Arkivbillede.

PostNord går i ind på rent privat marked: Gigantlagre skal ændre posten

PostNords lagerforretning er vokset år for år, i takt med at stadig flere køber varer på nettet. Vækst på dette helt private marked nu redde virksomheden.

Som en central del af sin redningsplan satser PostNord på at føre gigantlagre for firmaer. Det skriver Politiken fredag.

Det statsejede selskab kalder selv det nye satsningsområde for tredjepartslogistik, TPL.


Det er et centralt element i PostNord Danmarks plan om at strukturere selskabet om fra i dag at være en fallittruet brevvirksomhed til fremover at blive en profitabel logistikvirksomhed.

- Logistik er det, vi skal leve af i fremtiden, siger Carsten Dalbo, chef for logistik og e-handel i PostNord Danmark, til Politiken.

På PostNords enorme lager i svenske Helsingborg findes der blandt andet omkring 840.000 par sko. De stammer fra netbutikken Footway, som har outsourcet hele driften af sit lager til PostNord.

Ud over traditionel lagerhåndtering laver PostNord kvalitetskontrol af varerne og tager fotos af alle produkter til Footways webshop.

PostNords lagerforretning er vokset år for år, i takt med at stadig flere handler online. Omsætningen steg i 2016 med 35 procent til 1,5 milliarder kroner. 

Satsningen har indtil videre været funderet i den svenske del af forretningen. Men onsdag var der rejsegilde i Køge, hvor der nu opføres en 31.500 kvadratmeter stor lagerbygning.

PostNords plan vækker ikke begejstring hos konkurrenten brancheorganisationen DTL Danske Vognmænd. 


- Der er en latent risiko for, at der sker en skævvridning, når private virksomheder er oppe imod statskassen, siger administrerende direktør i organisationen Erik Østergaard til Ritzau.

- Det er et spørgsmål om, at på sigt skal staten ikke være ejere af en virksomhed, som er liberaliseret.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) siger til Politiken, at det aktuelt handler om at løse problemerne i "et nødlidende selskab, hvor skatteyderne har penge i klemme".

- Men på længere sigt bør staten ikke eje en virksomhed, der agerer på fuldt ud liberaliserede markeder, siger han. 

/ritzau/

 

 

Emneord: PostNord, Infrastruktur, PostDanmark, Transportministeriet, Ole Birk Olesen, 070417
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5873

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige