Redaktør: Bo Smith udvalget glemmer embedsværkets omverden

Det ville være befriende med wikipedia-tænkning i Centraladministrationen, for embedsværket er en del af samfundet. Men det har Bo Smith Udvalget tilsyneladende helt overset i sit arbejde om embedsmanden i det moderne folkestyre, mener DenOffentlige's redaktør.

“Der er væsentlige og meget relevante forslag i Bo Smith Udvalgets rapport. Ingen tvivl om det. Forslag om mere åbenhed og lanceringen af betegnelsen “den lille politik” rammer spot on på nutidens store udfordringer,” skriver Nick Allentoft i en analyse af Bo Smith Udvalgets rapport.


“Men leder man efter et forsøg på at sætte embedsværket og det politiske system ind i en større kontekst, bliver man slemt skuffet. Essensen af rapporten er mere bureaukrati og mere styring, og det kommer i en tid, hvor vi lever i et netværks- og videnssamfund,” påpeger Allentoft.

Bo Smith Udvalget foreslår godt nok mere åbenhed, men fokus er rettet på medietræning af embedsmænd og oprettelse af flere funktioner til at koordinere kommunikationen.

“Forslaget om mere åbenhed må også hyldes. Det er tvingende nødvendigt, men det står i skærende kontrast til den offentlighedslov, som blev vedtaget sidste år, og som udvalget helt bevidst undlader at forholde sig til, ja, snarere anerkender,” påpeger Nick Allentoft.

Læs også: Ny spin-enhed i Statsministeriet koster millioner

Redaktøren savner banebrydende forslag, der kunne vække borgernes engagement i samfundsudviklingen.


“Det ville være befriende for tilliden til systemet og troen på embedsværkets fremtid, hvis Bo Smith Udvalget havde foreslået at inddrage og aktivere det omgivende samfund, når nye bekendtgørelser og cirkulærer skal beskrive, hvordan myndighederne skal praktisere ny lovning,” siger Allentoft.

Han foreslår, at Centraladministrationen og Folketinget lader sig inspirere af Wikipedia.

“Vor tid er som skabt til demokratisk udvikling, så hvorfor foreslår man ikke en Wikipedia-høringsmodel, hvor ny lovgivning, nye cirkulærer og bekendtgørelser forfattes i åbent samarbejde med borgerne,” spørger han.

“Tillidsreformen og de banale syv pligter ville få helt ny betydning, hvis udvalget havde foreslået en ny høringsmodel, der direkte lagde op til at inddrage borgere, handicaporganisationer naturfrednings- eller miljøorganisationer, erhvervsliv og fagforeninger langt mere åbent og anerkendende i både skabelsen og udmøntningen af samfundsreformer,” mener DenOffentlige.dk’s redaktør.

 
Emneord: Chefredaktør Nick Allentoft, Tillidsreform, Syv pligter, Kodeks for embedsmænd, Embedsmandsstyre, Embedsværk, Offentlige ledere, Offentlig modernisering, Modernisering, Personaleledelse, Wikipedia, Åbenhed, Dårlig ledelse, Bo Smith udvalget, Tavshedskultur
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 154

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 30.09.15 Henrik Hjortdal
    Bo Smith-udvalget

    Det jeg ikke umiddelbart kan finde er forslag om en tværgående Whistleblowerordning.
    Det ville kunne fange de situationer op, hvor topembedsmænd eller andre ser sig nødsaget til at foretage ulovlige ting eller holde meget vigtige oplysninger skjult. Måske har jeg overset noget i rapporten, som jeg kun har læst i uddrag ?

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 22.08.16 Politik
    Randers sagen: Ministerium ændrer afgørelse fra Statsforvaltningen

    Social- og Indenrigsministeriet har i en sag fra Randers omgjort en afgørelse fra Statsforvaltningen. Har forvaltningen først vist et parti nogle dokumenter, skal de være tilgængelige for hele byrådet, siger ministeriet. Randers borgmester rejser sagen i KL.

  • 01.12.16 Ledelse
    Netmedie udfordrer journalistisk grundprincip

    Netmediet DenOffentlige tilbyder virksomheder og organisationer at købe sig adgang til at blive redaktører for deres eget indhold. Det sker helt åbent, og læserne navigerer erfarent mellem traditionelt journalistisk indhold og artikler fra udgivere. Læsertallet vokser støt.

  • 01.12.15 Ledelse
    Tema søger nye veje for ledere

    Offentlige ledere står i en skruestik mellem statslig styring og hensynet til borgerne. Med ny avis om ledelse og styring sætter DenOffentlige en ramme med fokus på nyheder, videndeling og debat. To kendte ledere er redaktører.

  • 01.10.15 Ledelse
    To chefer fratrådt og en tredje får advarsel efter kritisk redegørelse på børneområdet

    To chefer er fratrådt, og en tredje chef får en advarsel som konsekvens af den eksterne redegørelse, som børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) offentliggjorde midt i september. Redegørelsen slog fast, at der var sket planlagte og systematiske overtrædelser af lovgivningen på området for udsatte børn.

  • 21.09.15 Ledelse
    Djøf: Et sundt embedsværk – der kan blive bedre

    - Vi står foran en vigtig diskussion om samspillet mellem medierne, politikerne og embedsværket. For det er ingen hemmelighed, at det moderne 24/7 mediebillede allerede i dag påvirker politikernes hverdag drastisk og dermed også embedsmændenes, siger Lisa Herold Ferbing om Bo Smith Udvalgets rapport.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige