Plejedirektør: Halvdelen af de private plejefirmaer er useriøse

Virksomheder, der yder god kvalitet og har overenskomst, bliver tabere, fordi markedet bliver underbudt af firmaer som DK-Pleje.

Det siger bestyrelsesmedlem Kenneth Kammerdahl fra Dansk Industris brancheforening.

”Halvdelen af udbuddene vindes af virksomheder, der hverken har overenskomst eller kan levere en ordentlig kvalitet,” siger Kenneth Kammerdahl, direktør i Estrids Pleje A/S og bestyrelsesmedlem af Dansk Industris brancheforening Dansk Sundhed & Velfærd.

Der er i dag 275 private virksomheder, som arbejder med hjemmepleje. Siden 2013 har der været 23 større konkurser, og Kenneth Kammerdahl vurderer, at det langt fra er slut.

”Jeg tror, vi skal ned på omkring 150 virksomheder, før der kommer ordnede forhold,” siger Kenneth Kammerdahl, der opfordrer kommunerne til at lægge mere vægt på kvalitet, uddannelse og innovation i stedet for primært at fokusere på prisen.

Den seneste tids historier om DK-Pleje ærgrer direktør Kenneth Kammerdahl.

”Det er skidt for branchen med historierne om DK-Pleje. De underminerer markedet og snylter på os, som har ordnede forhold,” siger han. Men Kenneth Kammerdahl understreger samtidig, at det også er kommunernes ansvar at sørge for, at de private leverandører ikke snyder med kvaliteten, og at de behandler medarbejderne ordentligt.

Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI, vil ikke kommentere på den konkrete sag med DK-Pleje, men hun kritiserer, hvordan en del kommuner lægger for meget vægt på prisen, når de skal vælge private udbydere.
”Kommunerne har i stigende grad kigget snævert på pris, når de har sendt hjemmeplejen i udbud,” siger Mette Rose Skaksen.

I 2015 var det omkring en tredjedel af alle kommuner, der primært kiggede på prisen, når plejeopgaver blev sendt i udbud, mens det året inden kun var 14 procent. Det viser en analyse, Dansk Industri har lavet.
”Vores medlemsvirksomheder er frustrerede, når kommunerne ikke får øje på det gode arbejde, de foretager sig, men primært kigger på prisen,” siger Mette Rose Skaksen, branchedirektør i Dansk Industri.

Emneord: OPS, Hjemmeplejeområdet, Udbud, Konkurrenceudsættelse, Kvalitetsudvikling, Mette Rose Skaksen, DI, Dansk Industri, FOA, Kenneth Kammardahl, Offentligt privat samarbejde
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 922 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 28.02.17 Ledelse
    Indkøbere: Dialog er en gevinst for alle

    Dialogen mellem leverandører og indkøbere er vigtig for samarbejdet om den offentlige sektors indkøb, siger indkøbernes forening, IKA, efter kritik af foreningens Årskonference.

  • 07.02.17 Politik
    Lejeaftale om Arena Fyn er sandsynligvis i strid med reglerne

    Odense Kommunes tillægsaftale om brugsretten til Arena Fyn fra oktober 2013 er sandsynligvis i strid med reglerne om støtte, fortælle kommunen i en pressemeddelelse.

  • 07.02.17 Infrastruktur
    Helsingør bygger nyt stadion

    ”Det gamle stadion er udtjent og derfor har et stort flertal i byrådet besluttet sig for et nyt stadion på Gl. Hellebækvej, hvor det var vigtigt for os og en stor ambition, at der også bliver taget hensyn til andre idrætsgrene og områdets karakter," siger borgmester Benedikte Kiær.

  • 02.02.17 Ledelse
    DI får anerkendelse for debat om konkurser

    IKA, Foreningen af offentlige indkøbere, tildeler Dialogpris 2017 til Dansk Industri. Prisen går til DI for indsatsen med at fremme en konstruktiv dialog om, hvordan konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje kan forebygges og håndteres bedst muligt.

  • 02.02.17 Infrastruktur
    Danmarks første OPP-psykiatri-sygehusbyggeri i Vejle står klar

    Team OPP og Region Syddanmark kan nu indvie det første offentlig-private psykiatri-sygehusbyggeri i Danmark. Byggeriet huser Psykiatrisk Afdeling Vejle samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Vejle. De nye rammer skal løfte den psykiatriske behandling og bidrage til mere fysisk aktivitet, forebyggelse af tvang og mere inddragelse af patienten.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige