“Regeringen pålægges inden udgangen af folketingsåret 2014/2015 at genskabe fortroligheden mellem patient og læge ved at destruere de ulovligt indsamlede patientoplysninger fra Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD), som Rigsarkivet for nuværende står til at skulle gemme.”
Sådan er ordlyden i et beslutningsforslag fra DF, LA, K og V. Forslaget blev fremsat torsdag og er således endnu ikke sendt til behandling i Folketingssalen, men for initiativtager Lars Barfoed (K) er der ingen tvivl.
Tema om offentlig modernisering
Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.
"Kulturministeren mener, at det er i orden at gemme patienters private oplysninger, som de har givet deres læge i fortrolighed. Så nu vil hun gemme oplysningerne i Rigsarkivet. Det kan jeg under ingen omstændigheder gå med til," siger Lars Barfoed til DenOffentlige.
Også Liselott Blixt er klar i talen.
“Jeg har forfulgt denne sag fra start, og forundres over den måde man har handlet i forhold til at det er ulovlig samlet data. Det er systemet mod den lille mand,” siger sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.
Hun undrer sig over, at sagen har fået lov at udvikle sig i stedet for at blive lukket en gang for alle.
“Det er ikke i orden at gå imod mange røster og være ligeglad med at staten har gjort noget ulovligt. Men når man så fortsætter, og laver en bekendtgørelse, der sikrer at det hele kan gemmes i rigsarkivet, er groft. Man kan ikke lovliggøre med tilbagevirkende kraft,” siger Liselott Blixt.
"Dataene skal destrueres af hensyn til, at vi som borgere kan have tillid til, at vi kan gå til vores læge og fortælle personlige, fortrolige ting, uden at det havner i Rigsarkivet, så nogle forskere kan rode i det, og det en eller anden dag bliver offentliggjort," siger Lars Barfoed. Begge politikere undrer sig over, at kulturministeren tilsyneladende har skiftet mening undervejs.Læs også Lisbeth Riisager Henriksens gennemgang af skandalen
Kulturminister skiftede mening
I december meddelte Marianne Jelved, at hun ville afvente Rigsarkivets beslutning, men sagde samtidig, at hun vil gribe ind, hvis rigsarkivarens beslutning ikke var acceptabel.
“Hvis det bliver nødvendigt, er jeg parat til at lave den regel, der stopper den store ulovlige indsamling og arkivering af data,” sagde Marianne Jelved til DR Nyheder.
Den holdning holdt kun indtil ministeren i februar fremsatte forslag om at ændre arkivloven, som aldrig før har forholdt sig til, hvordan myndighederne skal behandle ulovligt indsamlede data.
”Det er helt uacceptabelt, at myndigheder ulovligt indsamler personfølsomme oplysninger. Men eftersom materialet har historisk værdi, må det ikke slettes. Hvis ulovligt indsamlet materiale skulle kunne slettes, ville det blive umuligt at kigge myndighederne i kortene, når de har begået ulovligheder. Det skal man kunne i en retsstat,” sagde kulturminister Marianne Jelved i februar.
I dag skelnes der ikke mellem lovligt og ulovligt indsamlet materiale, men med det nye lovforslag bliver det muligt at skelne mellem lovligt og ulovligt indsamlet personfølsomt materiale på sundhedsområdet, når det er afleveret til Rigsarkivet. Det foreslås, at ulovligt indsamlet personfølsomt materiale skal blokeres for adgang i 120 år, samt at tilgængelighedsfristen for offentlig adgang til materialet herefter sættes til yderligere 110 år. I tilgængelighedsperioden på 110 år kan forskere få adgang til materiale i anonymiseret form.
Det var blandt andet en længere debatartikel her på DenOffentlige, der satte fornyet fokus på DAMD-sagen. Redaktør og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen gav den 6. marts læserne en grundig gennemgang af skandalen, og fulgte siden op med at efterlyse politisk handling.
Udover Liselott Blixt står også Lars Barfoed (K), Mai Mercado (K), Alex Ahrendtsen (DF), Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Michael Aastrup Jensen (V) og Ellen Trane Nørby (V) som afsendere på beslutningsforslaget, der således samler blå blok.
Ifølge de foreløbige meldinger fra Folketinget kommer beslutningsforslaget til behandling den 8. april.
FAKTA:
Forslag til Folketingsbeslutning
Om at sikre fortrolighed mellem patient og læge
Fremsat den 26. marts 2015 af Lars Barfoed (KF), Mai Mercado (KF), Liselott Blixt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Michael Aastrup Jensen (V) og Ellen Trane Nørby (V)
Regeringen pålægges inden udgangen af folketingsåret 2014/2015 at genskabe fortroligheden mellem patient og læge ved at destruere de ulovligt indsamlede patientoplysninger fra Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD), som Rigsarkivet for nuværende står til at skulle gemme.
Bemærkninger
Alle skal kunne gå til lægen og tale i fortrolighed. Desværre er en række private oplysninger om patienters sygdomme og lægebesøg blevet sendt ulovligt til en central database. Selvom Region Syddanmark har givet til kende, at den vil destruere databasen, bliver oplysningerne stadig gemt, da Rigsarkivet ønsker at bevare oplysningerne. Men staten bør ikke nyde godt af ulovligt indsamlede oplysninger om patienters privatliv, og derfor bør ministeren sikre, at oplysningerne ikke gemmes i Rigsarkivet. Problemet er ikke, at det dokumenteres, at det offentlige Danmark har begået en ulovlighed, og dokumentation for dette kan med fordel gemmes - problemet er, at de private oplysninger står til at blive gemt.
