Regionerne har indgået økonomiaftale for 2012

DANSKE REGIONER: Regionerne får 1,5 milliarder kroner ekstra til sundhedsområdet næste år og bedre muligheder for at udbygge og renovere sygehusene. Danske Regioner og regeringen har Kr. Himmelfartsdag indgået en aftale om økonomien for sundhedsområdet i 2012. Aftalen betyder, at regionerne får tilført 1,5 milliarder kroner ekstra næste år.

Læs også pressemeddelelse fra Finansministeriet med link til aftaleteksten

Den økonomiske ramme er lagt som følge af regeringens Genopretningsplan fra 2010, som betød en opbremsning i væksten i de offentlige udgifter. Selv om væksten er mindre end i de tidligere år, er formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, tilfreds med aftalen.

- Danmarks økonomiske situation gør, at vi ikke kan gøre os forventninger om at få mere end 1,5 milliarder kroner ekstra til sundhedsområdet i 2012. Samtidig har vi forpligtet os til at øge vores aktivitet, så vi laver 4,5 procent over to år. Samlet set betyder det, at vi kan imødekomme danskernes øgede brug af sundhedsvæsenet, som automatisk sker som følge af den demografiske udvikling, siger Bent Hansen.

I forhold til tidligere giver den nye økonomiaftale regionerne større indflydelse på, hvor de vil øge aktiviteten på sygehusene.

- Det frirum regionerne har fået i aftalen i forhold til aktiviteten betyder, at vi kan arbejde videre med den kvalitetsdagsorden, som vi lancerede tidligere i år. I dag bliver regionerne i for høj grad belønnet i forhold til antallet, som vi opererer - det gav mening, da vi havde lange ventelister. Nu har vi fået styr på ventelisterne og vil hellere belønnes for at højne kvaliteten, så f.eks genindlæggelser undgås. Aftalen er et skridt i den retning, siger Bent Hansen.

Et andet vigtigt område, som er blevet forhandlet på plads i den nye aftale, er regionernes mulighed i forhold til byggeri og anlæg. Aftalen giver regionerne mulighed for at ombygge og forbedre de sygehuse, som ikke får del i de 41,2 milliarder kroner fra Kvalitetsfonden til de nye sygehusbyggerier.

- Vi har med aftalen fået bedre muligheder for også få moderniseret de sygehuse - som f.eks Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg - der ikke har fået del i midlerne fra Kvalitetsfonden. Det har også været en mærkesag for regionerne, siger næstformand i Danske Regioner, Carl Holst.

På bygge- og anlægsområdet får regionerne også friere muligheder som følge af bedre rammer for OPP-projekter. Lige som økonomiaftalen indeholder en udvidet mulighed for at låne til energibesparende foranstaltninger.

- Det er et gennembrud for regionerne. Vi har længe arbejdet på at få nye OPP-muligheder. Ligesom at vi - i en så energikrævende sektor som sundhedsvæsenet - naturligvis har en ambition om at bygge mere energirigtigt, siger Carl Holst.

Emneord: Økonomiaftale, Danske Regioner, Sundhedsområdet, KL, DAMD
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 921 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige