Regeringsgrundlag: EU, udenrigspolitik og rigsfællesskabet

EN STÆRK OG FOKUSERET UDENRIGSPOLITIK Danmark er en lille, åben økonomi i en globaliseret verden. Vi lever af handel. Vores sikkerhed er afhængig af, hvad der sker i verden omkring os. Vi påvirkes, inspireres og henter ideer i vores samkvem med andre. Et stærkt engagement i udlandet er med til at sikre danske interesser og gør det muligt at påvirke den globale udvikling i en mere stabil og bæredygtig retning. Det er afgørende i en tid, hvor der sker store forskydninger i både magtforhold og sikkerhedsbilledet. Derfor vil regeringen arbejde for vækst, sikkerhed og indflydelse gennem en stærk og fokuseret international indsats. Vi skal aktivt engagere os i de internationale organisationer. Samarbejdet i internationale organisationer er et lille lands vej til indflydelse. Det gælder især EU, som i dag er den stærkeste kraft for samarbejde og frihed. Det gælder NATO, som fortsat skal være Danmarks sikkerhedspolitiske omdrejningspunkt. Det gælder FN, som er stedet, hvor Danmark globalt kan arbejde for vores udenrigspolitiske værdier og gøre en forskel til fordel for bekæmpelse af fattigdom og forsvar af demokrati og frihedsrettigheder.   Danmark skal være en aktiv partner internationalt Vi skal vedligeholde og styrke gamle alliancer. Og vi skal opbygge nye. Mange lande gennemgår en rivende politisk og økonomisk udvikling i disse år. Magtbalancerne ændrer sig. Danmark skal gribe mulighederne og være klar til at knytte nye bånd for at varetage danske interesser, fremme vores værdier og sikre vores velstand. Derfor skal vi fortsat styrke forholdet til vores allernærmeste allierede. Her står USA centralt. Vi skal styrke vores historiske alliancer i EU – ikke mindst med vores nabolande. Men i et stort EU er det ikke nok. Vi skal opdyrke nye alliancepartnere i både Øst- og Sydeuropa. Også det nordiske samarbejde har et stort potentiale, som skal udnyttes. Samtidig skal der bygges videre på de strategiske partnerskaber, der er indgået med lande uden for Europa, f.eks. Kina, Sydkorea og Japan. Det er afgørende for vores virksomheder og vores økonomi. Og så skal vi være på forkant med udviklingen i de lande, som i den nærmeste fremtid vil stå stærkt globalt – både politisk og økonomisk. Danske virksomheder klarer sig godt på det globale marked. Men udviklingen går stærkt. Nye vækstmarkeder dukker op. Vi vil derfor gøre en ekstra indsats for at hjælpe danske eksportører til at klare sig bedst muligt i den internationale konkurrence. Vi vil også gøre mere for at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder. Det skaber vækst, viden og sikrer arbejdspladser i Danmark.    Danmark skal være klar til at levere resolut og konkret, hvor det gælder, og når det gælder Danmark er internationalt anerkendt for at gå forrest og påtage sig et ansvar - også når det er svært. Det skal vi også fremover, for det gør os til et land, man lytter til. Og dermed kan vi bedst varetage vores egne interesser. Derfor skal vi have den politiske vilje, beslutsomhed og evne til at levere det nødvendige bidrag. Lige fra politisk støtte, udviklingshjælp, humanitær hjælp og kapacitetsopbygning til militære indsatser i den skarpe ende.   Nye udfordringer Danmark skal løbende tilpasse sig nye globale udfordringer og bringe alle vores redskaber i spil for at varetage vores interesser. Regeringen vil derfor bede en erfaren, respekteret person med internationalt udsyn om hurtigt at forestå et udenrigspolitisk udredningsarbejde. Udredningen skal afdække den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske virkelighed. Samtidig skal den præsentere et samlet strategisk bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik.   Stærk dansk interessevaretagelse i EU Det europæiske samarbejde har været en succes. EU-medlemskabet er en stor fordel for Danmark. Det vil det også være fremover. Globaliseringen og nye, stærke økonomier stiller os over for væsentlige udfordringer, som EU’s medlemslande bedst løser i fællesskab. Regeringen vil arbejde aktivt for at varetage Danmarks interesser gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen som muligt. Det gælder også det europæiske samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Regeringen vil derfor i overensstemmelse med aftalen om Danmark i Europol afholde en folkeafstemning inden jul for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Med en tilvalgsordning bestemmer Danmark selv, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor. Det europæiske samarbejde skal styrkes på de områder, som har størst betydning for Danmarks muligheder for at klare sig i den globale konkurrence. Regeringen vil arbejde for et stærkt fokus på at skabe vækst og arbejdspladser. Det skal blandt andet ske gennem et bedre fungerende indre marked, gennem en videreudvikling af EU’s handelsaftaler og et fortsat fokus på strukturreformer, der kan sikre et konkurrencedygtigt Europa. Det kræver en modernisering af dansk EU-politik med fokus på en stærkere varetagelse af danske interesser i EU i et tæt samarbejde med ligesindede EU-lande, medlemmer af Europa-Parlamentet og andre centrale EU-aktører. Regeringen vil arbejde for et stærkt, slankt og effektivt EU, der respekterer nærhedsprincippet og koncentrerer sig om de udfordringer, som medlemslandene bedst kan løse i fællesskab. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt, og EU bør afholde sig fra at regulere der, hvor medlemsstaterne selv bedre kan nå de samme mål.    EU skal ikke være en social union Regeringen støtter arbejdskraftens frie bevægelighed. Den er en hjørnesten i det indre marked og en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Europa og Danmark. Men reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed. Vi ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der mangler ledige hænder, men vi vil ikke have et EU, hvor folk søger derhen, hvor de sociale ydelser er gode. Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark og gå til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode. Regeringen ønsker at sikre, at nationale velfærdssystemer ikke bliver undergravet af EU-regler, og at EU ikke udvikler sig i retning af en social union. Det skal sikres ved at ændre dansk lovgivning og ved at arbejde sammen med ligesindede lande for at få taget EUlovgivningen om velfærdsydelser for vandrende arbejdstagere op til revision snarest muligt. Eksempelvis ønsker regeringen at ændre EU-reglerne, når de ikke tillader f.eks. optjening eller indeksering af børnecheck til borgere fra andre EU-lande. Regeringen vil bakke op om den britiske regerings indsats for, at Storbritannien – som én af Danmarks væsentligste partnere – forbliver centralt placeret i EU-samarbejdet.   Reform af dansk udviklingsbistand Vores udviklingsbistand skal fokuseres der, hvor behovet og fattigdommen er størst. Regeringen vil afsætte 0,7 pct. af BNI årligt, så vi også fortsat vil være ét af kun få lande i verden, der lever op til FN’s målsætning. Antallet af prioriterede lande i udviklingssamarbejdet skal reduceres. Vi skal fokusere på de lande, hvor Danmark kan gøre den største forskel. Danmark skal fortsat være en markant global aktør, der bekæmper fattigdom og styrker menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipper og bæredygtig vækst. Derfor vil vi også stille klare krav til lande, som modtager dansk udviklingsbistand. Vi vil hjælpe de mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse og har brug for beskyttelse. Det gør vi bedst ved at styrke hjælpen til flygtninge i nærområderne. I flere af verdens brændpunkter foregår en systematisk forfølgelse af kristne minoriteter.  Regeringen vil have et særligt fokus på at styrke det internationale samarbejde for at beskytte disse minoriteter. Vejen til udvikling er vækst. Udviklingslandene efterspørger i stigende grad handel, investeringer, teknologi og viden frem for klassiske udviklingsprojekter. Den efterspørgsel skal vi imødekomme med en fortsat samtænkning af handels- og udviklingsindsatserne. Vi skal sørge for, at Danmarks stærke erhvervskompetencer kommer bedre i spil i udviklingsarbejdet – og at vores indsats også kommer dansk erhvervsliv til gode.    Vi skal tilpasse vores forsvar og værne om vores sikkerhed Sikkerhedstrusler mod Danmark kan opstå overalt i verden, og de bliver stadig mere uforudsigelige og komplekse. Det er blevet tydeligt de senere år med ISIL’s fremmarch og Ruslands overgreb mod Ukraine. Derfor vil regeringen styrke NATO’s globale rolle og sikre, at Danmark yder et væsentligt bidrag til, at NATO også fortsat er verdens stærkeste forsvarsalliance. Det betyder også, at dansk forsvar skal organiseres, så det kan bidrage med veludrustede og veluddannede militære styrker, der kan varetage alle typer militæropgaver. Ekspertudredningen om den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske virkelighed vil indgå i forberedelsen af forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig efter 2017. Der bliver i de kommende år tale om flere vidtrækkende spørgsmål på forsvarsområdet. Det gælder blandt andet indkøb af nye kampfly, opgaverne i Arktis, bidrag til NATO’s missilforsvar og aktiv dansk støtte til NATO’s østlige medlemslande, særligt Estland, Letland, Litauen og Polen, som er truet af den aggressive russiske fremfærd. Regeringen finder, at grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen og forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan allerede er tilstrækkeligt belyst.  Regeringen vil derfor nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen. Regeringen ønsker i stedet at bruge midlerne til en styrkelse af indsatsen for danske veteraner. Regeringen vil derfor lave et servicetjek af veteranindsatsen. Regeringen vil lave et servicetjek af veteranpolitikken og øvrige veteraninitiativer. Vi skal sikre, at danske veteraner får støtte, anerkendelse og muligheder, der står mål med deres store indsats for Danmark.   RIGSFÆLLESSKABET Regeringen ønsker at styrke og udvikle rigsfællesskabet med vægt på et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde i gensidig respekt. Selvstyreordningerne udgør nutidige og fleksible rammer om forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, hvor der er mulighed for at udvikle selvbestemmelsen i den takt, Færøerne og Grønland ønsker det. Men det er samtidig regeringens opfattelse, at spørgsmålet om selvstændighed for Færøerne og Grønland afgøres af det færøske og det grønlandske folk.  Regeringen erkender, at der er ønsker på Færøerne og i Grønland om at arbejde med en egen forfatning, men det er samtidig afgørende, at egne forfatninger kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer. Vi er positive over for dialog med Færøerne og Grønland om de spørgsmål, der opstår i forbindelse med et forfatningsarbejde med henblik på at sikre dette. Grønland og Færøerne udgør centrale områder i Arktis. Vi ønsker et tæt samarbejde i Kongeriget om udviklingen i Arktis og om vores internationale arbejde i blandt andet Arktisk Råd, blandt de fem arktiske kyststater (Arctic 5) og i den Internationale Maritime Organisation (IMO). Regeringen anerkender betydningen for Færøerne og Grønland af at kunne udnytte havets ressourcer som hvaler og sæler på en bæredygtig måde. Vi ønsker et tæt og konstruktivt samarbejde med Færøerne og Grønland. Det gælder på områder, som Danmark varetager for hele rigsfællesskabet, og det gælder på områder, som er overtaget, såfremt Færøerne og Grønland ønsker det. Vi er derfor positive over for at samarbejde om administrativ bistand, herunder i forhold til økonomiske reformer, såfremt Færøerne og Grønland ønsker det. Regeringen vil opprioritere løbende at opdatere lovgivningen for Færøerne og Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Vi vil arbejde for en standard på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland, som svarer til standarden i Danmark, med de særlige fravigelser, der kan begrundes i de færøske og grønlandske forhold.   Regeringen vil afslutte arbejdet med at identificere de grænsehindringer i rigsfællesskabet og i Norden, der har betydning for Færøerne og Grønland. Og regeringen vil i samarbejde med Færøerne og Grønland gå videre med de hindringer, der er behov for at løse. Vi vil efter ønske fra og i samarbejde med Færøerne og Grønland støtte bestræbelser på at få den bedst mulige adgang til at afsætte fiskeprodukter i EU og på andre relevante markeder. Regeringen vil arbejde for, at Thulebasen i størst muligt omfang kommer Grønland til gode. Regeringen vil samarbejde med Grønland om visse råstoffer, der har udenrigs-, forsvarseller sikkerhedspolitiske aspekter. Vi vil arbejde for at gennemføre lovgivning og administrative systemer efter højeste internationale standarder, inden Grønland evt. ønsker at udvinde uran. Vi vil i samarbejde med Grønland arbejde for at forbedre vilkårene for grønlandske studerende i Danmark med henblik på, at flere studerende gennemfører deres uddannelse. Regeringen vil arbejde for at styrke inklusionen af grønlændere i Danmark, herunder forbedre forholdene for socialt udsatte grønlændere.