Rådmand advarer middelklassen: I tryner udsatte borgere

Udsatte borgere er blevet prygelknaber i debatten om velfærdsreformer. Det er grimt og kommer til at koste middelklassen dyrt, advarer Aalborg-rådmand Mai-Britt Iversen.

Kors i hytten hvor bliver jeg træt engang imellem!  
Vi indfører 225-timers regler, kontanthjælpslofter, førtids- og flexjobreform osv. Vi taler ned til ledige. Vi taler om ”dem” og ”os”. Ja, vi er blevet så socialt blinde, at vi ikke kender hinanden. Hvor mange fra den førende middelklasse kender en kontanthjælpsmodtager? Hvor mange bor nabo med en? Gør du?

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Manglende viden om, hvordan mennesker lever er ved at ødelægge vores samfund. Det er helt galt, når en minister bare foreslår, at fattige borgere kan flytte til en ny bolig? Eller når en kommune anbefaler borgere at flytte til en anden kommune? Eller når en minister siger, at fattige da bare kan tage sig et job.

Og vær ikke i tvivl, jeg er hardcore fortaler for, at dem der kan selv, skal selv. 
 
Kom ind i kampen i virkeligheden
Jeg mangler virkelige løsninger. Alt for mange af os velbjærgede borgere glemmer, at samfund med mest lighed er både de tryggeste og rigeste. De mest lige samfund, som i Norden, har flest borgere, der deltager på arbejdsmarkedet, mindst kriminalitet, og jeg kunne blive ved. 
 
Det undrer mig derfor også, at politikere og meningsdannere taler mod bedre vidende og laver politiske løsninger, der er kontraproduktive. Det politiske mantra er, at vi skal gøre det, der virker. 
 
På trods af det indfører vi lovgivning som 225 timers regler og kontanthjælpslofter, som selv lovgiver erkender, ikke virker. Vi gør tusindvis af mennesker fattige for at sikre 700 flere på arbejdsmarkedet. 

Men når vi nu ved, at fattigdom netop fastholder mennesker i udsathed og modvirker, at deres børn får samme forudsætninger, som deres jævnaldrende. 

Sker det måske for at få stemmer fordi det oser af handlekraft? 
 
Sker det måske fordi beslutningstagere i deres middelklassseghetto, i deres middelklassecafeer og deres middelklassegolfklubber spejler sig i sig selv? 
 
Hvornår blev Janteloven vigtigere end Grundloven, og hvornår afløste narcisismen egentlig fællesskabet?
 
Lad os samles om løsninger, der virker
Kære det politiske Danmark, vi skal i arbejdstøjet, for lige nu ødelægger vi barndomme. 
 
Virkeligheden er, at børn må flytte fra vennerne, fra deres lærere og fra deres fodbold. Ikke for at følge med forældrene til et bedre liv, men for at overleve et liv i udsathed. Virkeligheden er, at vi presser forældre til at slå rod i fattigdom, fordi de ikke er boglige, er psykisk svage, blev mobbede, ikke fik mulighederne eller bare er syge. 
 
Men der er noget, vi kan gøre! 
 
Vi kan sikre billige gode boliger. Sikre lejerne ordentlige vilkår. Vi kan forhindre udsættelser. Det kræver ”bare” politikere, der vil det. 
 
Kom med arbejdspladserne, kære erhvervsliv
Når DI og andre arbejdsgiverorganisationer ønsker at stramme op og sulte folk ud på arbejdsmarkedet, holder det ikke en meter, at de ikke stiller arbejdspladser til rådighed til udsatte.  Det kræver en indsats - javist. Men vil man sparke, må man også stå parat med muligheder. Det er en god dansk værdi, men jeg savner at se handling bag den.
Når vi taler om, at udsatte børn skal have læring, bliver vi nødt til at sikre lige muligheder. Älle børn skal mærke og være en del af fællesskaberne, komme i kvalitetsinstitutioner, der også rummer udsatte børn, gå i skoler med de dygtigste(og fleste) lærere, der hvor udsatheden er størst.
 
Men det er så smadder bekvemt at pege fingre af fattige og dømme dem for at ryge eller leve usundt. Eller stemple de, der ikke formår at få en uddannelse, eller langtidsledige der ikke får fat i et arbejdsmarked, der savner rummelighed. 
 
Peg dine fingre i den rigtige retning
Siden hvornår er vi holdt op med at være taknemmelige. Rummelige. Forstående. Hensynsfulde. Alle os, der kan. Alle os, der er så heldige at være dygtige i skolen. Os der kommer fra et godt trygt hjem, er psykisk robuste og fysisk stærke. Hvornår var det lige, at vi holdt op med at være taknemmelige, og hvad er det lige, der berettiger os til at pege fingre af mennesker, der har det anderledes?
 
Vi ved rigtig meget om, hvad der virker, men gør ikke nok ved det. Kunne det tænkes, at det er, fordi det passer flertallet af os at have et velfærdssamfund, hvor der er frit valg på øverste hylde for alle os, der har vores på det tørre?
 
Hvis det er tilfældet, så tænk engang over dette: Din tryghed er indblidt, hvis du peger fingre, er bedrevidende og dømmer udsatte mennesker. For samfund, der består af dem og os, mister sammenhængskraften.
 
Vores samfund er bygget på forskellighed og medmenneskelighed, så lad os nu fokusere på løsninger og systemer, der virker i stedet for at pege fingre af de mennesker, der drømmer om at få et bedre liv. 
 
FAKTA: I Aalborg er den røde tråd, at alle skal høre til.
Jeg er så privilegeret at sidde i et byråd, hvor vi  på tværs af politiske partier vil, at alle skal høre til. Og vi har en kommune hvor politi, foreninger, boligselskaber og borgerne vil det samme.
 
Det betyder at vi sammen investerer i de udsatte børn og familier, at vi investerer i at få skabt flere jobs og få flere ud på arbejdsmarkedet. At vi har bedre normeringer i daginstitutioner med flest børn i udsatte positioner, at vi er Danmarksmestre i at forebygge boligudsættelser, at vi har puljer til at bekæmpe fattigdom, at vi bygger billige boliger osv.
 
Men fortsætter symbolpolitikken, fortsætter stigmatiseringen, fortsætter mobningen og fortsætter uvidenheden, ja så forsvinder den sammenhængskraft, den tryghed og de mange muligheder, som har været gældende for alle danskere, og som vi er så stolte af.
 
Er det det vi vil?
 
Emneord: Mai-Britt Iversen, Den Lokalpolitiske Tænketank, Aalborg Komnune, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Velfærdsdebatten, Reformer, Sammenhængskraft, 151116, Nytår17
Den Lokalpolitiske Tænketank på DenOffentlige.dk Den Lokalpolitiske Tænketank samler 16 politikere fra forskellige partier, kommuner og regioner. Ambitionen er, at tilføre lokaldemokratiet mere nerve, øget opmærksomhed og bidrage til debatten om...
Aktivitet: Artikler: 37 | Events: 1 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 13.11.17 Line Ovesen
    Helt ned på mikroniveau

    Tak for denne artikel, fr. Rådkvinde. Aldrig har jeg dog være så skuffet over politik og politikere, som da S kom i regering sammen med SF og R. Det var jo denne regering, som indførte mange af de i artiklen nævnte "tryne-reformer". Så jeg kunne ikke være mere enig med Karl Nørgaard. Det ville være dejligt, hvis den såkaldte røde blok førte rød og ikke blå politik, når taburetterne er fordelt efter et valg - om taburetterne så står i Folketinget eller i byrådet.

    Tryneriet og dermed de reformer, som den såkaldte røde regering indførte har dog været mange år undervejs. Som jeg ser det, startede det ca. midt i 90'erne med daværende S-socialminister, Karen Jespersen (skiftede siden til V). Dengang blev hun enig med sig selv om, at der ikke fandtes fattigdom i Danmark. Fattigdom fandtes kun i 50'erne, hvor folk ikke havde råd til lampeskærme og derfor måtte leve med nøgne pærer.

    Siden forærede en daværende SF'er, hvis navn jeg ikke kan stave, rigets mindre bemidlede borgere på et guldfad til LA og den øvrige borgerlige fløj (den katastrofale sag om fattig-Carina). OG SÅ KOM S-SF-R-REGERINGENS REFORMER.

    Som jeg ser det, så har venstrefløjen således alle dage EGENHÆNDIGT gjort langt mere skade ift. de udsatte, end de blå nogensinde har kunnet. Det har dog givetvis spillet en stor rolle, at der har været så mange ulve i fåreklæder - her tænker jeg ikke kun på Karen Jespersens partihop, men også på mange af de tidligere SF'ere, som siden hoppede til både S og R, f.eks. Astrid Krag, Mattias Tesfaye og Ida Auken.

    De mange års sparkeri er nået helt ned på mikroniveau. Min bror og svigerinde tilhører den velbjergede middelklasse og det har INGEN effekt for dem, at de rent faktisk kender en udsat (mig). De har deres fede uddannelser, fede jobs med fede lønninger, bor godt, er raske og rørige, mangler ikke penge osv. osv. Men det eneste, som fylder, er en frygtelig selvmedlidenhed, for de kan ikke begribe, hvorfor de skal betale så meget i skat og dermed tvinges til at betale for folk, der ikke gider at arbejde, som de siger. Nej, ifølge dem, skal overførselsindkomsterne afskaffes og så må modtagerne i stedet rundt med hatten i hånden. Jeg har ikke længere kontakt med dem, da den evige strøm af ringeagt, hån, forargelse og afsky til sidst blev for meget for mig. Så sammenhængskraft... ja, mig i r...

  • 08.11.17 Reidar Haubo Kogstad
    Sådan! Mai-Britt

    Jeg kender dine holdninger. Godt at se dem beskrevet og bragt så tydeligt i pressen. Jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger, men fra Christiansborg er der lagt så hård en detail-styring over både regions- og kommunalbestyrelser, at I lokalpolitikere alt for ofte bliver båndlagt i jeres mulighed for, at sætte ind overfor rigtig mange af problemerne. I gør det godt i Aalborg! Men I kunne gøre så meget mere uden skattelettelser og populistiske medlemmer af regeringen. Fortsæt det gode arbejde. Vi skal stoppe med at sparke nedad efter de svageste i samfundet!!!

  • 07.11.17 Gry
    En af de få

    Mai-Britt Iversen er desværre en af de få gode socialdemokrater der er tilbage, hvis hun var formand for socialdemokratiet, og hvis der var flere rigtige socialdemokrater i partiet, så ville jeg da overveje at stemme på dem igen til folketingsvalg. Desværre er det ikke sådan, for partiets søgen mod en midte der hele tiden bevæger sig længere til højre, det har ødelagt det af og gjort det mere til et neoliberalistisk parti. Skal man stemme på politikere med socialdemokratisk tankegang, så er der nok flere af dem i enhedslisten, end der er i både Socialdemokratiet og SF tilsammen

  • 07.11.17 Karl Nørgaard
    Trist

    Trist og sørgelig at det kun er 6 uger hver 4. år at Socialdemokratiske byrådskandidatter har den holdning. Resten af tiden gør de intet for de mest udsatte, de syge og de nedslidte. Når de endelig gør noget aktiv, er det at hjælpe Venstre med at gøre det endnu dårligere for de svageste.

  • 19.11.16 Lene
    Hold op med sort arbejde

    Fint indlæg.
    Og vi i den priviligerede middelklasse kan fx også gøre noget for at der stadig er jobs til de, som ikke kræver en lang bolig uddannelse hvis vi betaler fuld pris for de ydelser vi får. Så ville der være flere, som kunne leve af at gøre rent, servere til fester, babysitte, male, .... forsæt selv listen.

  • 16.11.16 Steffen Gliese
    Arbejde II

    Kort sagt: Socialdemokratiet ødelagde arbejdsmarkedet og den danske model i løbet af 1998, hvor man så bort fra moralen i midlerne for at nå et mål, som i realiteten slet ikke burde være, og ikke tidligere var, et måL: størst mulig velstand. Velfærdssamfundet går derpå ud på at sikre tilstrækkelig velstand, fordi man immervæk trækker veksler på andres udmålte tid på jord, hver gang man beriger sig på andres arbejdskraft.
    Så det vigtige er: INGEN skal arbejde uden løn! Det offentlige benytter sin magt over borgerne til at tvinge dem til at yde uden de fordele og rettigheder, der engang var universelt gældende på det danske arbejdsmarked. Skal man arbejde, skal man have løn, pension, optjening af dagpengeret og alt det andet, der hører med. Alt andet er en sabotage imod lønmodtagerne, og at socialdemokrater har accepteret det, er fuldkommen surrealistisk.

  • 16.11.16 Steffen Gliese
    Arbejde

    Politikerne er nødt til at oprette offentlige job igen! Det nytter ikke at tro, at erhvevslivet gør noget som helst, de har heller ikke forpligtelsen. Troen på, at markedet kan løse noget som helst samfundsmæssigt problem, er kernen i vores ellers engang så velfungerende og egalitære samfund.
    Vi skal tilbage til den simple forståelse: erhvervslivet sikrer nogle penge igennem eksporten, som kan finansiere samfundets uomgængelige aktiviteter. Som et demokratisk land kan vi først, når det er sket, tænke i egentlige økonomiske forskelle.
    Velfærdssamfundet fungerer, når det ikke efterlader nogen i armod, ellers fungerer det ikke.

  • 11.11.16 Inge
    Endelig

    Endelig en der ser tingene fra de lediges side. Hvad end årsagen er til at nogle bliver langtidsledige, så er fakta at det føles lidt som at være i tivoli, stå ved billetsalget ved rutschebanen, og så få beskeden: "du kan ikke købe billet med mindre du i forvejen er med i rutchebanen eller har været med på en anden karrusel" Så nu kan du stå i kø i al evighed og aldrig komme med, får du får aldrig mulighed for at få en billet. Arbejdsmarkedet har udelukket de ledige, det er ikke de ledige der ikke vil arbejde, det vil vi allesammen. Og alle os der ikke får lov, vi går i stykker, og forbliver dermed en belastning for samfundet. Håber nogle politikkere læser indlægget og begynder at forstå at deres reformer overfor de ledige ikke får folk i arbejde.

  • 09.11.16 Mette Bang Nielsen
    Tak

    Selvom du er fra en anden kommune end jeg, så bliver jeg så glad over at læse dit indlæg, hvor du taler sammenhæng, fællesskab og medmenneskelighed op.

  • 09.11.16 Søren Hardrup
    De udsatte trynes

    Dig vil jeg gerne stemme på! Håber du har magt som du har agt...

  • 08.11.16 Steen Houmark
    Kom i arbejdstøjet og nedbryd sektor barriererne

    Et rigtig godt indlæg i en væsentlig debat. Det hjælper ikke at pegefingre af brede grupperinger af borgere, som har det svært nok i forvejen. Vi skal gøre noget ved tingene. Vel og mærket noget som vi ved virker. Vi har i den grad behov for at vi sætter ind praktisk og evidensbaseret, hvor praktikeren kombinerer aktuel bedste viden fra forskningen med faglig ekspertise og etik i samarbejde med borgeren, frem for at vi famler rundt med akademiske tænketanksmodeller, der reelt kun er et dårligt autoværn på velfærdens motorvej. Bundlinjen er mange steder en indsigt i at 5 % af borgerne i en kommune forbruger 2/3 af budgettet på velfærdsområderne, hvilket naturligt føre tanken ind på om vi med et af tidens buzzwords skal disrupte og re-designe den måde vi tænker kommuner og indsats ift. de borgere med de største behov. Dette ud fra en betragtning om at de nuværende søjle-sektor-opdelinger indeholder multiple såkaldte wicked problems.
    Der er her tale om problemstillinger, der er karakteriseret ved 4 sammenhængende elementer.

    1) Ufuldstændig eller modstridende viden på tværs af sektorerne.
    2) Antallet af mennesker og meninger involveret,
    3) den økonomiske byrde og
    4) forbindelsen mellem et problem og andre problemer, hvor løsningen af det ene (eksempelvis kontanthjælpsloftet) griber ind i det andet, således at hvad der er ”godt” et sted ikke nødvendigvis medvirker til en god løsning et andet sted.

    Resultatet er den nuværende tilstand, hvor indsatsen ift. de mest behovskrævende borgere helt sikkert kunne gøres enklere, mere holistisk og økonomisk, hvis man tænkte anderledes på tværs og mere målrettet bragte højtspecialisere fagkompetencer rettidigt i spil.

  • 08.11.16 Svend AL
    Hvem skal pilen pege på?

    Hvis overskriften er rådmandens ide, vil jeg bede hende om at pege på sig selv og de fleste af hendes kolleger. Det er i høj grad politikerne, der bruger kampen mod eksempelvis kontanthjælpsmodtagerne, som en platform til at udvise handlekraft.

    Jeg er dog enig i pointen om, at eksempelvis kontanthjælpsloftet er et meget voldsomt indgreb med store negative konsekvenser for gruppen af kontanthjælpsmodtagere og deres børn. Gevinsten ved at få 700 i arbejde opvejer ikke disse negative konsekvenser og samfundsøkonomisk er de sparede penge ikke indsatsen værd. De penge kunne nemt hentes ved eksempelvis bedre skattekontrol.

    Forskning har vist, at mennesker med få økonomiske midler, bruger så megen tid på at tænke over de manglende penge, at det går udover deres evne til at tænke på andre ting. De tvinges dermed til kortsigtede løsninger.

  • 08.11.16 Arne Skov
    Tak

    Tak Mai-Britt - og resten af Aalborg byråd.

  • 08.11.16 Charlotte Hjort
    Det er tiltrængt

    Tak, at nogen råber op om hvor uretfærdigt, en stor del af vore politikere taler og beslutter. En gang vidste vi som borgere, at der var et sikkerhedsnet, hvis man blev syg eller arbejdsløs. Nu bliver folk mistænkeliggjort og nedværdiget. Medmenneskelighed og værdighed har trange kår.

  • 07.11.16 Hanne Dupont
    Peg dine fingre i den rigtige retning

    Flot flot indlæg af Mai-Britt Iversen.
    En af kommentarerne i indslaget har overskriften: Peg dine fingre i den rigtige retning. Jeg vil da gerne opfordre til, at den som peger tænker på, at når man peger, vil der altid være mindst 3 fingre, der peger mod én selv.

  • 07.11.16 Kim Madsen
    De udsatte trynet - de velstillede er døve og blinde

    Tvang, kontrol og pres øger mistrivsel.

    For at vide hvor du skal hen, skal du vide hvor du kommer fra.

    Som politikerne opfører sig lige nu, har jeg faktisk ikke lyst at skrive noget godt om nogen - hvis jeg kan skrive noget dårligt.

    Det er en konsekvens af de urimeligheder jeg oplever mod de reformramte - jeg er selv en af dem.

    Vores børn og efterkommere bliver et produkt af urimelighederne.

    Alle burde ha en chance for et trygt og retfærdigt liv - men det er nu ødelagt af regeringens fattigdomsreformer.

    Mit hjerte bløder for de ramte.

    Hvis man sparker til de som ligger ned- så bliver de liggende. 

    Gratis praktikforløb hvor virksomheder stikker kr. 100,00 i lommen for hver time at man udnytter en reformramt - er ikke fair. Disse penge skal udnyttes i 225 - timersreglen og udbetales til de som er ramt - endnu bedre hvis man afskaffer denne regel.

    Lægeerklæringer og statusattester underkendes. Borgere med invalide diagnoser nægtes fleksjob og førtidspension pga inhabile lægekonsulenter og Jobcenterledelse som er dikteret ovenfra i at gradbøje love og paragraffer. 

    Ulovligheder mod borgerne overalt.

    Når borgerne kører retssager mod det offentlige i sager om førtidspension - så vindes de fleste sager af borgeren.

    Dette vidner om at kommunerne forvalter paragrafferne som vinden blæser.

    Dette må stoppes omgående - men hvilken politiker tør gå forrest og indrømme de fejl som har ramt tusinder af syge og invalide borgere ?

    Som formand for foreningen Jobcentrets Ofre har jeg det tæt inde på livet til hverdag.

    Hvis der ikke skete ulovligheder mod udsatte borgere i samfundet - så var jeg, vores forening samt f.eks gruppen næstehjælperne overflødige. 

    Udskift jack & jones / gucchipoterne og på med clip-clapperne - kom ud til folket - ned på vores niveau- ta bestik af virkeligheden - og gør noget for at hjælpe de udsatte.
    De velstillede må være døve og blinde- de ser ikke at de udsatte lider.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige