Ny Seniorland-butik i Ramløse

Velfærd

28/09/2012 11:51

Birgitte Kræmmergaard

Efterspørgslen er fortsat hastigt stigende og er årsagen til, at Seniorland-kæden nu åbner endnu en butik – den 9. i rækken – denne gang i Ramløse Helsinge, 17. september 2012: ”Den stadigt stigende efterspørgsel på Seniorlands kvalitetsprodukter og services er årsagen til, at vi nu tager konsekvensen og åbner endnu en butik”, siger Retail Manager Heidi Sigvardt.

”Efterspørgselen på vores brede sortiment af hjælpemidler til handicappede og seniorer er støt stigende i hele landet, og vi glæder os derfor meget til, at vi nu endelig kan efterkomme denne efterspørgsel ved at åbne en butik her i Ramløse, som kan servicere vores kunder i hele Nordsjælland.”

Udover et stort udvalg af el-scootere tilbyder Seniorland et meget bredt sortiment af øvrige hjælpemidler, bl.a. el-cykler, minibil, rollatorer, kørestole, stokke samt en lang række hjælpemidler til køkken og bad - og meget mere. Seniorlands personale står altid klar til at rådgive og vejlede om valg og brug af forskellige hjælpemidler.

”Grunden til at vi valgte netop Ramløse som stedet til vores nye butik er, at vores Zealand Care-servicecenter allerede ligger i samme bygning. Det giver os meget bedre mulighed for også at udføre de mange services, som vi også tilbyder vores kunder i Seniorland. Services som fx lapning af el-scootere eller kørestole, serviceeftersyn, klargøring og reparationer,” fortsætter Heidi Sigvardt.

Første åbningsdag på Ellemosevej 3 i Ramløse er torsdag den 27. september – og hele dagen gives der 10 % åbningssrabat på alle varer i butikken.

”Så kig forbi til en lille forfriskning, gør en god handel og se, hvor mange muligheder der er, for at gøre hverdagen som ældre eller handicappet meget lettere”, slutter Heidi Sigvardt.
 

Mest Læste

Annonce