Jeg vil invitere jer på et besøg i den skole, der måske venter os om nogen tid/år. Den skole, der tager sit udgangspunkt i de muligheder Reformen-2014 har givet skolerne.
Det første man lægger mærke til er, at skolen summer af aktivitet. Der er elever i gang alle steder, men det foregår på en meget målrettet måde. Alle eleverne er optaget af deres aktivitet, nogle er i gang på udendørsarealerne i større og mindre grupper, nogle med en voksen, andre i smågrupper. Inde på skolen gentager billedet sig: Nogle klasser sidder som klasser altid har siddet i klasseværelser med næsen vendt mod tavlen og underviseren, mens andre er optaget af opgaver på gange og i biblioteket. Umiddelbart er billedet jo ikke så forskelligt fra det billede vi har i dag, men hvis vi bevæger os ind under huden på det, er der vitale forskelle.
Fælles fokus
Skolen er blevet langt mere vidensfokuseret. På skolen er der i denne periode fire lærerstuderende, som i samarbejde med deres professionshøjskole er ved at indsamle viden om effekten af en ny type undervisningsdifferentiering, som afprøves i 4.a. De studerende er bindeleddet mellem professionshøjskole og skole. Det er tanken, at de selv i næste praktik skal ud at afprøve det samme på fire andre skoler, så forsøget spredes ud. På længere sigt skal en ph.d.-studerende knyttes til arbejdet, så man kan lave effektmålinger. Lærer-pædagog-teams på skolen bliver udfordret af ledelsen med den nyeste viden, som diskuteres på teammøder. Man har fokus på effekten af den undervisning, der udføres.
Teamstrukturen er for længst på plads. De senere år har man haft god gavn af en proceskonsulent, som har gjort møderne både effektive og værdifulde. Alle deltager med et fælles mål: at skabe værdi for hver enkelt elev i skoletiden. 'Værdi' er faglige, personlige kompetencer set i livsperspektivet. Ledelsesstrukturen er ændret, så man i højere grad er med på de fleste teammøder og er ude i undervisningstimer for at iagttage og reflektere over det, der foregår. Man har hele tiden fokus på det, der virker - kombineret med nysgerrighed over for det, der ikke rammer skiven hos eleven.
Elevernes engagement er noget, man bemærker. En kort snak med elevrådsformanden afslører, at man målrettet har arbejdet med at inddrage eleverne konstruktivt i løbet af udviklingen. Ved at udnytte deres forslag og ideer, har man i langt højere grad kunnet motivere eleverne og fået mange sjove og effektive nye ideer med ind i undervisningen. Lærerne er meget tilfredse med den udvikling, og det kræver ikke mere, men faktisk mindre arbejde at forberede.
Flipped-lektier og teknologi
På skolen har man besluttet, at man vil inddrage alt den bedste teknologi. Forældrekontakt sker selvfølgelig ved fysiske møder, men hurtige Skype-møder følger op på de elever, der har behov for hyppigere kontakt. Forældrekontakten er også blevet til forældreinddragelse i undervisningen efter man har lavet ”flipped-lektier”. Lektier er nu blevet afløst af småforedrag i hjemmene. Eleverne har produceret små videosekvenser eller præsentationer, som de viser for forældre eller søskende derhjemme. De laver små instruktive videoer om alt fra fotosyntese over navneord til ligninger. Forældrene er begejstrede og det kan også ses i elevernes faglige udvikling. Feedback fra forældre og lærere giver lyst til at lære mere.
Lærerne er flittige brugere af den fælles videndelingsbank, som findes. Man bruger og genbruger gerne differentierede undervisningsforløb som ligger klar. Det gør det enklere at opsætte læringsmål for den enkelte elev, når man ikke skal starte helt forfra.
I overbygningen er der en god blanding af fælles undervisningstimer, mulighed for fordybelse på mindre hold, øget adgang til brobygning med længere forløb på erhvervsskoler og masterclasses på gymnasieskolerne. Samtidig har man muligheden for at komme i praktik som både danser, fodboldspiller, kunstner, smed og mange flere ting forskellige eftermiddage om ugen. Der er tilrettelagt specielle læringsforløb for flere af eleverne.
Lærere og pædagoger har meget fokus på strukturen. Det er vigtigt at alle elever er med på, hvad der skal ske. Alle har fokus på, at der ikke opstår løse situationer, som kan skabe uro. Man er kontaktperson for 10-12 elever og holder udviklingssamtaler med eleverne mindst hver 14. dag. Opfølgningerne sikrer at man har et klart billede af elevernes trivsel og faglige udvikling.
I vil nok sige, at meget af dette findes i forvejen. Og det er også korrekt, men det er ujævnt fordelt. Det nye er, at langt flere skoler kommer til at arbejde på denne måde eller lignende måder. Og målet er, at alle elever skal blive så dygtige som de kan, og kan opleve at de har værdi i vores fælles samfund og har kompetencerne til at begå sig.
Stafetten går til eleverne selv
Jeg vil gerne overgive stafetten til Danske Skoleelever, som jeg ved arbejder på et oplæg til at understøtte folkeskolens formål. Jeg kunne godt tænke mig at høre om elevernes eget syn på folkeskolens fremtid? Og hvad deres tanker er om undervisning, styring og støtte?
