Bred politisk aftale om kontanthjælp

19/04/2013 09:43

Beskæftigelsesministeriet

Regeringen har indgået en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet. En reform, der tager udgangspunkt i, at alle mennesker med den rette hjælp kan udvikle sig og komme tættere på et arbejde. Aftalen skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle bliver mødt med klare krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Helt centralt i aftalen er, at kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU’en. Unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, vil dog kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelse som i dag. Samtidig bliver der med aftalen skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne samt unge med en uddannelse, som bygger på, at de, der kan arbejde, skal i arbejde, og de, der har behov for hjælp, skal have en bedre indsats end den, de får i dag.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger:

- Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at få en bred aftale om kontanthjælp på plads. For vi har brug for gennemgribende forandringer, så kontanthjælp ikke længere bliver et livsvilkår for mange mennesker. Vi skylder de 50.000 unge, der i dag er på kontanthjælp, en målrettet hjælp til at komme i uddannelse. Det er afgørende for regeringen at sende et klart signal om, at alle kan gøre nytte. Vi skal turde stille krav til ressourcestærke mennesker. Til gengæld må vi aldrig opgive udsatte mennesker. Vi tror på, at alle med den rigtige hjælp kan udvikle sig og på sigt nærme sig et arbejde. Men vi ved også, at for nogle skal hjælpen i lang tid handle om at udvise omsorg og stor tålmodighed.

Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) siger:

- Efter reformen vil det stadig være sådan, at nogle kontanthjælpsmodtagere skal tjene knapt 30.000 kroner om måneden, før det kan betale sig for dem at tage et job frem for kontanthjælpen. Det problem løser reformen desværre ikke. Nu har vi sikret os, at vi – såfremt vi får flertallet efter næste valg – stadig har friheden til at føre en politik, så det igen kan betale sig at arbejde.

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) siger:

- Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at friholde unge under 25 år fra forsørgerpligten. Desuden lykkedes det at give unge under 30 år, der har en uddannelse, en højere ydelse end uddannelseshjælp. Der er også prioriteret en uddannelsesindsats til unge under 25 år. De skal ikke på kontanthjælp, men ind i uddannelsessystemet - det betyder, at fødekæden til kontanthjælp stoppes. Desuden lykkedes det at sikre, at kontanthjælpsmodtagere, der er ramt af kritisk sygdom, ikke skal have de første 150.000 kroner fra erstatning modregnet i kontanthjælpen.

Arbejdsmarkedsordfører Benedikte Kiær (K) siger:

- Enhver, der kan yde, skal gøre det, Det ønske imødekommer den nye kontanthjælpsreform langt hen ad vejen. Samtidig tages der med denne reform hensyn til nogle af de allermest udsatte i vores samfund. Vi var mere ambitiøse, men heldigvis har regeringen ladet sig trække i den rigtige retning, så motivationen til at blive selvforsørgende er styrket.

Arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen (LA) siger:

- Når Liberal Alliance er med i aftalen om en kontanthjælpsreform, skyldes det, at reformen trækker i den rigtige retning. Vi er særligt tilfredse med, at det blandt andet ikke bliver lige så attraktivt for unge at være på kontanthjælp fremover, ligesom det bliver nemmere at sanktionere kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R) siger:

- Jeg er glad for, at vi efter mange forhandlinger nu er nået frem til en bred aftale. Ingen er tjent med at blive efterladt på passiv forsørgelse uden for fællesskabet. Vi skal have flere i uddannelse og job. Og vi skal hjælpe børnene, så de bryder den negative sociale arv. Reformen af kontanthjælpssystemet er både visionær og social. Vi siger klart og tydeligt, at alle skal have muligheden for at deltage i vores fællesskab. Alle kan gøre nytte, og vi har som samfund brug for alle.

Arbejdsmarkedsordfører Sanne Rubinke (SF) siger:

- I SF er vi glade for, at vi med reformen tager hånd om to hovedudfordringer: Alt for mange unge mangler en uddannelse, og alt for mange kontanthjælpsmodtagere har været i systemet uden at få den rette støtte og hjælp til at komme videre.

Hovedelementer i aftalen er:

  • Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
    Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
     
  • Tillæg til udsatte unge
    Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
     
  • Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
    Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
     
  • Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
    Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
     
  • Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
    Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.
     
  • Krav om at arbejde for kontanthjælpen
    Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.
     
  • Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
    Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.
     
  • Særligt udsatte skal også have en indsats
    Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
     
  • Effektivt sanktionssystem
    Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
     
  • Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
    Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.
     

Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.

Det skønnes, at reformen vil betyde, at 1.000 flere personer kommer i uddannelse i 2014, mens uddannelseseffekten vurderes at være 2.700 personer i 2015, 4.200 personer i 2016 og 4.600 personer i 2017.

Det skønnes, at reformen vil betyde, at 3.100 flere personer kommer i arbejde i 2014, mens beskæftigelseseffekten vil være 3.500 personer i 2015, 3.300 personer i 2016 og 4.200 personer i 2017.

Kontanthjælpsreformen vurderes at styrke samfundsøkonomien med godt ½ milliard kroner i 2014, cirka 1,1 milliarder kroner i 2015, cirka 1 milliard kroner i 2016, godt 1,1 milliarder kroner i 2017 og godt 1,2 milliarder kroner i 2020.

Hent aftalen her

Mest Læste

Annonce