Læs alt om Lotte-sagen
Det er 111 kroner mere i døgnet end på Thyra Franks plejehjem.
Per Nikolaj Bukh, professor i kommunal økonomistyring ved Aalborg Universitet, har gennemgået 2008-rapporten: “Det “Lotte” kostede per beboer, ligger i den høje ende, hvor der skal være mest pleje, men det er der mange pladser, der koster,” siger han til Radio24syv. LÆS OGSÅ Thyra Franks reaktion på afdækningen Kommunernes Revision undersøgte i 2008 udgiftsniveauet i 41 botilbud med 1003 beboere i 24 kommuner og nåede frem til, at kommunerne brugte mellem 1.465 og 1.746 kroner i døgnet på at passe de plejehjemsbeboere, der havde brug for mest hjælp. Gennemsnittet blev udregnet til 1.595 kroner. Med moms blev det til 1.670 kroner. På baggrund af disse beregninger besluttede Folketinget, at friplejehjemmene skulle betales med op til 1.660 kroner i døgnet for de gamle, der havde brug for mest hjælp. Altså 101 kroner mere end “Lotte” blev betalt i 2011, da Thyra Frank forlod plejehjemmet. DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER (20 min. inde i pgm fra 8.3.17) Per Nikolaj Bukh har ikke gennemført egne beregninger af økonomien på Plejehjemmet “Lotte”, men gennemgået rapporten. På den baggrund siger han til Radio24syv, at Thyra Franks plejehjem “lå inden for det spænd, hvor Kommunernes Revision vurderede, at dér lå kommunale plejehjem.” Socialdemokratiet har med tidligere sundhedsminister Astrid Krag (S) i spidsen de seneste uger gennemført en politisk kampagne mod Thyra Frank med anklager om, at hendes plejehjem – der blev kendt som et enestående plejehjem med hygge, god mad og vin til måltiderne – kun kunne lykkedes, fordi det var overbetalt i forhold til de kommunale plejehjem. Påstanden lød, at “Lottes” succes dermed ikke skyldes god ledelse, men plejehjemmets store budget. Astrid Krag (S) skrev i december 2006 i et opslag på Facebook, der har fået næsten 10.000 “likes” og er delt 11.000 gange: ”Kære Thyra Frank. Jeg tror, de fleste ledere af plejehjem ville drømme om at have det budget, som du havde, da du var leder af plejehjemmet “Lotte”.” I 2014, tre år efter Thyra Frank forlod plejehjemmet, var døgntaksten på plejehjemmet “Lotte” vokset til 1.656 kroner. Det er 20 procent mere end gennemsnittet i Frederiksberg Kommune, hvor “Lotte” ligger, og det er denne “overbetaling”, der har udløst den politiske kritik af Thyra Frank. Men heller ikke i 2014 var plejehjemmet “Lotte” dog i nærheden af at modtage den tilladte maksimaltakst for en døgnplads på friplejehjem til de ældre, der har brug for mest pleje. Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet lå den takst på 2.102 kroner i døgnet, altså 446 kroner mere end 2014-taksten på plejehjemmet “Lotte”. Både Astrid Krag og SF’s ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, har adskillige gange fremhævet, at “Lotte” havde 50% flere penge til mad end andre plejehjem i kommunen, som bevis for, at en særligt fordelagtig økonomi var årsagen til de gode forhold på “Lotte”. Men Frederiksberg Kommune bekræfter over for Radio24syv, at de ekstra penge til mad er inkluderet i den samlede takst, som altså ifølge rapporten fra Kommunernes Revision lå på niveau med kommunale plejehjem i Danmark.Balladen om ældreminister Thyra Frank
Vi har samlet de væsentige historier om Thyra Frank lige her.
Et notat fra den sociale organisation OK-Fonden, der driver plejehjemmet “Lotte” og en række andre botilbud og plejehjem landet over, bekræfter, at udgiftsniveauet på plejehjemmet “Lotte” i 2014 var over gennemsnittet i Frederiksberg Kommune, men at “Lotte” lå på “niveau med en række af landets andre kommuner”:
““Lotte” var ikke dyrere end andre plejehjem i Danmark. Jeg er sikker på, at “Lotte” var inden for rammen af, hvad det kostede at drive plejehjem i Danmark,” siger direktør i OK-Fonden, Paul Erik Weidemann, til Radio24syv. Han tilføjer, at det “ikke er mere end fire-fem måneder siden, at jeg har indgået en aftale med en anden kommune, som ikke er Frederiksberg, og der er døgntaksten på over 1.700 kroner. Det får de kommunale plejehjem også.” Paul Erik Weidemann påpeger også, at en af grundene til, at man havde flere penge til mad, var, at man havde et exceptionelt lavt sygefravær blandt personalet. Ifølge OK-Fonden skulle Plejehjemmet “Lotte” tage imod de borgere, som landets kommuner visiterede. Man kunne altså ikke blot vælge “lette” ældre, og på den måde spare penge: “Vi kunne ikke selv vælge ældre, der krævede mild pleje, men modtog ligesom andre friplejehjem borgere, som blev visiteret til os af landets kommuner. Borgere som ligeså godt kunne være landet på kommunale plejehjem,” siger direktør Paul Erik Weidemann til Radio24syv. Når plejehjemmet “Lotte” i 2014 var 20 procent dyrere end gennemsnittet i Frederiksberg Kommune er forklaringen, at døgntaksten på “Lotte” – og andre friplejehjem – var udregnet på baggrund af det kommunale landsgennemsnit. DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER Af bemærkningerne til lov om friplejeboliger, som plejehjemmet “Lotte” blev administreret efter, fremgår det, at “takstfastsættelsen ud fra et landsgennemsnit kan medføre, at taksterne kan afvige fra kommunens udgift.” Astrid Krag (S) har flere gange i sine opslag på Facebook hævdet, at “Lottes” gode behandling af hjemmets ældre kun var mulig, fordi det var dyrere end kommunale plejehjem.I slutningen af sidste år skrev hun eksempelvis følgende i et Facebook-opslag, henvendt til en Liberal Alliance-minister:
”Nej-nej-nej Simon Emil Ammitzbøl – du kan ikke kalde det ‘detaljer’, at plejehjemmet “Lotte” havde et driftsbudget, der lå 25% over de offentlige plejehjem.” I opslaget skriver Astrid Krag også, at det ville koste 4,5 milliarder kroner, hvis alle plejehjem skulle have samme forhold som på “Lotte”. Siden har Thyra Frank, nu som ældreminister, været indkaldt til flere samråd om økonomien på landets plejehjem. Et af samrådene, indkaldt af SF’s ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, handlede netop om, hvorvidt Thyra Frank mente, at der skulle tilføres flere penge til landets plejehjem, når nu hendes eget blev “overbetalt.” Når døgntaksten på plejehjemmet “Lotte” var i den “høje ende”, skyldes det ifølge direktør i OK-Fonden Paul Erik Weidemann blandt andet, at det var vanskeligt at drive plejehjemmet effektivt, fordi stedet havde få beboere. Udgifterne til ledelse og administration var derfor forholdsmæssigt højere end i større, kommunale enheder. Og det er sandt, siger professor i kommunal økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh: “Når man har få beboere, så er omkostningen per beboer typisk højere. Det er en af ulemperne ved at drive en lille enhed, at man har ikke gavn af stordriftsfordele. For eksempel behøver et plejehjem kun én leder, uanset om der er 15, 20 eller 30 beboere. Og dertil kommer, at hvis en gammel bygning skal have moderne standard, så vil det selvfølgelig være dyrere også,” forklarer han til Radio24syv. I 2015 – fire år efter at Thyra Frank forlod plejehjemmet “Lotte” – vedtog Folketinget en ændring af loven om friplejeboliger, så taksten ikke lå fast, men skulle forhandles med de enkelte kommuner og dermed også afspejle niveauet i den kommune, hvor plejehjemmet rent faktisk lå. Flere kommuner oplevede nemlig før lovændringen, at prisen var højere for friplejehjemmene, end på de kommunale plejehjem. Leverandørerne, altså de private eller frie plejehjem, mente på den anden side, at taksterne var for lave: ”Endelig udtrykker flere potentielle leverandører endvidere en forventning til, at det er svært at opnå tilstrækkelig solid driftsøkonomi på grund af for lave takster,” fremgår det af en evalueringsrapport af ordningen med friplejehjem fra konsulenthuset Rambøll. Årsagen til kommunernes oplevelse var blandt andet, at mens friplejehjemmenes takster lå fast fra 2008 og indtil loven blev ændret, blev der i samme periode skåret ned på kommunernes ældrepleje. En af dem, som fandt situationen urimelig, er Simon Pihl Sørensen, som i den periode var socialdemokratisk viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune: ”Kommunerne har været pressede. Fra 2009–2013 oplevede vi i Lyngby-Taarbæk massive nedskæringer på ældreplejen. Der blev set over en bred kam skåret omkring 10.000 kroner om året per ældre i kommunen. Disse nedskæringer oplevede friplejeboligerne ikke på samme måde, fordi deres takster var faste,” udtaler han til Radio24syv.Jon Krog, branchedirektør i Selveje Danmark, der organiserer de private plejetilbud, mener dog ikke, at friplejeboligerne er blevet overbetalt, trods de kommunale nedskæringer:
”Jeg er sikker på, at “Lotte” fik meget tæt på eller lidt under det, som kommunale plejehjem fik,” siger han til Radio24syv. Det skyldes ifølge Jon Krog at mange af kommunernes udgifter til plejehjem ikke kan ses i de “nøgne” tal: ”Jeg har set masser af driftsbudgetter for kommunale institutioner. De mangler stort set alle sammen en række centrale omkostninger relateret til driften af plejehjem. Typisk bagvedliggende omkostninger som løn, bogholderi, administration, bygningsdrift, afskrivninger, opsparing til vedligeholdelse, og så videre og så videre og så videre. Typisk er det op til 10–15% af driftsbudgettet, som simpelthen mangler,” siger han til Radio24syv. Jon Krog mener derfor, at kommunerne reelt ikke aner, hvad det koster at drive et plejehjem, og at de kommunale udgifter på området er betragteligt højere end kommunernes tal viser. Et svar fra sundhedsministeren til folketingsmedlem Naser Khader (K), der i 2016 bad ministeren redegøre for kommunernes udgifter på plejehjemsområdet, støtter Jon Krogs påstande: ”Der er meget forskellig konteringspraksis i kommunerne. Det medfører samlet set, at kommunernes udgifter til plejehjemsområdet kan være vanskelige at afgrænse,” lyder det i ministeriets svar. Derfor konkluderer ministeriet, at det slet ikke er muligt at foretage en opgørelse: ”Grundet de store usikkerheder, der er forbundet med opgørelse af udgifter til plejehjemsområdet og antallet af beboere, der er indskrevet på plejehjem, beskyttet bolig eller plejebolig, giver det ikke nødvendigvis mening at opgøre udgifter pr. plejehjemsbeboer på kommuneniveau.” FAKTA HISTORIE: Ældreminister Thyra Frank var forstander for plejehjemmet “Lotte”, der ligger i Frederiksberg Kommune midt i København, fra 1988–2011. Fra 2011–2015 var hun medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Den 28. november 2016 blev hun udnævnt til ældreminister. “Lotte” er ikke et kommunalt plejehjem, men drives af non-profit organisationen OK-Fonden, der desuden driver et hospice, fire psykiatriske bosteder og 15 plejehjem landet over. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, blandt andet 483 boliger fordelt på 29 seniorbofællesskaber. “Lotte” havde indtil 2000 driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Det betød, at kommunen visiterede ældre til “Lotte” og betalte OK-Fonden for opgaven. “Lotte” blev herefter et friplejehjem. Fra 1988–2000 havde “Lotte” driftsoverenskomst med Københavns Kommune og samme vilkår som de kommunale plejehjem. Fra 2000–2007 tilbød “Lotte” pladser til en takst, der nogenlunde svarede til den kommunale. Fra 2007 fulgte “Lotte” de takster, der blev fastsat i den nye lovgivning om friplejeboliger.Frederiksberg Kommune godkendte den 9. december 2013, at “Lotte” fra begyndelsen af 2014 overgik fra at være et friplejehjem til at være en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. Det skyldtes primært at plejehjemmet var nedslidt og beliggende i gamle lokaler med høje udgifter til vedligeholdelse og drift.
DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER ØKONOMI: Folketinget vedtog i 2008 en ny lov om friplejeboliger for at skabe konkurrence med de kommunale plejehjem. Den maksimale takst, et friplejehjem kunne få, var 1.660 kroner i døgnet per beboer. Den takst var gældende, hvis beboeren havde brug for mere end 3,8 timers personlig og praktisk hjælp i døgnet, svarende til mere end 106 timer hver 4. uge. I hvert enkelt tilfælde var det kommunerne, der visiterede. Det betyder, at kommunen vurderede den ældres behov for pleje, hvorefter den ældre så kunne vælge mellem institutioner, der tilbød dette plejeniveau. De takster, friplejehjemmene modtog, skulle svare til de gennemsnitlige kommunale takster på landsplan. Disse var imidlertid meget forskellige. Derfor kunne der opstå tilfælde, hvor en kommune måtte betale en højere takst på et friplejehjem end det kostede på kommunens egne plejehjem. Kommunernes eget, uafhængige revisionsselskab – Kommunernes Revision – undersøgte i 2008 udgiftsniveauet i kommunerne og nåede frem til, at kommunerne gennemsnitligt brugte 1.670 kroner i døgnet (inklusiv et momstillæg) på at passe de ældre, der havde brug for mest pleje og hjælp – mere end 3,8 timer i døgnet. Den øverste takst på friplejehjem blev derfor sat 10 kroner lavere: 1.660 kroner. “Lotte” modtog i 2011, da Thyra Frank stoppede som forstander, en gennemsnitlig døgntakst på 1.559 kroner, altså 101 kroner i døgnet per ældre under den maksimale takst fra 2008. I 2014 modtog “Lotte” en gennemsnitlig døgntakst på 1.656 kroner, oplyser Frederiksberg Kommune. OK-Fonden opgiver selv døgntaksten på plejehjemmet “Lotte” til at være mellem 1.504–1.617 kroner (2014), alt efter hvilken kommune, der havde visiteret den ældre. Dertil kommer et tillæg. “Lottes” takst i 2014 – 1.656 kroner – lå dog et pænt niveau (446 kroner) under den maksimaltakst, der kunne beregnes for en friplejebolig i 2014, nemlig 1.924 kroner + 178 kroner i indirekte omkostninger, i alt 2.102 kroner. “Lotte” havde, da plejehjemmet i 2014 overgik til driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune, dog et driftsbudget 20 procent højere end gennemsnittet for de kommunale plejehjem i kommunen. Frederiksberg Kommune bruger mere på ældreudgifter end mange andre kommuner i Danmark. Dette merforbrug indeholder dog også udgifter til eksempelvis hjemmepleje, og er derfor svært at sammenligne. Døgnudgifterne for en plejehjemsplads i Frederiksberg Kommune i 2014 var: - KFIC Plejehjem, 1.222 kroner - Østervang Plejehjem, 1.251 kroner. - Ingeborggården, 1.272 kroner - OK Centret Prinsesse Benedikte, 1.298 kroner - Flintholm, 1.305 kroner - Sophie Amalie Gården, 1.315 kroner - Betaniahjemmet, 1.349 kroner - Søndervang, 1.349 kroner - Akaciegården, 1.360 kroner. - Søster Sophies Minde Plejehjem, 1456 kroner - Kastanjehaven, 1.495 kroner - OK-Huset Lotte, 1.656 kroner - DAMC Plejehjem, 1.774 kroner. Friplejeboliger Plejehjemmet “Lotte” var fra 2008 omfattet af lov om friplejeboliger. Staten fastlagde i loven en fast, maksimal takst, alt efter hvor meget hjælp den enkelte beboer havde brug for. Prisen var 251 kroner for mindre end 1,25 time personlig hjælp i døgnet. 768 kroner for mellem 1,25 og 3,8 timers hjælp i døgnet. Og 1.660 kroner for mere end 3,8 timers hjælp i døgnet. I hvert enkelt tilfælde var det kommunerne rundt omkring i landet, der visiterede (vurderede) den ældres behov for pleje. OK-Fonden lagde sig i det øvre prisniveau, og accepterede dermed også kommunernes visitation af plejekrævende ældre til hjemmet. Plejehjemmet “Lotte” havde et madbudget 50 procent over det normale for kommunens plejehjem, men pengene blev taget fra det almindelige driftsbudget og finansieret ved et lavere forbrug andre steder, blandt andet på vikarer som følge af lavt sygefravær. De ekstra penge til madbudgettet var altså ikke en særlig ekstraudgift, men er i forvejen indeholdt i de 20 procent ekstra til driften af plejehjemmet. Døgntaksten på 1.656 kroner var – som nævnt – 20 procent højere end gennemsnittet på Frederiksberg, men på niveau med landets kommunale plejehjem for de ældre, der havde brug for mere end 3,8 timers hjælp i døgnet (106 timers personlig og praktisk hjælp pr. 4. uge.) En undersøgelse, der omfattede 1003 beboere på 41 botilbud i 24 kommuner, udført af Kommunernes Revision i februar 2008 (og som blev brugt til at fastsætte de takster blandt andre OK-Fonden kunne kræve for at bo på plejehjemmet “Lotte” og andre friplejeboliger/friplejehjem) viste, at døgntaksten for disse ældre på de kommunale plejehjem var 1.595 kroner. Dertil skulle lægges et momstillæg for at skabe lige konkurrence mellem den offentlig og private aktør, således at den tilsvarende kommunale døgntakst var 1.670 kroner/døgnet – 14 kroner mere end “Lotte” beregnede sig otte år senere: (1.656 kroner i 2014) og 111 kroner mere end niveauet på plejehjemmet “Lotte” i 2011, hvor Thyra Frank forlod det. (1.559 i 2011). Plejehjemmet “Lotte” var et meget lille plejehjem med omkring 20 beboere. Moderne plejehjem er typisk større og kan derfor spare penge på eksempelvis ledelse og administration per beboer. “Lotte” har derfor været nødt til at anvende forholdsvis flere penge på drift per beboer, da plejehjemmet ikke – som flere kommunale plejehjem – havde stordriftsfordele. Flere kommuner fremhævede i 2012, at de udgifter, de måtte betale for pladser på et friplejehjem, var “betydeligt” højere end udgifterne til “egne” kommunale plejehjem. Aarhus Kommune oplyste, at en plads på et friplejehjem var 50.000 dyrere om året per ældre end på et kommunalt plejehjem. De takster for friplejehjem, der blev vedtaget i 2008, var “fastlåst” i 10 år, mens kommunerne i samme periode har sparet på ældreområdet, hvilket kan forklare en del af forskellen. Interesseorganisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer friplejehjemmene, har afvist kommunernes påstand. Brancheforeningen Selveje, som er en del af Dansk Erhverv, oplyser, at mange kommuner reelt ikke ved, hvad det koster at drive et plejehjem, og at kommunerne systematisk undlader at indregne omkostninger, for eksempel til forsikringer, afskrivning af bygninger, lokale- og kontorudgifter, indirekte lønomkostninger, IT-udgifter, udgifter til ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer, beregnede skadesomkostninger (selvforsikring) m.v. Derfor har kommunerne den opfattelse, at er billigere end friplejehjemmene, selvom det altså ifølge Dansk Erhverv ikke er tilfældet. I et svar til folketingsmedlem Naser Khader (K) den 21. marts 2016 oplyste Sundhedsministeriet, at det på grund af forskelle i konteringspraksis o.a. er næsten umuligt at få et overblik over, hvad plejehjemsbeboere koster på tværs af kommunegrænser. Af samme årsag oplyser ministeriet, at forskelle i udgifter kommunerne imellem ikke nødvendigvis siger noget om serviceniveauet. SAMMENFATNING AF CENTRALE POINTER: “Lotte” havde i perioden 1988–2000 driftsoverenskomst med Københavns Kommune og blev betalt på niveau med de kommunale plejehjem i Københavns Kommune. “Lotte” beregnede sig fra 2000–2007 en takst, der svarede til det kommunale gennemsnit, oplyser OK-Fonden. Idet Frederiksberg Kommune har skiftet regnskabssystem, er det ikke lykkedes uafhængigt at få bekræftet dette. Kommunernes Revision fastslog i 2008 – efter at have undersøgt udgiftsniveauet på 41 botilbud i 24 kommuner – at kommunerne brugte op til 1.670 kroner i døgnet (inklusiv moms) på at passe de ældre, der havde brug for mest hjælp – mere end 3,8 timer dagligt/106 timer per 4. uge. Folketinget besluttede herefter, at friplejehjem/friplejeboliger skulle have en tilsvarende betaling. Taksten blev herefter fastsat til op til 1.660 kroner/døgnet. Lotte blev fra 2007/2008 underlagt loven om friplejeboliger og havde herefter mulighed for at opkræve op til 1.660 kroner/døgnet for de beboere, der havde brug for mere end 3,8 timers daglig pleje. “Lotte” modtog i 2011, da Thyra Frank stoppede som forstander, en gennemsnitlig døgntakst på 1.559 kroner. Det er 111 kroner/døgnet under den maksimale kommunale takst fra 2008. “Lotte” modtog i 2014, da plejehjemmet overgik til driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune, en gennemsnitlig døgntakst på 1.656 kroner. Det var 20 procent over gennemsnittet i Frederiksberg Kommune. Men langt fra den tilladte højeste pris. Den var ifølge Sundheds- og Ældreministeriet på 1.924 kroner + 178 kroner i indirekte omkostninger, i alt 2.102 kroner. 446 kroner mere end 2014-taksten på Lotte. KILDER: “Godkendelse af overgangsordning for OK-Centeret Lotte, Frederiksberg Kommune. “Beregning af omkostninger for sociale ydelser til brug for afregning mellem kommuner og friplejeboliger,” Servicestyrelsen og KR Rådgivning, BDO Kommunernes Revision A/S, februar 2008. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015–16, endeligt svar på spørgsmål 374. Frederiksberg Kommunes opkrævningstakster pr. døgn for plejehjem. OK-Fonden.