"Desværre indeholder aftalen ikke penge til initiativer, der kan sikre bedre kvalitet i sundhedsvæsenet. Det er kun få uger siden, at Danske Regioner lancerede en meget ambitiøs dagsorden om, at pengene skal følge kvaliteten i sundhedsvæsenet, dvs. at de bedste sygehuse skal belønnes. Desværre er den tankegang slet ikke slået igennem i aftalen. Alt hvad der står om kvalitet i aftalen er varm luft, og det er meget skuffende. Det er netop i tider med økonomisk smalhals, at det er ekstra vigtigt, at den øverste ledelse i sundhedsvæsenet sender signalet om, at det er vigtigt at udvikle kvaliteten. At de vil prioritere udvikling af bedre behandlingsmetoder, at forebygge fejl og i det hele taget højne kvaliteten. Det er trist, hvis aftalen her er udtryk for ambitionsniveauet hos regeringen og regionerne," siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.
Medarbejderne skal løbe hurtigere
Til gengæld indeholder økonomiaftalen masser af konkrete krav til, hvordan regionerne skal styre sygehusene, og til medarbejdernes effektivitet.
"Det er en aftale med en hidtil uset detaljeret styring af økonomien. Det er positivt, at der er lagt op til et mindre økonomisk løft til sundhedsvæsenet, men langt største del skal hentes hjem gennem større produktivitet. Dvs. medarbejderne skal løbe hurtigere og behandle flere uden at få flere ressourcer. Det vil stille meget store krav til regionernes og sygehusenes ledelser", siger Mads Koch Hansen.
Penge til psykiatri forslår ingen steder
Psykiatrien, som har et stort økonomisk efterslæb i forhold til resten af sundhedsvæsenet, får ifølge aftalen 150 millioner kroner i satspuljepenge, hvis der kan opnås politisk enighed om det.
"Det forslår ingen steder og er i øvrigt genbrug fra 2020-aftalen. Det er trist, at denne del af sundhedsvæsenet stadig skal spises med færre penge, og at den ikke kan sikres en tilstrækkelig fast finansiering. Der er behov for en national handlingsplan for psykiatrien, men det virker ærligt talt som om, at det har lange udsigter", siger Mads Koch Hansen.
Ingen nationale kliniske retningslinjer
Lægeforeningen har længe kæmpet for at få indført såkaldte nationale kliniske retningslinjer. De indebærer, at fagfolk for alle sygdomme kortlægger, hvad der er den bedste behandling, og dermed sikrer, at patienter over alt i landet kan få samme gode tilbud. Det kræver ressourcer, men de kliniske retningslinjer er ikke nævnt i aftalen. Det er derimod de retningslinjer af den type, som i dag i regulerer adgang til for eksempel fedmekirurgi. Der skal indføres flere af dem inden for andre typer operationer.
"De drejer sig først og fremmest om at begrænse adgang til operationer, og de udarbejdes med embedsmænd for bordenden. Det er et skråplan, fordi faglige og økonomiske hensyn her blandes sammen på en uheldig måde. Det rigtige er, at eksperter først udarbejder nationale kliniske retningslinjer, og så kan politikerne prioritere", siger Mads Koch Hansen.
