Sådan lød den klare besked fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse 10. februar sidste år, efter at det var kommet frem, at der boede såkaldte barnebrude på de danske asylcentre.
Men det var faktisk i strid med dansk lov at adskille alle parrene. Ifølge loven skal der foretages en individuel vurdering i hver sag, hvad myndighederne da også gik over til få måneder efter.
I maj i år kunne Politiken fortælle, at Støjberg var blevet advaret af sine embedsmænd om, at det var ulovligt at adskille alle par. Det fik oppositionen til at hive Støjberg i et samråd, der kom til at vare fem timer.
Men fem timer var ikke nok til at kaste lys over sagen. Flere medlemmer af Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg mener, at forløbet fremstår endnu mere uklart efter samrådet, der fandt sted 1. juni.
Fredag skal Støjberg så i et nyt samråd, hvor oppositionen blandt andet vil forsøge at få svar på følgende spørgsmål:
1. Hvem har ansvaret for, at der blev administreret ulovligt?
Under det første samråd forklarede Støjberg, at hendes pressemeddelelse ganske vist fastslog, at ingen asylansøgere under 18 år måtte bo sammen med deres ældre ægtefæller.
Men mundtligt fik Udlændingestyrelsen ifølge Støjberg at vide, at der skulle ske en individuel vurdering, som loven kræver. Det tror Socialdemokratiets Mattias Tesfaye dog ikke på.
- Vi kommer i hvert fald ikke til at møde op med det udgangspunkt, at det, hun sagde på samrådet 1. juni, var sandt. Alt strider imod det, siger han.
- Jeg gider ikke lege det kispus. Der må være noget rimelighed i det. Al skriftlig dokumentation peger i retning af, at den udlægning, der var indtil 1. juni, var den sande.
Så spørgsmålet er ifølge Tesfaye altså ikke, om der blev administreret ulovligt. Men hvem der har ansvaret for det.
2. Har Støjberg holdt Folketinget og offentligheden for nar?
Først i december 2016 fik Folketinget besked om, at det ikke var lovligt at adskille alle mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller. Men faktisk var myndighederne allerede i april samme år begyndt at genbehandle sagerne.
- Enten har ministeren givet ordre til en ulovlig handling tilbage i februar 2016. Eller også har hun i månedsvis løjet for Folketinget og offentligheden, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.
- Nu påstår Støjberg, at hun hele tiden har insisteret på individuelle vurderinger.
3. Hvordan kunne en pressemeddelelse blive en instruks?
Frem til samrådet 1. juni var det opfattelsen, at den pressemeddelelse, Støjberg udsendte 10. februar, skulle forstås som en instruks, altså en ordre.
Men på samrådet foretog Støjberg en sondring mellem en instruks, som ministeriets jurister skulle godkende, og så en pressemeddelelse, der skulle udtrykke hendes politiske holdning.
Hun erkendte, at hun burde have udfærdiget en egentlig instruks. Men det skete ikke. Og nu vil oppositionen have svar på, hvordan det forløb kunne finde sted.
Og om en minister har pligt til at tale sandt i en pressemeddelelse.
Alternativets Josephine Fock hæfter sig ved, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter det første samråd har slået fast, at en pressemeddelelse er omfattet af en ministers sandhedspligt.
- Det var det, der var hendes (Støjberg, red.) undskyldning sidst. At det bare var en pressemeddelelse, siger Josephine Fock.
4. Hvor mange piger blev egentlig reddet af Støjberg?
Et af Inger Støjbergs centrale argumenter er, at fire mindreårige piger er blevet reddet fra at bo sammen med ældre ægtefæller takket være hendes instruks (som altså ikke skulle have været opfattet som en instruks).
De fire piger ønskede nemlig ikke at flytte sammen med deres mand igen, da myndighederne spurgte dem.
- Jeg har hele tiden ønsket at beskytte de her piger. Det har været mit mål. Der er fire piger, der ikke har ønsket at komme tilbage til deres mænd.
- Så det har ikke været for sjov det her. Der er fire piger, der har sagt: Nej, jeg vil ikke tilbage til den mand, jeg ellers er kommet til Danmark med, sagde Inger Støjberg under første samråd.
Men ifølge Information er det højst én pige, der er blevet reddet af Støjberg. Avisen har nemlig dokumenter, der viser, at den ene af de fire ikke blev adskilt fra sin mand, før hun selv bad om det.
Den anden blev adskilt før Støjbergs instruks. Og den tredje var først registreret som søster og ikke som ægtefælle, men blev heller ikke adskilt, før hun selv gjorde opmærksom på, at hun ønskede det.
Tilbage er den fjerde, som muligvis kan være blevet reddet af ministerens instruks, skriver Information.
5. Hvornår rettede Udlændingestyrelsen op på lovbruddet?
Umiddelbart efter at Støjberg havde udsendt sin pressemeddelelse, blev der givet besked til landets asylcentre om at adskille de mindreårige fra deres ægtefæller.
Kort tid efter klagede et af parrene til Ombudsmanden. Og Udlændingestyrelsen oplyste 28. april, at den ville genoptage sagerne om adskillelse for at foretage partshøring.
3. november 2016 var der ikke længere asylsøgende ægtepar, der var adskilt, medmindre den mindreårige ægtefælle selv ønskede det, har Ombudsmanden fastslået.
Men oppositionen vil have at vide, om Udlændingestyrelsen var bekymret over, om instruksen var ulovlig. Og præcis hvornår den ulovlige praksis ophørte.
/ritzau/
