Stop Frank Jensens røde vanvid

Overborgmester Frank Jensens planer om at give langtidsledige på dagpenge fortrinsret til kommunale vikariater er en hån mod de københavnske borgere, mener kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V). ”Folk bør kunne forvente, at vi ansætter de bedst kvalificerede i de ledige job,” siger hun. I sin iver efter at tækkes folk, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, lægger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) sig nu pladask på maven for Enhedslisten.

Men problemet er bare, at overborgmesteren dermed ikke blot gør sig til talsmand for en uhyrlig rød populisme og grotesk forskelsbehandling af de ledige. Han håner samtidig de københavnske borgere, der har en berettiget tro på, at kommunen altid ansætter de bedst kvalificerede medarbejdere, når ledige vikariater i fx børnehaver og plejehjem skal besættes.

Sådan lyder det fra Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, der skarpt opfordrer overborgmesteren til at droppe alle overvejelser om at give fortrinsret til job til dem, der står til at miste dagpengene.

”Selvfølgelig skal vi i kommunerne også gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe disse mennesker. Men når Frank Jensen nu vil give dem fortrinsret til ledige job, så er vi jo ude i det rødeste vanvid. Det er jo i sig selv en voldsom forskelsbehandling af alle de ledige, der er på kontanthjælp allerede. Dem vil Frank Jensen altså gøre til andenrangs ledige, som ikke har krav på samme hjælp. Det kan vi da ikke tillade os som offentlig myndighed,” siger Pia Allerslev.

”Dertil kommer, at vi som kommune har en forpligtelse til altid at sikre, at vi ansætter de bedst kvalificerede medarbejdere. Ingen forældre kan fx være tjent med, at vi ansætter en ny pædagogmedhjælper, hvis fornemste kvalifikation er, at han eller hun ellers ville ryge ud af dagpengene,” siger kultur- og fritidsborgmesteren.

Hun vil nu rejse sagen i Borgerrepræsentationen ved at stille spørgsmål til overborgmesteren om sagen. Blandt kræver Pia Allerslev svar på, om det er lovligt at forskelsbehandle ledige på den måde, som Frank Jensen lægger op til.

”Jeg har svært ved at tro, at det kan være lovligt at ansætte folk i kommunen med den begrundelse, at de ellers vil miste dagpengene.

Derfor synes jeg, at Frank Jensen skylder københavnerne et klart svar på, om han ligefrem vil bryde loven for at tækkes Enhedslisten,” siger Pia Allerslev.

Københavns Kommune på DenOffentlige.dk Københavns Kommune
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige