Velfærdsstaten skal nytænkes, og der må bygges en ny alliance, hvor civilsamfund og velfærdssystem forenes, skriver Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen, i velfærdsdebatten.
Lige nu læser andre
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
I min vision for velfærdssamfundet er staten garant for de mest elementære velfærdsydelser. Det gælder fx inden for sundhed, uddannelse og ældreplejen. Alle danskere skal have adgang til basale velfærdsydelser; også de mest udsatte. Derfor er det en dårlig idé at privatisere velfærdssamfundet fra A til Z.
Læs også
Forenings-Danmark skal ikke skubbe det offentlige fuldstændigt ud af velfærdssporet. Selvfølgelig skal staten sikre rammerne for et solidarisk velfærdssamfund. Men frivillige kræfter kan supplere de offentlige hænder. Jeg tror, det kunne løfte kvaliteten af den danske velfærd helt kolossalt, hvis civilsamfundet fik lov at supplere den velfærdsindsats, staten sidder for bordenden af.
Lad civilsamfundet kommet helt ind i velfærdssystemet Et eksempel på et civilt velfærdsinitiativ, der kunne supplere den offentlige velfærd med et gevaldigt kvalitetsløft som resultat, er brugen af frivillige mentorer i de danske kommuner. Mentorer der kan fungere som rollemodeller for flygtninge og unge uden for arbejdsmarkedet, som kunne bruge et venligt skub i den rigtige retning. Nogle kommuner gør allerede brug af mentorordninger – med stor succes. Hvorfor er det ikke en central velfærdsindsats over hele landet? Et andet eksempel er Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp er uundværlig under flygtningekrisen. Unge på min alder arrangerer lektiecaféer, udflugter, idrætsaktiviteter. Politikerne taler ofte om, at Danmark skal kunne ”følge med” i flygtningekrisen. Det kræver blandt andet, at vi bruger den man-power, som den danske befolkning stiller til rådighed. Danskerne ønsker at hjælpe, at lære nye kulturer at kende, at tage ansvar. Det vidner om, at civilsamfundet under trange tider, kan hjælpe til. Måske burde vi stoppe snakken om, at Danmark skal kunne følge med – uden for asylcentrene. Vi burde tale om at lade civilsamfundet følge med – ind i asylcentrene.De danske natteravne er endnu et eksempel. Natteravnene er en ordning, hvor voksne mennesker i gule jakker vandrer rundt i mørket, ofte i udsatte boligbyggerier. Det lyder skummelt. Men ikke desto mindre er Natteravnene med til at skabe tryghed blandt de unge. Natteravnene er ikke repræsentanter for myndighederne, hverken politiet eller socialrådgiverne. Men som de selv siger, har de stor ”psykologisk gennemslagskraft”. De unge ved, at Natteravnene er frivillige. De unge spejler sig i dem, ser op til dem og værdsætter deres omsorg. En socialrådgiver er uundværlig, men natteravnene flyver rundt i de områder, hvor socialrådgiveren må give op. De skal integreres endnu mere i den danske velfærdsløsning.
Sæt strøm til den civile velfærdsmotor Det civilt funderede velfærdssamfund er egentlig rimelig ligetil. Det offentlige Danmark kridter banen op, sikrer at borgerne modtager en velfærdsydelse og garanterer deres retssikkerhed. Det civile Danmark supplerer de offentlige hænder, tænker ud af boksen og bidrager til at højne velfærdsydelsernes kvalitet. På den måde skabes velfærd i et sammensurium af offentlige og frivillige hænder, der både er bedre og billigere end den 100 % statsdrevne velfærdshåndtering. Det kræver blot, at vi lader civile helte og offentlige helte kæmpe sammen. Det kræver, at vi aktiverer den civile velfærdsmotor.