Lærernes og pædagogernes fagforbund frygter problemer, når omkring 15.000 flygtningebørn skal rustes til livet i Danmark. Det skriver Ugebrevet A4.
Omkring 9000 skal i skole og næsten 6000 begynder i daginstitution i 2016. Det forventer Kommunernes Landsforening.
Men det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne håndterer opgaven. I nogle kommuner opretter de modtageinstitutioner, mens børnene i andre kommuner kommer direkte ud i de almindelige børnehaver.
Sprogundervisningen kan svinge fra otte til 18 lektioner om ugen, og nu har kommunerne fået lov til at slække på reglerne for, hvor mange børn der må være i en modtageklasse.
Når der ikke er nationale standarder, kommer den enkelte kommunes mere eller mindre pressede økonomi til at lægge niveauet, og det er opgaven for vigtig til, lyder det fra pædagogernes og lærernes fagforbund.
- Lykkes det ikke at give flygtningebørnene en god start på deres nye liv i Danmark, så bliver udfordringerne med at integrere dem i samfundet meget større om et par år, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Omvendt mener han, at mange af dem kan blive en kæmpe gevinst for Danmark, hvis vi investerer i at gøre dem til unge mennesker, der kan bidrage til samfundet.
- Men som situationen er nu, er det ikke realistisk, at det vil lykkes, siger han.
Derfor må regeringen på banen. Ikke kun med flere penge, men også med en national handleplan for integration, mener pædagogernes fagforbund, Bupl.
- Der er nærmest 98 forskellige løsninger, og jeg savner, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan skoler og daginstitutioner skal løse opgaven, siger formand Elisa Bergmann.
Flygtningehjælp: Fint med fælles mål for flygtningebørn
Det kan være en god idé at have fælles mål i kommunerne, der sikrer en mere ensartet integration af flygtningebørn i de danske skoler og daginstitutioner. Men kommunerne skal fortsat have mulighed for at tage hensyn til de forskelligartede udfordringer, der kan være hos de enkelte grupper af flygtninge. Det siger Andreas Kamm, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp. - Kommunerne kan have fælles mål i forhold til den overordnede integration i skoler og daginstitutioner, men med det som udgangspunkt skal man give plads til, at der kan være en forskellighed i opgaveløsningen. - Det er værd at pege på, at der kan være forskellige behov i forhold til aldersgrupper, sårbarhed i forhold til traumatisering, nationaliteter, sprog og alt muligt andet, der gør, at det er lidt komplekst, siger Andreas Kamm til Ritzau og tilføjer: - Der er ikke én standard for det her. Jeg tror, at styrken ligger i, at man tager udgangspunkt i den målgruppe, man nu har i en kommune. Hans udmelding kommer, efter at landets lærere og pædagoger i Ugebrevet A4 efterlyser en national handlingsplan. Med planen ønsker Danmarks Lærerforening og Bupl at sikre en ensartet modtagelse af de knap 15.000 flygtningebørn, der i år begynder i dansk skole, børnehave og vuggestue. Ønsket om nationale standarder støttes af Uddannelsesforbundet, der blandt andet organiserer lærerne på sprogcentrene. Kommunernes Landsforening forventer, at omkring 9000 flygtningebørn i år skal i skole, og næsten 6000 begynder i daginstitution. Mens nogle kommuner opretter modtageinstitutioner, kommer børnene i andre kommuner direkte ud i de almindelige børnehaver. Sprogundervisningen kan svinge fra otte til 18 lektioner om ugen, og nu har kommunerne fået lov til at slække på reglerne for, hvor mange børn der må være i en modtageklasse. Når der ikke er nationale standarder, kommer den enkelte kommunes mere eller mindre pressede økonomi til at lægge niveauet, og det er opgaven for vigtig til, lyder det fra pædagogernes og lærernes fagforbund./ritzau/
