav og betingelser, som ledige og socialt udsatte borgere skal opfylde for at opnå forsørgelse.   

“Det kollektive hensyn har i alle årene været styrende for det enkelte menneskes frihed. Læg hertil samme paragrafs stykke et, der sætter almenvellet før den enkelte. Det skaber en statsliggørelse af os alle, hvis rødder kan findes helt tilbage til Reformationen og siden hen enevældens indførelse. Det er denne vægt på almenvellet, på fælleskab, der lægger grunden for velfærdsstaten, men hvis historie er meget længere, og nu strækker sig helt op til i dag og konkurrencestaten,” forklarer Ove Kaj Pedersen.  

 

Staten skulle bane vejen for et velfærdssamfund

Men ambitionen for velfærdsmodellens fædre var ifølge Ove Kaj aldrig at fastholde staten som centralt styrende, men at skabe afsættet for velfærdssamfundet, hvor hver enkelt er sikret tryghed, men aktivt tager ansvar for eget liv og bidrager til almenvellet gennem demokratisk deltagelse.

“Oprindeligt var velfærdsmodellen tænkt som et opgør med århundredes underlæggelse under et statsdirigeret fællesskab, og at udvikle et fælleskab baseret på den enkeltes frivillige deltagelse. Bag utopien om et velfærdssamfund lå begrebet ”den etiske fordring”, fordringen om at den enkelte påtager sig set selvvalgt ansvar for fællesskabet,” forklarer Ove Kaj Pedersen.

Sådan gik det bare ikke, og undervejs mistede magthaverne og offentligheden perspektivet, da økonomiske krav og hensyn satte dagsordenen - vel at mærke efter godt fyrre års advarsler først med oliekriserne i halvfjerdserne, jordskredsvalget i 1973 og opbygning af en betydelig offentlig gæld mellem 1973 og 1993.

For Ove Kaj Pedersen er det væsentlige derfor heller ikke debatten om selve konkurrencestaten eller hadet til samme. Det væsentlige er, hvordan beslutningstagerne og borgerne forholder sig til, at velfærdssamfundet aldrig blev det, man håbede eller ønskede.

 

FAKTA: Grundlovens § 75

Stk. 1.

Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2.

Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.

 
Emneord: Velfærd, Velfærdssamfund, Velfærdsstaten, Velfærdsdebatten, Ove Kaj Pedersen, Offentlig modernisering, Moderniseringsprogram, Samfundsøkonomi, Konkurrencestaten, Ledelsesavisen, Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 159

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 05.01.16 Ole Jonsson
    Velfærdsstaten og grundlovens § 75

    retten til at tage ansvar for eget liv men også retten til at agere i det demokrati som vore samfund er bygget op på dvs. retten til arbejde og mulighed for at udfylde sin rolle i demokratiet og ikke som nu hvor de fleste beslutninger bliver taget hen over hovedet på de fleste mennesker og hvor retten til at ytre sig helle tiden bliver minimeret eks. offenlighedsloven vi har fjernet det enkeltes menneskes mulighed for ar agere ansvarligt i det demokrati vi hylder så højt

  • 21.12.15 Steffen Gliese
    Velfærdsstaten

    Men sammenhængen er jo klar! Hvor staten skulle være den neutrale, finansielle motor i velfærdssamfundet, garantien for borgernes tryghed og opretholdelsen af rimeligheden, kom der jo i 90erne et tilbageslag med Nyrup-regeringerne, hvor borgerne blev spændt for samfundets vogn i stedet.
    Det er det, der i disse dage åbenbart begynder at opgør med - bl.a. fordi hele velfærdssamfundet er blevet svækket af for meget økonomitænkning og regulering - væk fra de sunde, almenmenneskelige egenskaber som sund fornuft, entusiasme, nidkærhed i arbejdet og ønsket om at gøre sit bedste. Velfærdsstaten er kommet til at koste alt for meget, fordi man fraveg disse grundlæggende, uformelle principper til fordel for fordyrende og demotiverende kontrol.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige