Preben Mejer: Vi får endnu større skandaler hvis centraliseringen fortsætter

Vi har ikke set de sidste enorme milliardskandaler, skriver Preben Mejer i en opfordring til at få gang i debatten om decentrale løsninger.

I øjeblikket er, hvad der formentlig ender som Danmarkshistoriens største IT skandale under opsejling. Banedanmarks nye signalsystem, der skal gøre vores skinnesystem intelligent, er budgetteret til enorme 20 mia kroner, og ender formentlig med at koste 30. Den skandale kommer til at lægge sig i slipstrømmen på en række andre skandaler, der har en ting til fælles: Vi troede på centrale løsninger, men skulle have tænkt decentralt. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Hør engang. Lad os lære af den moderne historie, se på den teknologi, der allerede er her, og så undgå at spilde flere milliarder på forestillinger om store forkromede centrale løsninger. Den tid er slut. Her er fem nedslag, der viser hvorfor. 
 
Vi troede på intelligente veje men fik selvkørende biler 
En mere decentral struktur hvor man arbejder med intelligente tog kunne nok have reduceret anlægsomkostningerne betydeligt.
 
I biltrafik troede man i sin tid at bilerne skulle køre på intelligente veje. Man talte om at investere milliarder i intelligente trafik systemer til de dumme biler, men fik det heldigvis ikke gjort, for nu er bilerne jo kloge, sikre og snart selvkørende. Så i dag har vi kloge biler på relativt dumme (og billige) veje. Samme logik er på vej i luftfarten. I Europa er man i gang med at kigge på et nyt free flight fly-kontrol system der forudses at kunne spare os for omkring 12 milliarder euro om året gennem mere effektiv afvikling. 
 
Ligesom med bilerne er systemet baseret på  decentralisering og intelligente fly. Mon ikke fremtidens tog også bliver intelligente, så skinnerne ikke behøver at være det ?
 
 
Vi troede harddisken var vigtig men fik dataskyer
Tendensen i retning af decentrale systemer vil medføre at data fanges, og i et vist omfang forbliver ude i kanten af systemerne, og tættere på hvor de oftest skal bruges.

Sammenhængsreformen

Mere tid til kerneopgaven, bedre velfærd på tværs af sektorer, fokus på teknologi og bedre ledelse er de fire spor i regeringens oplæg til modernisering af den offentlige sektor.

Læs oplæg og følg debatten på temasiden her.

Man taler om at vi er på vej fra Cloud computing, hvor alt sendtes op i internet skyen til de centrale servere, til Fog computing, hvor man filtrerer, og vælger hvad der sendes videre. Fog indeholder stadig cloud, men noget bliver altså ude i den decentrale struktur.

Det er en nødvendig udvikling for i takt med at datamængderne bliver enorme, ville en fortsat strategi med central opsamling og behandling medføre at systemerne kløjs i data. Lidt ligesom i sin tid romerriget, der blev så komplekst så det brasede sammen under sin egen kompleksitet.
 
Den teknologiske udvikling er med os: intelligensen sidder i stigende omfang i de enheder der er på nettet, og ikke bare i infrastrukturen, og centralt. Mere vil foregå decentralt, centeret vil modtage færre (og mere relevante) data, og pyyhha for det.
 
Vi trode ansatte skulle vide alt men fik vidensrobotter
Fog hjælper til i en udvikling hvor medarbejdere har den nødvendige viden lige nu og her, og det er en af flere elementer i noget der vil ændre vores måde at arbejde på. Masser af båndbredde er naturligvis også en vigtig del af udviklingen. Vi vil kunne håndtere komplekse problemstillinger, og  tage beslutninger decentralt. Vi vil kunne arbejde med alternative scenarier, og vi vil få støtte af kunstig intelligens undervejs i processen. Alt i alt kan man sige at den enkelte projekt- eller sagsbehandler får enorme ressourcer stillet til sin rådighed, og med en underliggende automatisering der gør at medarbejderen bliver beslutningstager, snarere end den der kæmper for at fremskaffe oplysningerne.
 
Vi troede på hieraki men fik dynamiske netværk
En på mange måder fantastisk fremtid med muligheder for øget kvalitet, bedre service, og mere engagerende arbejde for den enkelte medarbejder. Spørgsmålet er så om vores hierarkiske organisations struktur, skabt af militæret for 100 år siden er den rette til at håndtere fremtiden. Oveni en gammeldags militær-inspireret hierarkisk organisationsstruktur har vi Taylorismen smurt på toppen.
Taylorismen er det vi ofte kender som djøf’ificering, hvor alt går op i målepunkter, 3 minutter til at skifte ble på fru Jensen, halvandet minut til rengøring af toilettet på plejehjemmet, det er Taylorisme. Taylor var opfinderen af scientific management, altså det at splitte alt op i tidsenheder der kan måles på. Taylors menneskesyn var i øvrigt mørkt, ifølge en fin artikel i Zetland for nylig. Han tog som udgangspunkt at den ideelle medarbejder var ”dum, flegmatisk, og nærmest som en okse.”
 
Vi troede alle er idioter men....
En logik hvor man tager som udgangspunkt at alle er idioter der skal måles, vejes og overvåges for at sikre at de ønskede mål nås.  Det er desværre stadig udgangspunkt for en god del af vores systemer i dag i den offentlige sektor.
 
Teknologien er klar til at vi kan tage et kvantespring i strukturer, ledelsesformer, og med serviceforbedringer og motivation som gratis sidegevinst.
 
Romerriget evnede ikke at forny sig. Er vi klar, eller forbliver vi i Taylorismens Djøffede mørke ???
 
Emneord: Decentralisering, Centralisering, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Digitalisering, Fremtidens digitale samfund, Infrastrukturprojekter, Ledelsesavisen, Sammenhængsreform, Offentlig modernisering, Modernisering, 070617, Ledelsesavisen nr. 8
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1094 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 08.06.17 Anders Dinsen
    Er det så sort-hvidt?

    Kære Preben

    Jeg er langt hen ad vejen enig i dine pointer: Store løsninger bliver nemt meget skrøbelige løsninger, teknologisk selvfølgelig, men især driftmæssigt, hvor overskueligheden kommer til at lide.

    Men det samme kan man jo sige om mindre, men sammenhængende decentrale løsninger, der nærmest per definition er uoverskuelige og svære at få til at hænge sammen - og især svære at få til at forandre sig. Klassisk er bankers udfordringer med at få ryddet op i deres centrale it-legacy så de ikke blæses omkuld i forandringens vinde.

    Og når du nævner bane-danmarks system, så er problemet vel, at det ikke giver ret megen mening at lave små decentrale banestyringssystemer. Jernbaner hænger jo sammen. Er problemerne omkring netop dén løsning ikke, at man blot har valgt en teknologi, der ikke var og er færdigudviklet (herunder: testet som den slags skal være). Altså, at den systemiske "root-cause" er beslutningsprocessen snarere end ønsket om "en stor løsning".

    Så kan vi opgive ideen om jernbanen, men det er vel en anden diskussion.

    Dbh
    Anders

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige