Over hele landet sidder de 98 kommuner og kæmper med at lægge budget for næste år. I dag samles alle landets borgmestre for at drøfte prognosen for næste års økonomi, som samlet set skal leve op til økonomiaftalen, der blev indgået med regeringen før sommerferien.
Den meget foreløbige prognose for budgetterne til næste år viser, at kommunernes serviceudgifter for 2013 ligger 1,5 mia. kr. under det, som kommunerne i økonomiaftalen med regeringen har aftalt, at de må bruge. Derimod har kommunerne svært ved at holde sig inden for loftet over anlægsudgifterne, hvor der er loft på 15,5 milliarder kroner i 2013.
”Den foreløbige prognose tyder på, at kommunerne lægger forsigtige budgetter, fordi de er bange for at blive ramt af sanktioner, hvis de bruger for mange penge. Derfor holder man igen mange steder. Sanktionen betyder, at man hvert år lægger sig under den aftalte ramme, og dermed har vi en nedadgående spiral, hvor kommunerne hvert år skærer i budgettet,” siger KL’s formand Erik Nielsen.
Mens kommunernes udgifter til service ser ud til at ligge et pænt stykke under den aftalte ramme, så viser indberetningerne, at kommunerne forventer et anlægsniveau, der ligger 2,5 mia. kroner over den aftalte ramme på 15,5 mia. kroner. Sker det, bliver kommunerne ramt af en sanktion, da der er loft over, hvor stort et anlægsniveau, kommunerne må have.
”Mange kommuner ønsker at sætte mere skub i anlægsaktiviteterne og bygge og renovere skoler og daginstitutioner, lave klimasikring osv. Men det er der ikke plads til inden for den aftalte ramme. Derfor ville det være godt, hvis der var mere rum til at øge investeringerne. Men en aftale er en aftale, så vi anerkender, at der er et loft, som sætter sine begrænsninger. Nu går vi i gang med at ramme bulls eye, så vi ikke bliver ramt af sanktionen,” siger Erik Nielsen.
Hvis anlægsudgifterne ender over loftet på de 15,5 mia. kroner., så træder anlægssanktionen i kraft, hvilket indebærer at op til 1 mia. kroner. i bloktilskud holdes tilbage. Herudover er der en sanktion, hvis kommunernes regnskaber overskrider budgettet, hvor 60 pct. af regningen betales individuelt af de kommuner, som overskrider, mens 40 pct. betales kollektivt.
