EU fylder på den kommunale dagsorden

11/10/2011 07:41

Nick Allentoft

Ny analyse viser, at over halvdelen af punkterne på danske byrådsmøder er påvirket af EU. Ekspert er overrasket over omfanget af EU’s indflydelse og mener, at kommunerne bør være mere opmærksomme på at få indflydelse på beslutningsprocessen i EU.

Umiddelbart skulle man måske ikke tro, at nære opgaver som drift af folkeskoler, daginstitutioner og ældrecentre havde ret meget med EU at gøre, men virkeligheden ser anderledes ud. EU er bogstavelig talt på dagsordenen i de danske kommuner. En ny KL-analyse viser, at hele 53 procent af dagsordenspunkterne på kommunalbestyrelsesmøder er direkte eller indirekte påvirket af EU.

Analysen tager udgangspunkt i dagsordenen til kommunalbestyrelsesmøderne i ti udvalgte kommuner. For hver kommune er fire dagsordener fra 2010 – en fra hvert kvartal – blevet minutiøst gennemgået punkt for punkt og registreret, i hvilket omfang EU har betydning for det enkelte punkt.

Henning Jensen, byrådsmedlem i Næstved Kommune og næstformand for KL’s internationale udvalg, er glad for den nye analyse, som for første gang sætter tal på EU’s påvirkning af de danske kommuner.

»Det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at der ligger et overordnet regelsæt fra EU, som har betydning for kommunerne. Og derudover gør analysen det helt klart, at kommunerne gennem KL har en meget vigtig opgave med at søge indflydelse i EU-systemet, inden direktiver og målsætninger bliver vedtaget,« siger Henning Jensen.

Professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School, som har skrevet flere bøger om EU’s indflydelse på dansk politik og forvaltning, finder resultaterne af analysen meget bemærkelsesværdige.

»Jeg er lidt overrasket over omfanget. Når man går til seminarer og konferencer om EU, hører man typisk, at EU ikke har den store betydning helt ude i kommunerne. Men analysen viser, at det har en større betydning, end de fleste forestiller sig. Der vil altid være fortolkningsmuligheder i sådan en analyse, men selv hvis EU’s påvirkning er sat lidt højt, er det stadig meget bemærkelsesværdigt,« siger Ove Kaj Pedersen.

Tallene ligger faktisk helt på niveau med, hvad Danske Regioner i en tidligere analyse er kommet frem til, at EU fylder på de regionale dagsordener. Og de ligger under, hvad en lignende analyse for de svenske kommuner, som den svenske pendant til KL – Sveriges Kommuner och Landsting – udgav i 2010. Den viste, at cirka 60 procent af de sager, som behandles af de svenske kommunalbestyrelser, er påvirket af EU.
”Bløde” områder er også påvirket

Analysen inddeler EU’s påvirkning i to kategorier. Den direkte såkaldt retslige påvirkning, hvor kommunerne er forpligtet til at efterleve EU-lovgivning på et bestemt område. 34 procent af punkterne på kommunalbestyrelsernes dagsordener er påvirket af EU på den måde, og det er særlig udbredt på miljø- og udbudsområdet.

Den anden kategori er den mere indirekte politiske påvirkning fra EU, som ifølge analysen berører 19 procent af punkterne på de kommunale dagsordener. Det dækker over, når EU vedtager en målsætning på et bestemt område. Herefter beslutter den danske stat typisk en strategi og nogle konkrete værktøjer for at nå den målsætning. Og de værktøjer vil ofte involvere kommunerne på den ene eller anden måde. På skoleområdet er kommunerne for eksempel blevet forpligtet til at udarbejde handleplaner for deres folkeskoler, som kan bidrage til at nå EU’s målsætning om at reducere frafald i skolen og øge andelen af unge, som får en videregående uddannelse.

Derudover er det blandt andet på områder som socialpolitik, klima- og beskæftigelsespolitik, at EU indirekte påvirker kommunernes politik. Og det hæfter Henning Jensen, næstformand for KL’s internationale udvalg, sig særligt ved:

»Det er meget interessant at få sat tal på, at EU ikke kun påvirker kommunerne på de velkendte områder som miljø og udbud. Det spiller også ind på de mere bløde områder som uddannelse og beskæftigelse, hvor påvirkningen måske ofte ikke er så tydelig for kommunalpolitikerne.«

Ib Østergaard Rasmussen er kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningens internationale udvalg. Og han kan fra sin hverdag i den kommunale administration på Falster og det østlige Lolland helt genkende billedet af, at EU fylder meget på de kommunale områder.

»Men det gør da indtryk, når vi sort på hvidt kan se, at over halvdelen af de kommunale sager er påvirket af EU. Det er et stort tal. Og vi bør som embedsmænd være mere opmærksomme på, hvad der sker i EU-systemet, fordi det får så stor betydning for os,« siger Ib Østergaard Rasmussen.

Han mener også, at kommunerne i fællesskab bør huske at kigge lidt mere sydpå til Bruxelles frem for til Folketinget for at få indflydelse. Hvis man er tidligt nok på færde, kan man få mere indflydelse, når tingene drøftes i EU, end når direktiverne blot skal implementeres i Danmark. Her spiller både KL og Kommunaldirektørforeningen en væsentlig rolle.
Udbudsregler driller

Ib Østergaard Rasmussen lægger ikke skjul på, at EU’s indflydelse på specielt ét område er kilde til stor irritation i kommunerne:

»Kommunalpolitikerne og mine kolleger bliver særligt opmærksomme på EU’s betydning, når noget driller dem. Og det sker specielt, når en opgave skal i EU-udbud. De rigide EU-regler for, hvornår og hvordan noget skal i EU-udbud fylder meget i kommunerne. Og der skal lyde en klar opfordring til KL og de danske politikere om at arbejde for at forenkle de regler.«

Professor Ove Kaj Pedersen mener, at den nye analyse giver kommunalpolitikerne stof til eftertanke på flere punkter.

»Dels viser analysen, at det er ganske vigtigt at interessere sig meget for, hvad den danske regering foretager sig i forhold til EU. Og dels giver det anledning til at overveje, hvordan man varetager sine egne interesser i forhold til EU. Samarbejde med kommuner i andre lande er eksempelvis blevet underprioriteret i de seneste år, og det er ellers rigtig vigtigt i forhold til EU-systemet,« siger Ove Kaj Pedersen.

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt siger, at analysen bekræfter hans billede af, at EU blander sig i alt for meget.

»Jeg synes, det er en forrykt udvikling, at EU fylder så meget helt ned på kommunalt niveau. Det har nået et omfang, som ingen dansk vælger eller for den sags skyld politiker nogensinde har forestillet sig. Det er specielt bekymrende, at områder som social-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik i kommunerne er under EU-indflydelse. Det er jo anliggender, som burde bestemmes suverænt af de enkelte lande og de enkelte kommuner,« siger Morten Messerschmidt.

Han opfordrer kommunalpolitikerne til at udfordre EU-reglerne:

»Der er kun én vej, hvis man vil bevare det kommunale selvstyre: At give EU-systemet kamp til stregen og prøve at presse fortolkningen af reglerne i en bestemt retning. Der er typisk en skønsmargen i EU-reglerne, som man kan operere indenfor, og man skal ikke lade sig skræmme af trusler om retssager eller lignende.«
”Dybt uansvarlig tilgang”

Den opfordring har Morten Messerschmidts kollega i Europa-Parlamentet, socialdemokraten Dan Jørgensen, ikke meget til overs for.

»Det er en dybt uansvarlig tilgang til tingene. Jeg kan kun ryste på hovedet af, at en folkevalgt vil sige, at man ikke skal følge lovgivningen eller lovgivningens ånd. Jeg vil da også som borger være dybt bekymret, hvis kommunerne ikke efterlever reglerne om eksempelvis luftforurening, så vores børn kan undgå forurening. Det er jo rigtig lovgivning, som vedrører rigtige mennesker, vi vedtager i EU,« siger Dan Jørgensen.

Han kalder KL-analysen for et vink med en vognstang til det politiske system i Danmark – både Folketinget, regioner og kommuner – om, at man bliver nødt til at orientere sig endnu mere mod Bruxelles, hvis man vil have indflydelse.

»KL er en af de mere aktive danske spillere i Bruxelles, som jeg ganske ofte har kontakt med og som arbejder dygtigt. Men enkeltkommuner og grupper af kommuner kunne også gøre mere for at få indflydelse på beslutningerne i EU-systemet. Nogle har kontor hernede, og de er dygtige, men de arbejder jo mest for at få snablen i kassen med EU-støtte. De kunne godt have højere ambitioner om at påvirke beslutningerne,« siger Dan Jørgensen.

Professor Ove Kaj Pedersen mener ikke, at påvirkningen fra EU skal opfattes som nogen trussel mod det kommunale selvstyre.

»Man skal huske på, at EU kun får den betydning i kommunerne, fordi den danske stat har decentraliseret mange beslutninger til kommunerne – ikke mindst siden strukturreformen. Så det siger meget om, at kommunerne har stor betydning i Danmark, når EU spiller så stor en rolle på de kommunale dagsordener,« siger Ove Kaj Pedersen.

Og kommunerne skal ikke forvente, at EU’s påvirkning bliver mindre fremover. Et klart flertal i et panel bestående af 18 førende samfundsforskere svarede i en Momentum-
undersøgelse fra december 2010, at EU’s indflydelse på dansk lovgivning vil stige frem mod 2020. Og Ove Kaj Pedersen mener også, at det vil gælde påvirkningen af de kommunale dagsordener:

»Udviklingen med større EU-påvirkning af kommunalpolitik vil fortsætte. Ikke mindst fordi der vil komme endnu mere EU-fokus på beskæftigelses-, social- og uddannelsespolitik, fordi det vil være en del af bestræbelserne på at forbedre konkurrenceevnen og videreudviklingen af det indre marked.«

Af Søren Kudahl, [email protected]
 

Mest Læste

Annonce