Regeringen spår i den seneste version af Økonomisk Redegørelse en lidt svagere vækst herhjemme, end den forrige regering troede i maj.
Skønnet for 2015 er blevet nedjusteret fra 1,7 til 1,5 procent, og det faldet ifølge et par økonomer godt i tråd med den afmatning, som en række nøgletal for andet kvartal har vist.
- Den lidt mere pessimistiske prognose fra regeringens økonomer skal formentligt ses i lyset af, at de økonomiske nøgletal generelt har skuffet hen over foråret og sommeren efter en ellers stærk start på året. Men dramatikken er til at overse, da der fortsat er en forventning om at opsvinget holder sig på sporet, skriver Tore Stramer, der er chefanalytiker hos Nykredit.
Læs også: Regeringen præsenterer kasseeftersyn
Når han trods alt tror på fortsat vækstfremgang i Danmark, skyldes det økonomisk medvind fra et lavt renteniveau, en svækket krone og de lave oliepriser.
Men netop sidstnævnte udgør også et akut problem i forhold til budgetunderskuddet, som ser ud til at blive større på grund af tilsvarende lave indtægter fra olien i Nordsøen. I Danske Bank mener Steen Bocian også, at en vækstrate på 1,5 procent i 2015 og en forventning om endnu højere vækst i 2016 er realistisk
- Men selvom der er grund til en vis optimisme, så er det også værd at understrege, at det hele i sidste ende er 100 procent afhængigt af, at den globale økonomi ikke går i stå, skriver han i en analyse.
- Det interessante spørgsmål er derfor reelt ikke, om væksten i dansk økonomi bliver en kvart procent højere eller lavere, end hvad der var ventet i maj. Det afgørende spørgsmål er, om vi er på vej ind i reel krise i Asien, som uundgåeligt også vil have meget betydelige effekter på vækstudsigterne herhjemme, siger han.
Thulesen Dahl: Rigeligt at rydde op efter SR-regeringen
Kasseeftersynet viser, at det økonomiske råderum er tre milliarder kroner mindre end ventet i 2016.
- Som frygtet ser det desværre ikke godt ud. Økonomien er nemlig slet ikke så rosenrød, som Helle Thorning-Schmidt og Morten Østergaard gjorde den til, da de udskrev valget tilbage i maj, skriver Kristian Thulesen Dahl på sin Facebook-profil.
Selvom dansk økonomi er vokset syv kvartaler i træk, og ifølge finansministeren er i fremgang, så er det økonomiske råderum tre milliarder kroner mindre end ventet, og det er ifølge Kristian Thulesen Dahl i høj grad den tidligere regerings skyld.
- SR-regeringen efterlader store områder, hvor der skal ryddes op: Politiet har 900.000 overarbejdstimer. Sygehusenes økonomi lider på grund af nødvendige omkostninger til medicin. Asyludgifterne er vokset eksplosivt de seneste år, men er ikke finansieret fra nytår.
Både Venstre og Socialdemokraterne regnede i valgkampen ud fra forudsætningen, at der er et økonomisk råderum på 39 milliarder kroner frem til 2020.
- Og løfter er der ikke sat penge af til – som eksempelvis afgiftsfritagelse af elbiler - som årligt koster en halv milliard kroner. Der er nok at rydde op i efter den tidligere regering! Godt de blev sat fra bestilling!!, skriver DF-formanden.
- Det var da også lidt overraskende, at krisen kunne afblæses lige i dagene op til valgudskrivelse, lyder det ironisk fra Kristian Thulesen Dahl.
Claus Hjort Frederiksen har forud for præsentationen af kasseeftersynet talt om, at SR-regeringen før valget har "photoshoppet" dansk økonomi, så den så bedre ud, end den rent faktisk var.
AE: Claus Hjort er for pessimistisk på statens vegne
Regeringen er alt for pessimistisk, når det kommer til fremtidsudsigterne på de offentlige finanser. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som synes den pessimistiske prognose skriver sig ind i et forudsigeligt mønster.
- Jeg synes at historikken viser, at man de seneste år har skudt meget konservativt på den offentlige saldo, siger chefanalytiker Frederik Pedersen fra AE.
Han henviser til en beregning fra LO og Dansk Byggeri, som viser at finansministre har skønnet forkert for 250 milliarder de sidste fem år.
- Finansministeren vil konkludere, at tingene er værre end beregnet, da den forhenværende sad på bagsædet i ministerbilen. Et halvt år efter vil man så erkende, at det faktisk står bedre til, ligesom tilfældet også var ved regeringsskiftet i 2011, skriver Jan Kæraa (LO) og Bo Sandberg (Dansk Byggeri) i en kronik i Børsen mandag.
Den betragtning nikker chefanalytikeren fra AE genkendende til.
- I lyset af, at der trods alt er ved at komme mere gang i konjunkturerne, så kunne man forvente en bedre udvikling på den offentlige saldo, siger Frederik Pedersen.
Han foreslår nu, at regeringen med det samme annullerer boligjobordningen, hvis tallene virkelig er så pessimistiske, som Finansministeriet har fremlagt.
- Hvis man virkelig tror på sine egne tal, bør man også sætte handling på, siger han.
Også Claus Hjorts forgænger afviser regeringens sortsyn.
Corydon om kasseeftersyn: Vi har ikke photoshoppet
- Der er ikke nogen, der har photoshoppet noget her. Og der er ikke efterladt nogen huller i dansk økonomi. Der er tværtimod et ganske stort råderum i de kommende år.
Sådan lyder det fra tidligere finansminister Bjarne Corydon (S), der ikke overraskende afviser, at SR-regeringen har efterladt et skønmaleri af dansk økonomi. Han afviser, at han og resten af SR-regeringen var for optimistiske, da man kort før valgudskrivelsen fremlagde SR-regeringens sidste Økonomisk Redegørelse.
- Jeg synes ikke, den politiske retorik er seriøs. Og jeg synes heller ikke, der er dækning for det, hvis man læser publikationerne fra Finansministeriet. Hvis man læser dem, så kan man se, at dansk økonomi har fået det meget bedre og grundlæggende har det meget godt. Der er fremgang i alle regioner, beskæftigelsen har udviklet sig meget positivt, og der er et meget stort økonomisk råderum i de kommende år.
Det nye skøn fra V-regeringen er udtryk for den almindelige udvikling, der sker mellem offentliggørelsen af prognoserne, mener Bjarne Corydon:
- Det eneste, der har flyttet sig, det er nogle nye statistiske oplysninger, som man har fået siden sidst, og som ingen politiker har indflydelse på. Det er helt i overensstemmelse med gængs praksis for alle finanslove, men det gør man et stort politisk nummer ud af, siger Bjarne Corydon.
Økonomisk Redegørelse forventer et underskud på den offentlige saldo på 54 milliarder kroner i år og 57 milliarder kroner næste år. Det sker på trods af generelt opadgående konjunkturer.
Beskæftigelsen alene forventes at stige med 22.000 personer i år og 27.000 personer næste år, mens nettokassesaldoen også viser en positiv udvikling på 17,5 milliarder kroner.
FAKTA: Her er der huller ifølge Finansministeren
SR-regeringens efterlader disse ubetalte regninger ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V):
* El-biler koster 500 millioner kroner i 2016, fordi de slipper for afgift.
* Reklameafgiften, som SR-regeringen aftalte at sløjfe, koster 250 millioner kroner i 2016 og siden 190 millioner kroner årligt.
* Togfonden mangler ni milliarder kroner af sine forventede indtægter på 28,5 milliarder kroner fra en højere skat på Nordsøolien, hvis olieprisen fremover ligger lige så lavt som nu.
* Femern Bælt-forbindelsen mangler 4,6 milliarder kroner i EU-tilskud i forhold til det forventede. Tilskuddet er også usikkert efter 2019. Buddet på tunnelrørene ligger ni milliarder kroner over det forventede.
* Skatteministeriet risikerer at betale en stor regning, når ministeriet fra 2017 indfaser ny ejendomsvurderinger, som er skarpt kritiseret af Folketingets statsrevisorer. Det samme gælder it-systemer, som skal sikre bedre inddrivelse af gæld til det offentlige.
* PSO-afgiften, som årligt koster el-forbrugerne seks-syv milliarder kroner for at finansiere havvindmølleparker, strider imod EU's regler ifølge EU-Kommissionen.
* Politiets bevillinger falder med 900 millioner kroner frem til 2019, når den politiske flerårsaftale om politiet falder bort til nytår.
* Asylsøgere koster årligt statskassen knap ni milliarder kroner. Regningen er vokset med seks milliarder kroner siden 2013.
Kilde: Claus Hjort Frederiksen (V) og Finansministeriets pjece "Kasseeftersyn - strammere rammer for de offentlige finanser", august 2015
