Thomas Medom, Rådmand i Aarhus Kommune. Foto fra Thomas Medom Facebook-side

Rådmand: Det sociale arbejde i Danmark er alt for puljestyret

En alt for stor del af det sociale arbejde i Danmark er puljestyret, mener rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus, Thomas Medom (SF).

Hans kritik kommer efter, at Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, i nat fik fordelt de årlige SATS-puljemidler. De skal forbedre vilkårene for folk på overførselsindkomster og svage grupper i samfundet.

Men det er ikke problemfrit at fordele penge efter puljeprincippet, mener han.

Læs mere om de mia-store satspuljer

Med satspuljerne kan politikere og ministre hvert år fordele millioner og atter millioner til konkrete projektet.

Læs mere om satspuljer her

- Grundlæggende er det et problem, at en meget, meget, meget stor del af det sociale arbejde i Danmark nu er puljestyret, siger Thomas Medom til DR Østjylland.

Det er nemlig tidskrævende at søge penge år efter år.
- Det er både hos kommunerne, men også mange foreninger og organisationer der skal lave lobbyisme, have konsulenter ansat og skrive ansøgninger i stedet for at bruge tiden på socialt arbejde.

I år er SATS-puljens 607 millioner kroner delt ud til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Denne satspulje-aftale løber indtil 2019, men Medom så gerne, at man afskaffer en del af puljemidlerne og erstatter dem med faste, permanente driftsbevillinger.

- I stedet for at socialordførerne sidder og prikker deres små yndlingsprojekter ud, så skal Folketinget lytte til de eksperter, som er på området, siger Thomas Medom til DR Østjylland.

Han så gerne, at nogle midler kom ud i kommunerne som faste driftsbevillinger, og Folketinget skal også kunne fordele faste bevillinger.

- En mindre del kan stadig være en puljeuddeling, så der er en form for risikovillighed, siger Thomas Medom.

Hvert efterår forhandler partierne bag satspuljeforliget om fordelingen af satspuljemidlerne i en række ministerier. Den endelige aftale indgås i slutningen af oktober eller midten af november.

Enhedslisten nægter som hovedregel at deltage i fordelingen af satspuljemidlerne, da de er imod puljen. De opfatter den som tyveri fra samfundets svageste, da midlerne er taget fra overførselsindkomsterne.

Emneord: Satspuljer, Ny satspuljeaftale, Satspulje, Thomas Medom, Aarhus Kommune, Puljemidler
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1091 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 28.10.15 S.G.
    Jobcentrene

    Alt drejer sig om penge og er puljestyret. Selv kommunernes jobcentre "puljestyrer" ved at lave økonomisk svindel for at få højere refusionstilskud fra staten.

    Det har jeg skrevet et indlæg om som hedder:
    "...Tvunget til dokumentfalsk og økonomisk svindel af kommunen..." og kan læses her:
    https://www.facebook.com/media/set/?set=a.766260840166852.1073741830.765977223528547&type=3

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 12.06.17 Politik
    Tolv danske kommuner i Global Parliament of Mayors

    12 østjyske borgmestre i Business Region Aarhus indtræder som de første danske borgmestre i Global Parliament of Mayors - en international interesseorganisation, som består af borgmestre verden over.

  • 08.05.17 Velfærd
    Aarhus største plejehjemsfirma går konkurs

    Aarhus Kommune gør alt for at hjælpe berørte borgere, efter at hjemmehjælpsfirmaet Hjemmehjælpen A/S er gået konkurs. Rådmand vil have speedet op på ældreministerens initiativer, som skal skabe større tryghed for de ældre.

  • 01.03.17 Politik
    Seksbyerne til Folketinget: Giv kommunerne frie hænder

    Beskæftigelsesområdet har brug for en gennemgribende forenkling, hvis kommunerne skal levere en hurtig og effektiv indsats. Så enkelt er budskabet, når Aarhus og resten af 6-byerne onsdag d. 1. marts har foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg.

  • 23.02.17 Velfærd
    Aarhus laver ny organisering af handicap-området

    Indsatsen for voksne med handicap skal organiseres på en ny måde i Aarhus Kommune. Rådmand Thomas Medom har besluttet at oprette fire borgercentre, der skal fungere som lokale kraftcentre for handicapindsatsen i henholdsvis Aarhus Syd, Vest, Nord og Midt. Beslutningen træffes på baggrund af 68 høringssvar fra borgere, pårørende og organisationer.

  • 05.12.16 Velfærd
    Ny europæisk titel til Aarhus: Bliver frivillighovedstad i 2018

    Smilets by er på konference i London kåret til Europæisk Frivillighovedstad 2018. Det er med til at hæve barren, siger viceborgmester.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige