Få overblik her
Udvalgets formand, Connie Hedegaard, siger:
”Udvalget er ikke blevet bedt om at tage stilling til, om der skal være public service også i fremtiden. Tværtimod har politikerne bedt om at få forskellige scenarier for, hvordan public service kan og bør se ud på alle platforme, så det også i fremtiden kan bidrage til den demokratiske debat og til vores fælles referenceramme.
Vi har valgt at løse hovedopgaven ved at opstille 5 forskellige grundscenarier og så belyse deres respektive styrker og svagheder. Hvad vinder hhv. taber man, hvis man skruer mere op for markedet? Eller hvis man helt fjerner public service-institutionerne og i stedet placerer ressourcerne i en stor pulje? Eller hvis man indsnævrer, hvad vi ser som public service? Hvordan bygger man f.eks. bedst bro over den stadig dybere generationskløft, når det gælder medieforbrug?
Vi er ikke blevet bedt om at komme med anbefalinger. Og scenarierne kan kombineres på mange måder. Men vores håb er, at nuancerne i denne svære debat kan få mere plads, og at beslutningstagerne har fået et kvalificeret grundlag for at foretage nogle svære afvejninger og informerede valg.”
Om Public service-udvalget og rapporten
Public service-udvalget blev nedsat ved indgangen til 2015 som opfølgning på Medieaftalen for 2015-2018, indgået i juni 2014 af den tidligere regering og samtlige daværende partier i Folketinget. Udvalget har ifølge sit kommissorium haft til opgave pr. 1. januar 2017 at udarbejde et grundlag for overvejelser om public service-mediernes rolle de kommende år. Som led i arbejdet har udvalget modtaget input fra mange forskellige aktører. Desuden har The Reuters Institute for Study of Journalism (RISJ), University of Oxford, efter opdrag fra udvalget gennemført en metaanalyse af relevante studier af samspillet mellem public service-medier og private medier med henblik på disse mediers samlede bidrag til samfundets oplysning, udvikling og sammenhængskraft.
