Trepartsforhandlinger afsluttet

Regeringen har besluttet at indstille trepartsforhandlingerne. I stedet vil regeringen arbejde videre med en række konkrete initiativer til gavn for beskæftigelsen, væksten og en sund samfundsøkonomi, som alle har været drøftet i trepartsforhandlingerne.

Afslutningen af trepartsforhandlingerne sker på baggrund af en række meldinger fra bl.a. Dansk Metal, der har udelukket at diskutere en række af de centrale virkemidler til at øge arbejdstiden, som er beskrevet i kommissoriet.

Læs også: Corydon: Derfor dropper jeg forhandlingerne

På den baggrund kan regeringen konstatere, at der ikke længere er grundlag for at fortsætte forhandlingerne inden for rammerne af det aftalte kommissorium.

Bjarne Corydon beklager meldingerne:

Jeg havde gerne set en fælles aftale, der kunne have været til gavn for både økonomien, de ledige og finansieringen af den fælles velfærd. Det kunne ikke lade sig gøre. Regeringen vil nu fortsætte arbejdet i en række andre spor for at sikre vækst, beskæftigelse og en holdbar offentlig økonomi. Opgaven er ikke blevet lettere, men der er en række konkrete dagsordener, som regeringen vil arbejde videre med, siger Corydon.

En helt central dagsorden er at tage hånd om de udfordringer, som mange unge står overfor. Regeringen vil blandt andet fremsætte forslag til en ungepakke, der skal bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Desuden vil regeringen arbejde videre med en offensiv uddannelses- og efteruddannelsesplan, der blandt andet skal øget kvaliteten på erhvervsuddannelserne og sikre en langsigtet og grundlæggende løsning på praktikpladsområdet. Samtidig vil regeringen se på mulighederne for at løfte voksen- og efteruddannelsesindsatsen, særligt for dem med mindst uddannelse i forvejen.

Herudover kan forhandlingerne om reformer af skat, førtidspension og fleksjob samt forsvaret bidrage til at skabe mere vækst og beskæftigelse – og dermed en sund samfundsøkonomi.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager peger på, at regeringens ungepakke er et af de emner, som har været diskuteret i trepart:

Alt for mange unge er i dag ledige. Det vil vi gøre noget ved. Regeringen er opsat på at hjælpe de mange unge, som hverken kan finde et arbejde eller komme i gang med en uddannelse. Det er helt uholdbart for den enkelte og for samfundet som helhed, og vi vil fremlægge en række konkrete initiativer for Folketingets partier, siger Vestager, der pointerer, at regeringen dermed både hjælper de unge her og nu og sikrer kvalificeret arbejdskraft på længere sigt.

Skatteminister Thor Möger Pedersen understreger, at regeringen vil tage hånd om udfordringerne med ungdomsarbejdsløshed og uddannelse:

Vi lader ikke de unge i stikken. Det er dyrt både for samfundet og for den enkelte, når unge står uden for arbejdsmarkedet. Regeringen vil arbejde videre med at skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle har mulighed for at få en erhvervsuddannelse.

Finansministeriet på DenOffentlige.dk Finansministeriet
Aktivitet: Artikler: 78 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige