Hver fjerde folkeskole er lukket i løbet af de seneste 15 år. I 2016 var der 1289 folkeskoler, mens der i 2001 var 1683 folkeskoler.
Og det er i stigende grad privat- eller friskolen, der står øverst på forældrenes liste, når de skal vælge skole til deres barn, skriver Kristeligt Dagblad, der henviser til nye tal fra Undervisningsministeriets institutionsregister, som tænketanken Mandag Morgen har indsamlet.
I samme periode er antallet af privat- og friskoler steget med cirka 20 procent.
En af forklaringerne på faldet i antallet af folkeskoler er, at flere skoler i landdistrikterne er blevet slået sammen til større skoler med flere elever. Men det kan ikke forklare udviklingen alene. Antallet af elever er nemlig også faldet, mens elevtallet tilsvarende er steget i privat- og friskolerne. Fra 2007 til 2016 faldt antallet af børn i folkeskolen med 4,5 procent, mens tallet for børn i fri- og privatskoler steg med 3,9 procent. Friskoleformand: Giv folkeskolen frihed og selvstyre Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, advarer mod at bruge friskolernes fremgang og folkeskolens tilbagegang til gensidig mudderkastning. - Friskoler opstår, fordi der er et behov. Men vi har ikke noget behov for at blive flere elever i friskolen. I stedet bør vi sammen bruge kræfterne på at udvikle Danmarks unikke skolesystem, siger han. Så i stedet for at bekymres over væksten i antallet af friskoleelever opfordrer han til at fokusere på, hvordan folkeskolen lærer af friskolernes succes. - Der er rigtigt meget uro om folkeskolen, som er blevet en politisk slagmark, og folk kører træt i det. Eller også lukkes den lokale skole, og dine børn skal køre langt til en kæmpestor skole, siger han.Han peger på, at friskolernes succes bygger på selvstyre.
- Vi har så travlt med at være bekymrede for folkeskolen, at vi glemmer fuldstændigt at tage ansvar for den. Kom ind i kampen for folkeskolen. Alle de politikere og kommunalbestyrelser skal ud af skolegården, så ledere og lærere får ro til at lave skole. Der er brug for mere frihed og selvstyre i folkeskolen. Det er ledere, lærere og forældre, der skal styre det. Når folk får frihed, tager de ansvar. Politikerne og forvaltningerne har lavet rammerne, og så skal de ikke blande sig i mere, siger han. Han roser folkeskolen til skyerne. - Vi har verdens bedste grundskole, og vi er ikke engang tilfredse med det. Det er ikke til at holde ud, siger Peter Bendix Pedersen. Han mener, at friskoler og folkeskoler skal tale hinanden op og ikke rakke hinanden ned. - Det er blevet en påstand, at friskoler får penge i hoved og røv. Men hver gang en folkeskoleelev koster 100 kroner, får vi 75 kroner. Det er også en myte, at friskolerne kun har privilegerede elever. Men der er specialklasseopgaver, vi har svært ved at løfte, og som måske også bør være en offentlig opgave. Ligesom private hospitaler heller ikke tager sig de mest specialiserede opgaver i sundhedsvæsnet, siger han. Bondo: Giv friheder som i friskolerne Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, peger på, at det er ikke nogen ny udvikling, at skoler lukker. Men han erkender, at udviklingen efterhånden ser konstant ud. - Det er nødvendigt, at vi kigger på, hvad det er, der gør, at et stigende antal forældre i dag vender folkeskolen ryggen. Noget af det, som vi bliver nødt til, er, at give folkeskolen nogle af de samme frihedsgrader, som man har i friskolen, siger han. Han giver som eksempel frihed til at ændre klassekvotienten, som ifølge formanden betyder meget, når forældrene vælger skole til deres børn. Et andet eksempel er den ifølge Anders Bondo Christensen lange skoledag. - Der er kommet så mange centrale bestemmelser dels fra politikerne på Christiansborg og dels fra den kommunale forvaltning, der gør, at mulighederne ude på den enkelte skole er blevet stærkt begrænset. Hvis der blandt forældrene er et ønske om en kortere skoledag, så er der ikke nogen mulighed for at ændre det. Der har man på friskolerne mulighed for at prioritere ressourcerne på en anden måde, siger han. FAKTA: På 15 år er knap 400 folkeskoler lukket I ti år i træk har privat- og friskoler haft en fremgang i elevantal. Samtidig er tallet faldet i folkeskolen. Der har aldrig været så få folkeskoler rundt omkring i landet som nu. Det skyldes til dels, at flere skoler i landdistrikterne er blevet slået sammen til større skoler med flere elever. Men antallet af elever i folkeskolen er samtidig faldet, mens det omvendte har gjort sig gældende i privat- og friskolerne. Læs her om udviklingen de seneste år: * Antallet af privat- og friskoler er rekordhøjt. I dag er der 556 skoler, hvilket er omkring 20 procent flere end i 2000. Her var der registreret 459 privat- og friskoler. * Antallet af folkeskoler er til gengæld på et historisk lavt niveau med 1289 folkeskoler i 2016. For femten år siden var der 1683 folkeskoler. Det er et fald på over 23 procent sammenlignet med 2001. * Elevtallet i folkeskolerne er faldet hvert år i den seneste tid. I 2007 havde folkeskolerne i snit 81,4 procent af de danske skolelever. Tallet er siden faldet til 76,9 procent i 2016. * Det skyldes især fri- og privatskolernes fremgang i samme periode. Ti år i træk har de haft en fremgang i elevantallet. Det er steget fra 12,8 procent til 16,7 procent. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. /ritzau/
