Pape: Jeg flytter De Konservative et skridt til højre

De Konservative skal ikke være et centrum-højre-parti, som ellers var en succes i Poul Schlüters formandstid

Det er slut med at omfavne midten for De Konservative, der i stedet skal markere sig som et højrefløjsparti.

Partiets nye formand, Søren Pape Poulsen, har allerede været med til at bruge en mere kontroversiel og opsigtvækkende retorik, end man hidtil har hørt fra den konservative lejr, men også politisk er det tid til et opgør, lyder det fra formanden i Berlingske.


- Konservative er i gang med et helt naturligt stille ryk. Vi er et parti, der ligger til højre for Venstre både på økonomi- og værdi­politikken. Det er et skridt til højre. Det er der, vi skal hen, og det er der, jeg er politisk, siger Søren Pape til avisen.

- Det er et opgør med at se De Konservative som det her bredt favnende centrum-højre-parti, som vi var under Schlüter (tidligere formand Poul Schlüter, red.). Det var en storhedstid for partiet, og det præger stadig en del konservatives selvforståelse. 

- Men vi har otte mandater, og vil vi blive større, er vi nødt til at være et parti, der også støder nogen fra sig, tilføjer han.

De Konservative har senest markeret sig ved den omstridte stop-kampagne, som ifølge kritikere satte lighedstegn mellem nazisme og islam. Plakaterne tilskrives af de kritiske røster en del af skylden for, at De Konservative i den seneste måling fra Voxmeter blot stod til 2,9 procent af vælgerne.

Kampagnen har også givet uro på de indre linjer i partiet, og ifølge Berlingske er flere konservative politikere bekymret for, at formanden er i færd med at skubbe kernevælgere væk.

Hovedpersonen Søren Pape Poulsen opfordrer dog de konservative vælgere til at "se realiteterne i øjnene" i stedet for at drømme sig tilbage til partiets 40 mandater i 1980'erne.

 

Kommentator: Stærk men også desperat melding fra Pape

Med sin melding Søren Pape Poulsen, for alvor kommet i offensiven, mener politisk kommentator Troels Mylenberg, der er chefredaktør på Fyns Amts Avis. Han mener dog samtidig, at det er en desperat melding fra De Konservative, der stadig står sløjt til i meningsmålingerne.
 
- Det er på mange måder en stærk melding, men den er selvfølgelig også båret af en form for desperation. De Konservative har ikke mange flere chancer. Man er presset til at være lidt utraditionel og lidt mere aggressiv, end De Konservative er normalt, siger Mylenberg.
 
I den seneste meningsmåling fra 20. april som Voxmeter har foretaget for Ritzau, vil De Konservative blot få 2,9 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg nu. Ved valget i 2011 fik partiet 4,9 procent. Søren Pape Poulsen overtog lederskabet i august 2014, og Troels Mylenberg vurderer, at Pape for første gang udstikker en konkret kurs.
 
- Det er første gang, han reelt sætter ord på, i hvilken retning partiet skal føres hen. Det første stykke tid som formand har han været tvunget til at lave damage control og genopbygning. Men det er så ikke hans skyld, siger Troels Mylenberg.
 
De Konservative har senest markeret sig ved den omstridte stop-kampagne, som ifølge kritikere sætter lighedstegn mellem nazisme og islam. Plakaterne bærer ifølge kritikerne en del af skylden for, at De Konservative i målingen fra Voxmeter blot stod til 0,9 procent over spærregrænsen. Troels Mylenberg mener dog, at man skal være varsom med at lægge Papes parti i graven.
 
- Mange siger, at De Konservative er på katastrofekurs og er ved at dø. Det skal man passe meget på med. Vi så et kommunalvalg, hvor partiet nærmest blev latterliggjort af alle de kloge, og så fik de et fint valg, siger han.
 
Der skal være folketingsvalg senest 14. september.

/ritzau/

Emneord: Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti, Konservative, FV2015
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1192 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige