Fra venteliste til vandhund: 300 etniske minoritetspiger hopper i vandet

Der er kø til svømmehallerne i København, og især etniske minoritetspiger og -kvinder når derfor ofte ikke frem til bassinkanten. Nu får de eksklusiv adgang til svømmetid, når et samarbejde mellem Københavns Kommune, TDC, DGI-Byen og tre svømmeforeninger

går sammen om at skabe svømmetid øremærket disse piger og kvinder. Målet er at få flere til at være mere aktive i byens idrætsforeninger.


Der er plads til 300 piger og kvinder, når Københavns Kommune og HeyMobile! fra TDC sammen med svømmeforeningerne SSB, SheZone og Amager Healthy Girls afholder i alt seks særlige kvindesvømmedage i DGI-Byens svømmehal. Målgruppen er etniske minoritetspiger og -kvinder, der allerede står på ventelisterne til byens svømmeforeninger.

Det bliver primært de samme kvinder, der deltager hver gang, så svømmegangene opleves som et forløb a la den svømmeundervisning, der foregår i foreningsregi. Deltagerne betaler et ”kontingent” på 20 kr. pr. gang.

”Ideen med at købe særlig tid til kvindesvømning er både god og kreativ. Det er vigtigt at få denne gruppe af piger og kvinder ud i foreningerne. Vi ved, at foreningerne er en nem og god vej til integration, fordi man her blandt andet får et stort netværk i sit lokalsamfund.

Og så synes jeg, det er positivt at se, at en offentlig myndighed og en privat virksomhed har fundet sammen om at løse en udfordring. Meget mere af det, tak!” siger Pia Allerslev (V), Kultur- og fritidsborgmester.

Også TDC er begejstret for samarbejdet: ”Vi er glade for at bidrage til at føre denne ide ud i livet, og vi tror på, at det på sigt kan få flere etniske minoritetskvinder til at svømme eller dyrke andre former for sport igennem idrætsforeningerne. Idrætsforeninger har vi selv mange af i TDC og mener, det bidrager positivt til vores arbejdsliv. På samme måde håber vi, at rigtig mange piger og kvinder vil melde sig til svømmedagene og få nogle gode oplevelser sammen,” siger Carsten Lund Hansen, Produktchef for HeyMobile! i TDC. 

Svømmedagene vil blive afholdt fra november og frem til april – altid om lørdagen eller søndagen uden for almindelig åbningstid. Første gang er lørdag den 25. november 2012, hvor kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev vil åbne arrangementet.

Fakta:

  • Kun 37 % af de etniske minoritetspiger på de københavnske folkeskoler er aktive i foreningslivet
  • Til sammenligning er tallet for etnisk danske piger 50 %
  • Cirka 510 etniske minoritetspiger og -kvinder står på ventelister til svømmeforeningerne i København
  • Integration & Fritid under Københavns Kommune bidrager med koordinering og organisering
  • DGI-Byen åbner svømmehallen eksklusivt for etniske minoritetspiger og -kvinder seks lørdage og søndage i vinteren 2012 og foråret 2013
  • TDC’s nye brand HeyMobile! sponsorerer svømmehalstid
  • Svømmeforeningerne SSB, SheZone og Amager Healthy Girls ligger på henholdsvis Vesterbro, Nørrebro og Amager og har stor erfaring med pige- og kvindesvømmeundervisning
Københavns Kommune på DenOffentlige.dk Københavns Kommune
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige