"Der mangler et samlingspunkt, hvor deltagerne fra Region Sjælland får mulighed for at møde hinanden og udveksle visitkort og anbefalinger om de mange begivenheder," siger Camilla Wang, rektor for UCSJ.

Region Sjælland skal samles på Folkemødet

Som et nyt initiativ vil University College Sjælland skabe et særligt Region Sjælland arrangement på Folkemødet, hvor beslutningstagere fra hele regionen kan mødes og udveksle visitkort.

Flere og flere folkevalgte og beslutningstagere fra Region Sjælland tager til Folkemødet på Bornholm for at lade sig inspirere af de mange diskussioner og udvikle eksisterende og nye samarbejder.


Men for Region Sjælland har der hidtil ikke været nogen samlende begivenhed, hvor man kan mødes. Derfor har UCSJ lejet sig ind på Grønbechs Hotel, der ligger centralt i Folkemøde-området i Allinge. Mødet foregår om fredagen fra 17-18.30, hvor deltagerne er kommet godt i gang med Folkemødet og stadig har en lang fredag med spændende møder at se frem til.

Camilla Wang, der er rektor for UCSJ, siger:

- Der mangler et samlingspunkt, hvor deltagerne fra Region Sjælland får mulighed for at møde hinanden og udveksle visitkort og anbefalinger om de mange begivenheder, siger Camilla Wang, der i år selv har en særlig interesse i at deltage i netværksmødet, fordi hun som nystartet rektor skal møde mange nye ansigter fra regionen.

Hun mener, at det er naturligt, at det er en uddannelsesinstitution, der står bag det samlende initiativ.

- Vi skal jo hele tiden opsamle de behov, der findes for udvikling og uddannelse i regioner og kommuner, og på Folkemødet kan vi på få dage få en masse nyttig viden og gode kontakter. Vi skal jo holde ørerne åbne, for vores opgave er jo at uddanne til fremtiden og ikke til nutiden.

Camilla Wang regner med, at begivenheden vil blive en fast tradition på Folkemødet i årene fremover også.

- Vi tror på, at der bliver taget godt imod initiativet, og da Folkemødet tilsyneladende bare vokser og vokser fra år til år, tyder alt på, at mødet mellem os i Region Sjælland også vil få større betydning på Bornholm.

Emneord: UCSJ, University College Sjælland, Folkemødet 2015, Camilla Wang
University College Sjælland på DenOffentlige.dk Professionshøjskolen Absalon var indtil august 2017 kendt under navnet University College Sjælland, og er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 600 medar...
Aktivitet: Artikler: 110 | Events: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige