Professor: Tillid er et grundstof for dansk velfærd

Danmarks styrke kan meget vel være udpræget tillid mellem mennesker, men det kræver konstant fokus på snydere, mener professor Gert Tinggaard Svendsen. ”Vi bryder os ikke om mistillid. Bliver man vist mistillid, udskilles aggressivitetshormonet testosteron, og med det følger en lyst til hævn," siger han.

Tillid spiller ifølge professor Gert Tinggaard Svendsen en stor rolle for Danmarks velfærdssamfund. Det bygger på, at man skal kunne stole på, at vores medborgere ikke snyder sig fra at arbejde eller betale skat, og at myndighederne forvalter vores skattekroner godt.
 
Professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen ser lyst på velfærdssamfundets fremtid, men kun hvis politikere og borgere er bevidste om, hvor vigtig tilliden er for vores samfund. 

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Især kan man frygte mere kontrol, f.eks. i sundhedsvæsenet, hvor læger og sygeplejersker får kolde hænder af alt kontorarbejdet, eller i form af lange kontrakter og advokatbistand, hver gang man skal lave en aftale. Kontrol er nemlig meget dyrt, og 100 procent kontrol er lig med 0 procent tillid, hvilket vil være undergangen for velfærdssamfundet. 

I jeres nye bog ”Trust, Social Capital and the Scandinavian Welfare State – Explaining the Flight of the Bumblebee” vil du og din bror Gunnar besvare spørgsmålet: ”Hvordan bruges social kapital i praksis til at generere velstand i nutidens Danmark?”
 
”Ja, vi kommer med et bud. Hele bogen udspringer af en undren over, hvorfor vi er så velhavende, som vi er i Danmark. Hvis man ser på de traditionelle produktionsfaktorer, forklarer uddannelse cirka halvdelen af et lands rigdom. En fjerdedel af et lands rigdom forklares af fysisk kapital, såsom nordsøolie, fabrikker og broer. Mens den sidste fjerdedel har man svært ved at forklare, hvor kommer fra. For at forklare den danske rigdom er man nødt til at søge steder, hvor man normalt ikke kigger. Og her er tillid en oplagt mulighed.”
 
Hvordan kan tillid skabe økonomisk gevinst?
”Tilstedeværelsen af tillid betyder, at man kan gøre tingene billigere. Man får lavere transaktionsomkostninger (altså omkostninger forbundet med at lave en aftale eller en handel), når der er høj tillid. Vi skal ikke have en skriftlig kontrakt på vores møde her i dag. Du stoler på, at det jeg siger, er fornuftigt, og jeg stoler på, at du bruger, det jeg siger, fornuftigt. Der er masser af tillid. Vores døre er åbne, og vi kan bevæge os rundt på gader i tillid til, at vi ikke bliver overfaldet. Vi kan nøjes med mundtlige aftaler.
 
På den måde kan man sige, at jo højere tilliden er, desto nemmere er det at samarbejde, fordi risikoen for, at vi bliver snydt, er lav. Og her ligger de skandinaviske lande helt i top, og det giver en økonomisk fordel.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Den høje tillid giver også mulighed for at opbygge en universel velfærdsstat, som den vi kender. Her er det en betingelse, at der er en startkapital af tillid. Man er nødt til at stole på, at man ikke er den eneste, som arbejder, betaler skat og bidrager til samfundet, men at ens medborgere også gør dette, hvis de er i stand til det.

Den anden betingelse er, at man skal kunne stole på, at myndighederne bruger ens skattekroner på en fornuftig måde og rent faktisk giver os noget igen i form af uddannelse, hospitalsvæsen, veje og broer.”
 
Hvad så med dem, der kunne finde på at snyde systemet? 
”Hele det skandinaviske system indbyder i høj grad til snyd. Det kunne være en fuldt rationel strategi at være en ”Doven Robert” og læne sig tilbage og passivt modtage sociale ydelser af forskellige art og ikke arbejde, men i stedet lade de andre betale for sig.
 
Men heldigvis er der endnu ikke så mange der gør det! Det er også meget, meget vigtigt fremadrettet, at man forsøger at sikre, at antallet af folk, der kører på frihjul, bliver holdt nede. Hvis der kommer for mange af dem, så bliver der et problem med at finansiere velfærdsstaten, fordi der ikke længere kommer skatteydere ind og bidrager til finansieringen.  Desuden kan skattebetalerne efterhånden blive rigtig trætte af situationen, da skatten bliver højere og højere, når færre og færre skal forsørge flere og flere. Der er den risiko, at de pludselig siger stop, at det vil de ikke mere, forlader landet eller selv holder op med at arbejde.”
 
Har du også nogle bud på, hvordan vi kan forhindre snyderi?
”For det første er det vigtigt, at vi sikrer, at der er gode muligheder for at komme ind på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitikken skal gøre det nemt og smidigt at komme ind. Også for lavtuddannede. Det gælder specielt for indvandrere fra ikke-vestlige lande, som ofte gerne vil have et arbejde, men som har rigtigt svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Vi er ikke gearet til at integrere folk fra andre kulturer, og det skal vi være endnu bedre til.

Læs også:

Interview med Preben Melander: Professor på barrikaderne

Preben Melander: Lederskabsreformationens udfordring til demokratiet 

 

Desuden handler det om, at det skal kunne betale sig at arbejde. De sociale ydelser skal ikke blive alt for store i forhold til det, man tjener på at arbejde. Man må skrue det sammen på en sådan måde, at der er en belønning for at gøre det ’rigtige’.”

Ser du egentlig lyst på fremtiden for Danmarks velfærdssamfund? 
”Ja, jeg ser lyst på det, hvis vi er opmærksomme på disse ting, som vi nu taler om. Det handler om, at vi skal være helt bevidste om, at tilliden er en afgørende forudsætning for det kollektive forsikringssystem, som velfærdsstaten jo er. Vi betaler ind til en fælles pulje, så man forsikrer sig mod uheld. Man kan sige, at det egentlig er en omfordeling fra de heldige til de uheldige. Man ved bare ikke, hvem som er uheldige. Den fælles forsikring baseres i høj grad på tillid og på, at folk bidrager til systemet. Det er meget vigtigt, at man påskønner dem, der betaler skat og bidrager til den fælles kasse – disse hverdagens helte.”
 
Kontrol koster kassen
”Det andet, der er rigtig vigtigt i forhold til fremtidens velfærd, er, at kontrol ikke fortrænger tilliden. Lige nu er vi så heldige, at vi lever i et tillidssamfund. Men hvis vi lader kontrollen råde, så er der risiko for, at det fortrænger tilliden. 100 procent kontrol vil føre til 0 procent tillid.
 
I forhold til økonomien bygger Danmarks konkurrenceevne på, at vi er så gode til at vise tillid. Fordi vi har mest tillid i verden, så er vi også dem, der kan nøjes med mindst kontrol. Det betyder, at vi sparer alle de kontrolomkostninger, som de fleste andre lande i verden bøvler med.
 
Bare i USA er der ofte enorme omkostninger ved at indgå en aftale. Det er jo helt vildt, hvad de sætter i værk for at undgå at blive snydt. Der er advokater på, og der er metertykke kontrakter. Så kontrol koster kassen. Kan man undgå nogle af de kontrolomkostninger, frigør det ressourcer til andre og mere produktive tiltag. Så det er vigtigt, at man ikke går for langt.

Et eksempel er New Public Management-traditionen, hvor man har en tendens til at måle alt og alle hele tiden. Folk bruger efterhånden meget tid på arbejde til at sætte flueben og krydse af, at de har gjort det og det. I hospitalssektoren får man kolde hænder af at udfylde formularer i stedet for at have varme hænder, når de er inde at passe på patienterne, som de jo egentlig gerne vil.”

Hvordan kan det egentlig være, at vi i Danmark er blevet verdensmestre i tillid?
”Det er det helt store spørgsmål: Hvor kommer tillid fra? Vi kan med rimelig sikkerhed sige, at tillid og korruption hænger sammen: Jo højere tillid, desto mindre korruption. De to ting følges pænt ad. Og så er det store spørgsmål, om tillid så skaber mindre korruption, eller om det er mindre korruption, som skaber højere tillid. Det siges at være Nobelpris-spørgsmålet.”
 
Så det har du ikke fundet svaret på endnu?
”Nej. Men et bud kunne være korruptionsbekæmpelse, som historikeren Mette Frisk Jensen har undersøgt. Hun skriver, at efter etableringen af enevælden i år 1660, hvor Danmark kort forinden havde været tæt på at blive erobret af arvefjenden Sverige, blev adelens begunstigelse i forhold til statslige embeder ophævet. I stedet blev der i stigende grad lagt vægt på embedsmændenes faglige kvalifikationer samt deres loyalitet overfor den enevældige konge og statsfinanserne, når embeder skulle besættes. Embedsmændenes underslæb og modtagelse af bestikkelse blev forbudt i slutningen af 1600-tallet, og befolkningen fik mulighed for at klage til kongen. Administrationen blev gradvist effektiviseret og professionaliseret, og det førte alt i alt til, at skatteindtægterne steg.
 
Lande med lav tillid og høj korruption kunne således lære af Danmarkshistorien og lave en aktiv bekæmpelse af korruption ved at give hårdere straffe, belønne whisteblowere og sætte troværdige folk i spidsen for indsatsen.”
 
Hvordan kan vi bevare tillidssamfundet?
”Tillid er en vigtig grundsten i vores velfærdssamfund. Når vi er bevidste om det, så kan vi bedre opdage faresignalerne. Hvis tilliden er ved at forsvinde som sand mellem hænderne på os, så er det vigtigt at råbe vagt i gevær og stramme op og få styr på det her, ellers mister vi tilliden og dermed fundamentet for hele denne velfærdstype.”

Mener du, at politikerne gør det godt i den henseende?

”Jeg tror ikke, at alle politikere er bevidste om, hvor vigtig tillid er, og at kontrol kan fortrænge tillid. Det er typisk sådan, at hvis der kommer en enkeltsag op, vil politikerne vise handlekraft, og så begynder de pludselig at kontrollere en hel masse mennesker. Tag f.eks. en hjemmehjælper, der ikke har passet sit arbejde ordenligt. Det ender med, at man pludselig begynder at regulere alle hjemmehjælpere i hele landet!  Det koster jo det hvide ud af øjnene at sætte et kontrolapparat i værk, som skal kontrollere samtlige hjemmehjælpere. I stedet bør de få, der udgør et problem, selvfølgelig have det at vide og have en samtale og så videre, men der er ikke grund til udvise mistillid til resten, som passer deres arbejde.”
 
Hævn på systemet
”Vi bryder os ikke om mistillid. Bliver man vist mistillid, udskilles aggressivitetshormonet testosteron, og med det følger en lyst til hævn. Man begynder at tænke, hvordan kan jeg hævne mig på min overordnede? Det kan man f.eks. gøre ved at arbejde mindre, ved at have alle de sygedage, man har krav på, ved at gøre så lidt som muligt. Hvor man før var glad for sit arbejde, blev vist tillid og gerne ville gøre det så godt som muligt, så kan der pludseligt komme en modreaktion. På den måde kan mistillid give bagslag.”
 
Danmark er mulighedernes land
”I international samfundsforskning bruges udtrykket ”Getting to Denmark”. Vi er det land med mest tillid og mindst korruption i verden – det er klart, at der er mange lande i verden, som gerne vil nå dertil.
 
Verdensrekorden i tillid, vores velfærdssamfund og gode økonomi gør Danmark til mulighedernes land. Som professor Robert Putnam fra Harvard siger i sin nye bog ”Our Kids”, er det ikke længere tilfældet i USA. Hvis du har de ”forkerte” forældre i USA i dag, så har du ikke en chance for at komme op ad stigen. Men det har du stadig væk i Danmark. I princippet har du gode chancer for at gøre det godt i Danmark, uanset hvem dine forældre er, hvis du gider og har talent. Så længe vi har velfungerende skoler, klubber og foreninger og offentlige biblioteker, så har man mulighederne, hvis man har evnerne. Vi er heldige! Det ville være rart, hvis vi kunne beholde de to guldmedaljer for mest tillid og mindst korruption i verden.”
 
Note: Aarhus Universitet har udgivet dette interview med Gert Tinggaard Svendsen om tillid.
Emneord: Tillidsreformen, Tillidskrise, Kampen mellem tillid og kontrol, Mere tillid og mindre kontrol, Gert Tinggaard Svendsen, Aarhus Universitet, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Kontrolsamfund, Forskning
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1083 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige