Seniorforløb giver mod på at arbejde videre

13/04/2011 13:31

Niels Buch Johannsen

Blot to dage på inspirationsforløb giver seniorer i Aarhus Kommune mod på at blive i jobbet lidt længere, blive aktive som frivillige eller ændre sundhedsvaner. Det er erfaringen fra Seniorstyrkens inspirationsforløb i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune. Knap 100 seniorer i alderen 55-67 år har gennemgået to dage med inspiration til, hvordan man planlægger sin individuelle senkarriere.


Efter fem forløb med ca. 20 deltagere pr. gang er tilfredsheden med forløbene stor.

• 38 % angiver at de vil blive længere tid på jobbet
• 44 % angiver at de vil være aktive inden for frivilligt arbejde
• 52 % angiver at de vil bruge mere tid på at styrke deres netværk
• 38 % angiver at de vil ændre deres sundhedsvaner til det bedre

”Alt for mange seniorer opdager for sent - efter sidste dag på jobbet - at det er alt for nemt som pensionist at glide ud som tilskuer på sidelinjen. Også selv om man har masser af lyst og kræfter til fortsat at være med i kampen. Inspi-rationsforløbet Seniorstyrken bidrager til, at flere seniorer i god tid begynder at planlægge, hvad deres egen individuelle senkarriere i de næste 20-30 år skal dreje sig om,” siger seniorkonsulent i Aarhus Kommunes Beskæftigelses-forvaltning Poul-Erik Tindbæk.

Seniorkonsulenten konkluderer, at resultaterne fra inspirationsforløbet Senior-styrken viser, at inspiration og vejledning er ét af svarene på den demografiske udfordring på det fremtidige arbejdsmarked med færre unge og behovet for, at flere ældre bliver længere tid i jobbet.

En af deltagerne i Seniorstyrkens inspirationsforløb sagde efter forløbet:

”De her dage har lagt mindst fem år til mit arbejdsliv.”

Læs mere her
 

Mest Læste

Annonce