Skybrud. Monsterregn. Oversvømmelser. Vi husker alle synet, da Danmark igen sidste sommer blev oversvømmet en aften i juli. Monsterregnen har massive konsekvenser. Og kommunerne er som følge af de seneste års oversvømmelser i fuld gang med at udarbejde klimatilpasningsplaner. Men hvis det skal lykkes at løse klimaudfordringerne stiller kommunerne nu et kontant krav:
”Vi har behov for, at en række investeringer kan finansieres over vandselskabernes takster i lyset af, at der er tale om investeringer, der foretages for netop at holde vandet ude af de eksisterende spildevandsanlæg. Nogle af de nødvendige investeringer kan i dag ikke gennemføres fra kommunernes side, fordi de ikke kan finansieres. Hvis vi fik en takstfinansiering, kan vi undgå nogle af de store oversvømmelser,” siger Erik Nielsen og fortsætter:
”Hvis regeringen tror, at det er tilstrækkeligt blot at udvide kloakkerne, så må den tro om. For kapaciteten i kloakkerne vil næppe kunne udvides tilstrækkeligt til at kunne håndtere store regnmængder på kort tid.”
KL mener, at der helt skal ændres på forståelsen af et spildevandsanlæg, så det bliver muligt for kommunerne at foretage klimamæssige investeringer på anden vis. KL mener fx, det skal være muligt at bygge ”spildevandsveje” med høje kantstene, som konstrueres ved at ændre vejens profil, så den har form som et vandløb. En anden mulighed kunne være at investere i at sænke pladser og stier, så de får funktion af reservoirer i tilfælde af store regnmængder.
KL råber også vagt i gevær, når det kommer til de 246 statslige Natura 2000 planer, som kommunerne som følge af EU’s naturdirektiver skal implementere. For staten pålægger kommunerne at leve op til naturreglerne uden at sætte penge af til indsatsen. Det tvinger kommunerne til at tage penge fra den natur, der ikke er udpeget som såkaldt Natura 2000-område.
”Det betyder, at kommunerne er nødt til at opgive meget af den borgernære natur, som fx vandrestier og friluftsliv, som en masse mennesker har glæde af. I stedet er kommunerne tvunget til at bruge pengene på Natura 2000 områderne, som ligger langt fra beboelse, men hvor kun frøer og planter titter frem. Hvis vi skal levere indsatsen for de midler, der allerede er til rådighed, vil den borgernære natur bøde. Og så vil jeg nødig være den klokkefrø, der kommer til at hoppe uden for et Natura 2000-område,” siger Erik Nielsen.
”Med andre ord er vores melding til regeringen klar: Vi forlanger, at der bliver sat penge af til en reel naturgenopretningsindsats. Og så insisterer vi på, at det bliver muligt for kommunerne at investere i klimatiltag, som tager højde for fremtidige stormfloder. Det vil ikke mindst sætte gang i væksten, som regeringen også kun kan have en interesse i,” siger Erik Nielsen.
*****
Fakta om KL’s forslag til investering i klimamæssige tiltag:
KL mener, der er behov for en afklaring af finansieringsmodellerne vedr. de klimamæssige tiltag, som kommunerne skal tage for at undgå oversvømmelser.
En udvidelse af kloakkerne vil dels være meget kostbart, dels vil kapaciteten næppe kunne udvides tilstrækkeligt til at kunne håndtere store mængder regn på kort tid.
Derfor foreslår KL, at en række investeringer fremadrettet skal finansieres over vandselskabernes takster.
Reelt bør forståelsen og definitionen af et spildvandsanlæg udvides, så den udover kloakker også omfatter følgende type investeringer i klimatilpasning:
· Udpegning og konstruktion af ”spildevandsveje” som konstrueres ved at ændre vejens profil, så den har form som et vandløb. Vejene skal desuden have permeabelt asfalt og høje kantstene.
· Sænkning af pladser og stier så disse får funktion af reservoirer i tilfælde af store regnmængder.
· Gennembrydning af afskærmning af kanaler mv.
· Landskabsmodellering i byerne med integration af søer, kanaler mv.
· Midlertidige flytbare anlæg som kan opstilles i forbindelse med en oversvømmelse.
· Landskabsmodellering i det åbne land.
· Lokal udpegning af oversvømmelsesområder i det åbne land ved hjælp af planloven.
· Mulighed for at differentiere brugen af vandløb, så nogle kan aflede hurtigt, mens andre kan holde vandet tilbage. Dette kræver, at kommunerne får ret til at regulere dræningsretten i det åbne land.
