Præsidentkandidat vil genindføre Frankrigs værnepligt

Den uafhængige kandidat Emmanuel Macron reagerer på Ruslands øgede oprustning og på USA's "uforudsigelighed".

Den uafhængige kandidat Emmanuel Macron, som er favorit til at vinde den afgørende runde af Frankrigs præsidentvalg i maj, siger, at han ønsker at genindføre værnepligten.

- Over 600.000 unge skal hvert år indkaldes som led i bestræbelserne på at stå rustet til at konfrontere en "æra med turbulens", som kan sammenlignes med den kolde krig, siger den 39-årige Macron.

Macron, som tidligere har arbejdet i en investeringsbank, ventes at komme ud i en anden valgrunde mod Marine Le Pen fra Front Nationale, som også har lovet at genindføre værnepligten i Frankrig.

Den blev ellers afskaffet for 16 år siden.

Macrons løfte om værnepligt kommer forud for den første direkte tv-duel mellem alle de opstillede kandidater. Han fremsatte valgløftet i en tale lørdag henvendt til militæret og til grupper med fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Talen skulle imødegå kritikere, som siger, at Macron er for uerfaren til at lede Frankrig fra Elysée-palæet.

I talen lovede den tidligere økonomiminister Macron også at styrke Frankrigs operationer i udlandet mod militante islamister - blandt andet i Mellemøsten og i Afrika. 

Desuden lovede han at reagere på Ruslands øgede oprustning, på USA's "uforudsigelighed" og på truslerne fra terrorisme. 

- Den periode, som vi er i nu, er et vendepunkt, som kan sammenlignes med den kolde krig. Vi er på vej ind i en æra med ekstrem turbulens - en ny æra med konflikter, siger Macron.

Han understreger, at det er nødvendigt for EU at styrke sin position på grund af udfordringer fra Rusland, Kina og USA.

- Jeg ønsker derfor, at enhver ung fransk statsborger skal opleve - også selv om det kun er for en kort periode - at være med i en obligatorisk, national værnepligt.

I oplægget skal mænd og kvinder indkaldes en måned hvert år, når de er i alderen 18-21 år.

Hæren og det franske gendarmeri, der er en særlig politistyrke, skal stå for værnepligten.

/ritzau/Reuters 

Emneord: Frankrig, Værnepligt, Emmanuel Macron, Udland
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5543

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige