Revision af serviceloven: Ikke et spørgsmål om besparelser

Hvis den rehabiliterende indsats og tankegang fortsat skal have en gang på jorden, skal lovgivningen følge med og rumme større fleksibilitet, blandt andet når det handler om boligtilbud.

I Socialchefforeningen finder vi det prisværdigt, at social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) har påtaget sig at gøre et nyt forsøg på at revidere servicelovens bestemmelser – et forsøg, der som bekendt faldt til jorden under den foregående socialminister. Vi imødeser med spænding og interesse udfaldet af forhandlingerne.

Serviceloven skal forenkles

Serviceloven skal forenkles, og ministeren har sat et arbejde igang med henblik på at rydde op i lovkomplekset. Læs mere på tema-siden om Serviceloven. 

Set udefra virker det imidlertid bekymrende, at interesseorganisationerne på handicap- og psykiatriområdet samt dele af Folketinget, på forhånd har fortolket kommunernes ønske om større fleksibilitet i lovgivningen som en slet skjult mulighed for at gennemføre yderligere besparelser på voksenområdet. Udviklingen i den måde, vi i kommunerne arbejder med og forvalter socialpolitikken på i disse år, går entydigt i retning af rehabilitering.

Lovgivningen er ikke fulgt med arbejdet
Vi arbejder for og lykkes ofte med at hjælpe borgerne tilbage i egen bolig - eller til mindre indgribende tilbud. Men vi oplever ikke, at lovgivningen følger med, når det gælder reguleringen af almene boliger til mennesker med psykisk sygdom og handicap.

Udfordringen er kort fortalt, at lovgivningen fremmer kommunale boligbyggerier, som sikrer borgerne permanente boliger med lejekontrakt.

Vi mener naturligvis ikke, at borgerne skal kunne flyttes helt vilkårligt, når det lige passer i det kommunale kram. Men vi har brug for en større fleksibilitet, så en borger ikke forbliver i et botilbud, hvis den enkeltes udvikling går i retning af at kunne klare sig i et mindre omfattende tilbud.

Brug for midlertidige boliger
Derfor mener vi, at behovet i højere grad er midlertidige boliger – og at der er brug for at nytænke samspillet mellem boligområdet og serviceloven. En udfordring, som socialministeren med fordel kunne tage op med boligministeren.

Vi kan derfor også kun opfordre til, at der i forhandlingerne om revisionen af Servicelovens voksenbestemmelser indgår drøftelser af, hvordan vi i kommunerne fortsat kan arbejde med den rehabiliterende tankegang på området.

Længst muligt i eget liv
For os er opgaven at sikre progression i borgernes forløb, så de ikke skal tilbringe et helt liv på institution. Og den opgave handler ikke om besparelser - det handler om at sikre, at borgerne bliver længst muligt i eget liv.

Emneord: Serviceloven, FSD, Helle Linnet, FSD Årsmøde, Rehabilitering, Karen Ellemann, Støtte til handicappede, Handicaphjælp, Socialpolitik, Voksenhandicap, Nye velfærdsløsninger
FSD Socialchefer i Danmark på DenOffentlige.dk Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark blev etableret i 1913 under navnet ”Foreningen af Forsørgelsesinspektører og kommunale Afdelingschefer ved Forsørgelse...
Aktivitet: Artikler: 41 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 06.11.16 Peter Hansen
    Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 om offentliggjort sagsbehandlingstid - frist - afgørelsesbegrebet - Ankestyrelsens kompetence 2016

    Revision af Serviceloven kommer ikke til at virke efter hensigten, før der udvises respekt for Retssikkerhedslovens § 3 sk.2 og overholdelse af samme.!

    Folketinget:

    Forslag til vedtagelse V 28 Om kommunernes efterlevelse af love, regler og ankepraksis.

    http://www.ft.dk/samling/20121/vedtagelse/V28/index.htm

    CITAT"Om forslag til vedtagelse
    Sagsgang

    Fremsat 05-02-2013

    Ministerområde

    Forslag til vedtagelse
    Det er afgørende for borgernes retssikkerhed, at lovgivningen efterleves, når myndighederne træffer afgørelse på det sociale område.

    Folketinget understreger, at hjælpen skal tilrettelægges efter en konkret, individuel behovsvurdering. Retssikkerheden skal sikres gennem et effektivt klagesystem.CITAT slut

    Vedtaget 66 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget

    Hvorfor interesse for sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/retssikkerhedslov/ med Vejledning nr. 73 af 3/10 2006 http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2006/vejl-73-af-310-2006/

    En given kommunal sagsbehandlingsfrist til afgørelse, fastsat af den politiske kommunalbestyrelse, er udtryk for en kommunes serviceniveau. Ikke nødvendigvis samme niveau, fra kommune til kommune.

    Dette serviceniveau findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis! Det er jo en politisk beslutning, som kan varier fra kommune til kommune. Hvis man ønsker at ændre dette bør man melde sig ind i et politisk parti eller påvirke gennem læserbreve etc. Men klage kan du ikke.

    Om den blinde skal have sin afgørelse på en ny blindestok efter 2 - 7 eller 11 uger er ganske uvæsentlig og har ikke den blindes interesse.

    Den blinde har Folketinget givet garanti for retssikkerhed, at den blinde skal kende til hvornår afgørelsen skal falde. UNDTAGELSESVIS kan sagsbehandleren eller i bedste fald socialrådgiveren UNDTAGELSESVIS egenhændigt udskyde en given politisk vedtaget frist, ved at borgeren skriftligt modtager en ny frist til afgørelse.

    Det er jo en smidig lovgivning Folketinget vedtog i 1998 og skærpede i 2009 L117

    Ingen borger har beklaget sig over en politisk offentliggjort sagsbehandlingsfrist, trods at Ankestyrelsen, den øverste myndighed, har accepteret eksempelvis 18 måneders frist til gen-ansøgning af invalidebil iht Servicelovens § 114, hvor en ny-ansøgning kan eksempelvis være 8 måneder.

    Det drejer sig om den belastning, en ukendt lang uvis sagsbehandlingstid, som belaster. Uden indflydelse belastes en i forvejen hård skæbne, den familie der ikke kan aflastes ved at kende sin sagsbehandlingstid til afgørelse. Sagsbehandles af professionelle, som bevidst bliver presset til at overholde en kommunes økonomi, som 1ste prioritet.

    Presset af de embedsmænd, som har personlig interesse i overholdelse af sit budget, der er leveret il politikerne.

    Men hvad er det Folketinget har krævet?

    En borger har nogle muligheder. Man kan klage til borgmesteren, som igen sender klagen videre til afdelingen, som ikke overholder lovgivningen.

    Det tager ofte et par måneder hvor man modtager en juridisk beklagelse ofte i et uforståeligt sprog. Men tiden er gået. 2 måneders ekstra belastning for den svage familie, som muligvis er tynget af svære diagnoser. Afskedigelse, sygedagpengestop etc.

    Tilsynet

    Borgeren kan også klage til Statsforvaltningernes Tilsyn, som fører tilsyn med om kommunerne overholde en given lov. Også på trods af, at man ikke er part i en sag.

    Tilsynet er ikke en egentlig klageinstans og bestemmer egenrådigt om de ønsker at tage en sag op. Jeg har ca 38 vundne sager bag mig, hvor de kommuner blev tvunget til at vedtage og offentliggøre de lovbundne sagsbehandlingsfrister, inden for SAMTLIGE områder der udmunder i en kommunal afgørelse og dermed en ankemulighed.

    http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=5770

    Tilsynet har ingen sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 men fastsætter deres egne frister, efter hvor stort arbejdspres Tilsynet har. Nøjagtig som den øverste myndighed Ankestyrelsen der også selv fastsætter deres frister. Hvilket er i overensstemmelsen med lovgivningen.

    Så her kommer den ramte blinde eller scleroseramte familie yderligere under stort pres. ved ikke at kende deres fremtid. Ofte bliver usikkerheden forlænget med yderligere 5 - 12 måneder. En anke har ikke opsættende virkning.

    Tilsynet har en sanktionsret og kan uddele dagbøder til en kommunalbestyrelse, hvis ikke de retter ind efter Tilsynets mening ved ulovligheder.

    Tilsynet har aldrig brugt sanktionsretten i sociale sager!

    Revision af Serviceloven. Blok 3 side 3 & 4 hvor der stilles i udsigt, at NU bliver sagsbehandlingen efter lovgivningen. En lovgivning som i skrivende stund endnu ingen af kommunerne overholder. Nu skal der gøres brug af et årelangt tilbud fra Folketinget af, hvor vi nu skal bruge "Tro - og loveerklæringer" fra 2011.

    Revision af Serviceloven.
    http://www.sim.dk/media/18169/endelig-aftale-om-revision-af-servicelovens-voksenbestemmelser.pdf

    Tro - og loveerklæring

    http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/bilag/204/1234199.pdf

    NYT, NYT, NYT.
    Ankestyrelsen. Principafgørelse 49-16 "Gældende" fra 2016.

    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183818

    Endnu et slagtilbud til kunderne. Nu kan borgerne klage til endnu en styrelsen, hvis de mener at kommunen ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 men først efter en kommunal afgørelse og inden for den krævede ankefrist på 28 dage.

    Jeg tillader mig at spørge:
    Hvornår tager Folketingets politikere magten tilbage fra embedsmænd, som i den grad selvfortolker en klar og tydelig lovgivning, som skulle give de svageste borger et minimum af retssikkerhed?

    Venligst læs BILAG og hvem der underskriver disse mails og svar til Folketinget.

    Så NEJ, revisionen af Serviceloven kommer aldrig til at fungerer til borgernes retssikkerhed.

    Embedsmænd ønsker ikke at borgerne skal få kendskab til deres sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 st.2

    Hvis embedsmænd bliver tvunget til at offentliggøre nogle sagsbehandlingsfrister, kan man jo altid indsætte en lille tekst, som tilbagefører magten til sagsbehandleren der bestemmer, hvilke sagsbehandlingstiden en borger skal have:

    En tilfældig kommune.

    https://jobcenter.jammerbugt.dk/media/3493279/notat-vedr-sagsbehandlingsfrister.pdf

    ""Sagsbehandlingstiden gælder fra sagen er fuldt oplyst, til du modtager en afgørelse på sagen."" Hvor mon det nævnes i Retssikkerhedsloven? S.U.

    Eller en anden tilfældig kommune:

    https://www.kalundborg.dk/Om_kommunen/Kontakt/Svarfrister.aspx


    CITAT" Ventetid fra modtagelse til opstart af sag Sagsbehandlingstid (14 dage)

    Genbrugs-hjælpemidler SEL § 112………………0-6 mdr………………………………....14 dage (efter prioritering: akut, ny ansøgning" CITAT slut

    Bingo, nu har man tilbageført magten til sagsbehandleren igen, borgeren kan så selv vælge hvilken sagsbehandlingsfrist der gælder.
    Et sted mellen 14 dage og 6 mdr 14 dage.

    Med venlig hilsen

    Peter Hansen


    Bilag

    Forkert og undvigende svar fra en socialminister:

    http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/spm/201/svar/1045924/1238459.pdf


    Interesse for sociale sagsbehandlingsfrister:

    http://www.ft.dk/samling/20121/spoergsmaal/S1569/index.htm

    http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/spm/189/svar/1042007/1233305.pdf



    Ministeren, Holmens Kanal 22, 1060 København K

    Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail ism@ism.dk

    J.nr. 2009-6633

    Kære Peter Hansen

    Tak for dine henvendelser af 2. september 2009 og 21. september 2009 om kommuners sagsbehandlingstider. Indledningsvis vil jeg beklage det sene svar.

    Der findes ikke nogen generel lovregel for, hvornår en myndighed skal besvare en henvendelse fra en borger. Det følger imidlertid af retssikkerhedsloven, at en myndighed skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

    Kommunen skal efter retssikkerhedslovens § 3, som du skriver, fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Det betyder, at hver kommune skal fastsætte generelle frister for de enkelte sagsområder. Fristerne kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan afgøres hurtigt. Hvis kommunen ikke kan overholde fristen, skal borgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.

    Jeg vedlægger til din orientering en afgørelse af 9. oktober 2009 fra statsforvaltningen Hovedstaden vedrørende netop gældende fristregel i retssikkerhedslovens § 3 – det kan være den sag, som du selv har indbragt.

    Generelt mener jeg, at det er vigtigt, at kommunerne behandler sagerne hurtigst muligt, og jeg lægger i den forbindelse stor vægt på, at borgerne skal vide, hvilken sagsbehandlingstid, de kan forvente af deres kommune på de enkelte områder.

    Folketinget vedtog den 14. april 2009 et lovforslag om ændring af retssikkerhedsloven, som fra den 1. april 2010 tydeliggør kommunernes pligt til at fastsætte frister for behandling for de enkelte sagsområder og til at offentliggøre disse frister.

    Ændringen er således med til fremover at styrke serviceniveauet for sagsbehandlingen i kommunerne yderligere og giver den enkelte borger større indsigt i kommunernes sagsbehandlingstider.

    Tak, fordi du tog dig tid til at skrive til mig.

    Med venlig hilsen

    Karen Ellemann



    http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/sou/spm/471/svar/637015/704991.pdf



    Ministeren, Holmens Kanal 22, 1060 København K

    Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk

    J.nr. 2007-432

    Kære Peter Hansen

    Tak for din henvendelse af 26. august 2008, hvor du skriver om kommunernes fastsættelse af sagsbehandlingsfrister.

    Jeg er helt enig med dig i, at det er vigtigt, at borgerne i en kommune får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid på de forskellige sociale områder.

    I denne folketingssamling fremsætter jeg et lovforslag ( L117) om ændringer i retssikkerhedsloven. Blandt andet på grund af dine henvendelser indgår det i mine overvejelser at lade en ændring af lovens § 3, stk. 2 indgå i forslaget med henblik på, at det skal fremgå endnu klarere, at kommunalbestyrelserne skal fastsætte frister på de enkelte områder, og at kommunalbestyrelserne skal offentliggøre disse frister.

    Tak, fordi du tog dig tid til at skrive til mig.

    Med venlig hilsen

    Karen Jespersen



    Kære Peter Hansen

    Tak for din mail omhandlende sagsbehandlingstiderne i det offentlige. Det er meget positivt, at vi rundt omkring i det danske land har ildsjæle som du, der tager et ansvar og gør en indsats for at gøre vores samfund endnu bedre.

    Jeg er meget enig med dig i, at der ikke er brug for mere lovgivning på området. Det, der er brug for, er en opstramning af den, vi allerede har. I Retssikkerhedslovens §3 stk. 1 står der, at behandlingen af borgernes sager og klager skal ske "så hurtigt som muligt". Virkeligheden er dog den, at skatteborgere kan risikere at vente i flere år på deres sagsbehandling. Det er fuldstændig uacceptabelt! Derfor, mener jeg, at staten i samarbejde med kommunerne bør sætte et mål for, hvor længe borgerne bør vente på at få svar på deres sag eller klage. Helt konkret foreslår vi konservative, at en sagsbehandling som udgangspunkt højest bør tage 3 måneder. Det er dog altafgørende, at en fastsat tidsramme ikke går ud over kvaliteten af behandlingen. Derfor må vi acceptere, at de mere komplicerede sager vil tage længere tid at behandle, hvorfor tidsrammen også vil være derefter. En sagsbehandling bør dog ikke tage over et år. Er det tilfældet, mener jeg kun, det ville være rimeligt, hvis borgeren fik adgang til at køre sagen med fri proces.

    Ved at fastsætte en tidsramme for sagsbehandlingen vil det blive langt nemmere at sanktionere, hvis denne ikke bliver overholdt. Jeg mener dog ikke, der er grund til at indføre konsekvenser på nuværende tidspunkt. Jeg kan dog ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt i fremtiden, hvis ovenstående tiltag ikke er tilstrækkeligt.

    Jeg sætter stor pris på, du stiller din viden til rådighed. Jeg har dog en meget stram kalender på nuværende tidspunkt, så det bliver nok problematisk at finde en dag at mødes. Du er dog altid meget velkommen til at sende mig mails, som jeg vil besvare så hurtigt som muligt.

    Med venlig hilsen

    Henriette Kjær
    MF



    "Kære Peter Hansen

    Tak for din e-mail af 6. september 2005. I din e-mail skriver du om kommunernes administration af § 3, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

    Jeg kan se, at du også har sendt e-mailen til justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område hører under mit område. Jeg har derfor aftalt med justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren, at jeg besvarer din henvendelse.

    Kommunerne skal selvfølgelig overholde de krav, der stilles til dem i loven. Og det er rigtigt, som du skriver, at kommunerne skal fastsætte en overordnet frist for, hvor lang tid der må gå, før der skal være truffet en afgørelse. Dette betyder, at hver kommune har en pligt til at fastsætte generelle frister inden for hvert enkelt sagsområde. Derimod er det ikke et krav, at kommunerne fastsætter frister for hver type af sager eller i de konkrete sager.

    Hvis din kommune ikke fastsætter disse overordnede frister, der er krav om i loven, kan du rette henvendelse til de kommunale tilsynsmyndigheder. Tilsynet kan herefter sætte ind med forskellige sanktioner, hvis de finder, at kommunen ikke har overholdt loven.

    Der er således en myndighed, der kan føre tilsyn med om kommunerne overholder de forpligtelser, der følger af loven. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for ændringer i loven på dette område.

    Med venlig hilsen

    Eva Kjer Hansen"




    Socialstyrelesen.

    Oplyser i deres brochure:

    Citat."Formålet med at synliggøre sagsbehandlingsfrister er at styrke borgerens retssikkerhed og skabe tydelighed for borgeren i forhold til, hvornår der kan forventes svar på en behandling af en sag. Implementering af sagsbehandlingsfrister kræver en ledelsesmæssig beslutning om, at der skal udarbejdes en liste over sagsbehandlingsfrister på konkrete ydelser og at denne liste bliver kendt blandt medarbejderne i kommunen. Det betyder at listen skal kommunikeres ud til medarbejderne på fx. afdelingsmøder og mail samt være let tilgængelig i papir og elektronisk på kommunens hjemmeside, IT-system og intranet. Listen skal ligge tydeligt fremme, så medarbejderne husker at oplyse borgeren om sagsbehandlingsfristerne. Citat slut.

    12 års kamp for at få kommunerne til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

    Bemærk svar fra Center for Jura og Politik på side # 1

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

  • 05.11.16 Peter Hansen
    Med et tryleslag løses alle problemer..............

    Kære Helle Linnet.

    Revision af Serviceloven er nu færdigforhandlet.

    Mange roser resultatet.

    http://www.altinget.dk/artikel/handicappede-jubler-over-ny-servicelov?ref=newsletter&refid=22187&SNSubscribed=true&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

    Revisionen af Serviceloven.

    http://www.sim.dk/media/18169/endelig-aftale-om-revision-af-servicelovens-voksenbestemmelser.pdf

    Alle kan læse, at jeg har nævnt nogle ulovligheder, bla i Helle Linnet`s kommunen, hvor Helle Linnet også er socialchef, FØR jeg kendte resultatet af revisionen af Serviceloven.

    I revisionen boks 3 nævnes der:

    Citat "Aftalepartierne er enige om en række tiltag, som sikrer regelforenkling og afbureaukratisering:

    Lettere og hurtigere sagsbehandling i sager om hjælpemidler og forbrugsgoder til gavn for både kommuner og borgere.

    Der gives i enkle og entydige sager mulighed for at anvende forenklet sagsbehandling ved ansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder.

    Der indføres obligatorisk brug af tro-og loveerklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, hvis borgerens funktionsevne i al væsentlighed er uændret.

    Endelig gives der mulighed for, at kommunen kan vælge at gøre brug af tro-og loveerklæringer ved reparation af hjælpemidler og i den forbindelse opsætte faste kriterier for reparationen. Citat slut

    "Tro- og loveerklæring" en mulighed som kommunerne har haft siden 2011.

    http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/bilag/204/1234199.pdf

    Der findes en gruppe af borgere, som i 12 år har kæmpet en forgæves kamp for at få kommunerne til at vedtage og offentliggøre samtlige sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 inden for ALLE områder der udmunder i en kommunal afgørelse og dermed en ankemulighed.

    I skrivende stund findes der ikke een eneste af de 98 kommuner der endnu har vedtaget og offentliggjort deres sagsbehandlingsfrister inden for ALLE områder.

    Ikke een eneste. Selv formanden for socialcheferne i Danmark har ikke i sin egen kommune offentliggjort disse vigtige frister til afgørelse.

    Nu forsøger man Gudhjælpemig at bilde os ind, at revisionen af Serviceloven vedr sagsbehandlingsfrister er løsningen på mange problemer

    Det har man haft mulighed siden 1998 hvor § 3 stk.2 blev vedtaget.

    Det har man haft mulighed siden 2009 hvor § 3 stk 2 blev skærpet L117

    Det har man haft mulighed for siden 20011 hvor "tro - og loveerklæring" blev tilbudt kommunerne.

    I alle disse år er det et faktum at mange kommuner, hvis ikke flertallet, med alle små juridiske tekster bilder borgerne ind at afgørelsen først skal falde når alle oplysninger er indhentet. JØSSES.

    Indsamling af oplysninger til en social sag skal indhentes inden for den politisk fastsatte frist, men UNDTAGELSESVIS kan sagsbehandleren udskyde en afgørelse, hvis der UNDTAGELSESVIS mangler væsentlige oplysninger til sagen. Og det er jo en helt anden måde at sagsbehandle på.

    Tvinger man en kommune gennem, Tilsynet, til at offentliggøre disse vigtige frister, retter kommunen ind............ i 3 - 4 måneder, så ændre man platformen, således at det er YDERST vanskeligt for borgerne at finde sin sagsbehandlingsfrist.

    Hvorimod opfordring til anonym anmeldelse af sine medborger, hvis man har mistanke om socialt bedrageri altid ligger på forsiden og altid let at finde. Den svages sociale sagsbehandlingsfrister er altid gemt godt væk.

    Læseren og journalister kunne selv afprøve påstanden.

    Check din personlige kommunens hjemmeside og søg på " frister, svarfrister, sagsbehandlingsfrister" og find fristen for reparation af bevilget ekstraudstyr, gen-ansøgning på invalidebil iht Servicelovens § 114. eller andre områder.

    Retssikkerheden består i, at ansøgerne på FORHÅND skal kende sin sagsbehandlingstid til afgørelse, uopfordret og før man afsender en given ansøgning om hjælp.

    Sagsbehandlingsfrister er fastsat af kommunalbestyrelsen og ikke sagsbehandlerens arbejdsbyrde. Det viser en kommunes serviceniveau, som ikke nødvendigvis er den samme fra kommune til kommune.

    En politisk frist der ikke kan klages over!

    Mon folketingspolitikerne har taget de kommunale embedsmænd, som lægger en kommunes budget, har taget disse embedsmænd i ed og forklaret dem at nu skal loven overholdes?

    Næppe.

    Derfor har jeg ikke tillid til resultatet af denne revision, på det af mig nævnte område: Retssikkerhed for den svage borger.

    Især ikke, hvis man forsøger med Vejledninger, som ingen juridisk er tvunget til at følge. Især ikke når der bruges "KAN" ord i en opfordring til at sagsbehandle på en ønsket måde.

    Men gør mine påstande til skamme.

    Med venlig hilsen

  • 03.11.16 Peter Hansen
    De dyreste handicappede skal tvinges hjemmefra

    Kære Helle Linnet

    Har du en mening om denne overskrift?

    http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/kommune-de-dyreste-handicappede-skal-tvinges-hjemmefra

    Med venlig hilsen

  • 22.10.16 Peter Hansen
    Den blinde mand og kampen mod kommunerne

    http://www.altinget.dk/artikel/den-blinde-mand-og-kampen-mod-kommunerne

    ”Vores frygt har været, at kommunerne får mulighed for at bestemme, hvilke tilbud man som handicappet skal have, og man så bare står tilbage og kan råbe og skrige uden at kunne gøre en skid ved det,” siger Thorkild Olesen.

    Gøgeungernes tag-selv-bord
    Thorkild Olesen har været med fra starten. I 2009 overtog han rollen som formand for Dansk Blindesamfund og trådte dermed for alvor ind på den politiske kampplads.

    Det var dengang, man kunne høre den daværende formand for KL kalde serviceloven for et tag-selv-bord og socialområdet for en ”gøgeunge”, der skulle stækkes, inden den åd sig yderligere ind på kommunernes andre velfærdsområder.

    Omvendt svarede handicaporganisationerne igen ved at beskylde kommuner og ikke mindst KL for at føre en diskriminerende hetz, som skubbede landets udsatte og handicappede borgere ud i yderligere marginalisering.

    ”Der spidsede det virkelig til. Men det er den samme diskussion, vi har haft lige siden. Nogle i kommunerne mener, at handicappede har det for godt, mens nogle handicappede synes, at kommunerne opfører sig rigtig skidt,” siger Thorkild Olesen.

    ”Det er jo altsammen argumenter for den her ’nødvendighedens politik’. Men politik er jo ikke et spørgsmål om nødvendighed, men om hvad man gerne vil og så prioritere det,” siger Thorkild Olesen.

    ”Gør man ikke det, så er man jo bare administratorer på et andet plan. Så er man ikke politiker, men en tøsedreng.”

    Bemærkelsesværdige hårde ord fra en magtfuld blind mand netop i samme periode, hvor adskillige topembedsmænd/kvinder går ud det offentlige rum og forsøger, at overbevise vælgerne med politiske budskaber om at en Venstre minister`s revision af Serviceloven ikke er en spareøvelse.

    Tillid kan hverken købes med guld eller bestilt spin.

    Med venlig hilsen

    PS Hvornår får borgerne i Vordingborg kommune den retssikkerhed, som Folketinget krævede i 1998 og som tilfældigvis også er skribentens kommune som har ansat skribenten til at overbevise os handicappede, at revision af Serviceloven ikke er en spareøvelse. Nu som forkvinde for FSD

    Hvor Retssikkerhedsloven beviseligt bliver brugt til at spare på Serviceloven gennem, at skjule sociale politisk vedtagne sagbehandlingstider
    IHT Retsikkerhedslovens § 3 stk.2............ som de fleste kommuner forsøger, hjulpet godt på vej af den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening. Som ikke vil blandes sig i de 98 medlemmers ulovligheder

    S.U.

  • 20.10.16 Peter Hansen
    Revision af Serviceloven vs Retssikkerhedsloven vs SKAT vs Politisk Spin

    Vi oplever oftere og oftere, at ansatte, embedsmænd/kvinder i kommunerne, ansatte konsulenter og kontorchefer i private organisationer som KL, Kommunernes Landsforening, deltager i den offentlige debat med navn og titels nævnelse.

    Det kan være godt for demokratiet og ytringsfriheden. Fortsæt med det!

    Men,…. fordi der er en stort men.

    PT har Danmark en liberal socialminister, som vil sætte Serviceloven under revision. Ministeren og ansatte embedsmænd/kvinder fastholder "Ikke et spørgsmål om besparelser"

    Man begrunder det bla. med at Serviceloven CITAT "Serviceloven er ude af trit" & "Et skifte, hvor vi går fra at betragte borgerne som kunder, der har ret til at plukke specifikke varer fra specifikke, kommunale hylder" CITAT slut.

    Påstande, som viser, hvor langt et lysår er. Imellem min verden, som handicappet og gennem tiderne ansøger til krykker, urinposer, kørestol, invalidebil, morfinsprøjter og TLSO-korset, …….. og mellem embedsmænd/kvinders verden. En verden, som åbenbart tror at Serviceloven er "ret til at plukke specifikke varer fra specifikke, kommunale hylder".

    http://www.altinget.dk/artikel/socialdirektoer-serviceloven-er-ude-af-trit

    Intet kan være mere fejlagtigt, at tro vi borgere bare plukker ned fra hylderne efter en kort henvendelse til kommunens sagsbehandler eller i bedste fald en socialrådgiver.

    Den sidste scleroseramte unge kvinde jeg hjalp gennem lidt kommunale sagsbehandlingsproblemer, måtte vente 2 år 7 måneder på UDSKIFTNING af sin bevilgede 11 år gamle invalidebil iht Servicelovens § 114, da den unge kvinde nu havde mistet sin gangfunktion. I 3 år var denne unge scleroseramte kvinde bundet til sit hjem, hvor hun kunne se sin gamle ubrugelige invalidebil stå i indkørslen.

    Her var der ikke tale om, at borgeren plukkede ydelser ned fra de kommunale hylder, efter for godt befindende, som antydet, af en kommunal ansat direktør, fejlagtigt tror.

    Jamen det problem skulle jo være løst gennem Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, hvor kommunalpolitikerne har pligt til. siden den 1. juli 1998, hvor Folketinget vedtog netop Retssikkerhedsloven, hvor borgerne på FORHÅND skal have mulighed for at kende sin sagsbehandlingsfrist til afgørelse. Den frist beslutter embedsmænd/kvinder ikke men kommunalbestyrelserne. Det kaldes retssikkerhed for de svageste og kommunernes serviceniveau.

    Loven blev i øvrigt skærpet af en anden liberal minister i 2009 med retsvirkning i 2010. http://www.danskeaeldre.launch-it.dk/uploadedImages/4992-orienteringsbrevfraskrivelsediaeter140409.pdf

    Påstanden fra ansatte embedsmænd/kvinder og ministeren lyder, at revision af Serviceloven IKKE er og bliver en spareøvelse! Muligvis lidt ude af trit med virkeligheden. Men ingen besparelser.

    http://www.tveast.dk/artikler/nu-mister-anette-sin-handicapbil

    Danmark har fået en ny formand for FSD, Foreningen af Socialchefer i Danmark. Afløser til Ole Pass, Rødovre kommune som tidligere heller ikke havde vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2. Dette skulle nu være bragt i orden, hvis ikke embedsmænd/kvinder har, som sædvane, slettet dem påny.

    Rødovre kommune, som blev ledet af….. ja den private interesseorganisations KL, Kommunernes Landsforenings tidligere formand.

    Nu har jeg læst den nuværende forkvinde for FSD og ansat socialdirektør i Vordingborg kommunes indlæg, som også oplyser til landets vælgere, at CITAT. "Ikke et spørgsmål om besparelser" CITAT slut

    Hvilken dokumentation for revision af Serviceloven ikke er en spareøvelse ligger mon til grund, for, at en ansat forkvinde for FSD kan påstå det? S.U.

    Politikerne er jo ikke færdige med sine forhandlinger.

    Hvorfor tror vælgerne mon, at Annette i det tidligere link fik afslag på invalidebil trods hun har siddet i EL-kørestol i mange år?

    Det er spin for at advare alle andre invaliderede handicappede førtidspensionister, at der findes en konsekvens ved afslag iht Servicelovens § 114.

    I disse samkørsels-tider vil der gå ca 14 dage, så modtager Anette en lille opkrævning fra SKAT da hun ikke er berettiget til afgiftsfri invalidebil og denne afgift skal nu betales inden få dage. Bilen var oprindelig vurderet til ca 400.000 kr men nu neddroslet skattemæssigt.

    Kun din fantasi kan oplyse, hvor stor den regning lyder på. Her ventes der ikke på Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstid, da de ikke er underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 men her fastsætter embedsmænd/kvinder selv deres sagsbehandlingstider, alt efter hvor travlt de har.Helt lovligt.

    Forkvinden for FSD er også ansat som Socialdirektør i Vordingborg kommune, som jeg netop skrev til i går, da en handicappede ønskede lidt hjælp til ansøgning af invalidebil iht Servicelovens § 114 men havde fået verbalt besked om at der var en ny og billigere kassebil på vej ind på markedet, så afgørelsen ville trække lidt ud.

    Altså en lille privat selvfortolkning af Retssikkerhedsloven for at spare på Serviceloven.

    Udført af ansatte embedsmænd/kvinder der omgår sagsbehandlingsfrister, som kommunalpolitikerne skulle have taget ansvaret for.

    Jeg har skrevet følgende til Vordingborg kommune, CC socialudvalgsformanden Dansk Folkeparti, før jeg læste dette indlæg med påstanden om, at revision af Serviceloven ikke er en spareøvelse:

    Til Vordingborg kommune

    Kommunalbestyrelsen og rette vedkommende.

    VEDR.: Sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og offentliggørelse af samme

    I forbindelse med en rådgivning til en borger har jeg forgæves forsøgt at finde kommunalbestyrelsens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, som er kommunalbestyrelsens ansvar.

    I første omgang om ansøgning af invalidebil iht Servicelovens § 114.

    Der skal vedtages og offentliggøres sagsbehandlingsfrister, inden for alle områder, selv meget korte frister, som afstedkommer en kommunal afgørelse og dermed en ankemulighed.

    Borgerne skal på forhånd have mulighed for uopfordret at kende sin sociale sagsbehandlingsfrist til afgørelse, uden først at kontakte kommunen. Sagsbehandlingsfristerne er politisk vedtaget og kan være forskellige fra kommunen til kommune. Lovgivningen blev vedtaget af Folketinget tilbage til den 1. juli 1998 og skærpet 2009 tidligere Velfærdsminister Karen Jespersen, Venstre.

    http://www.danskeaeldre.launch-it.dk/uploadedImages/4992-orienteringsbrevfraskrivelsediaeter140409.pdf

    Jeg har fundet følgende på Vordingborg kommunes hjemmeside:

    https://www.vordingborg.dk/borger/omsorg-og-saerlig-stoette/hjaelpemidler/handicapbiler/

    "Senest 10 arbejdsdage efter, at vi har modtaget din ansøgning, vil vi sende dig en kvittering for modtagelsen og orientere dig om om vores tidsfrist for sagsbehandlingen"

    Hvilket desværre ikke er i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 fordi det skal være en politisk vedtaget sagsbehandlingsfrist til afgørelse og offentliggjort af kommunalbestyrelsen,….. ikke sagsbehandlere. Kaldet en kommunes serviceniveau og den svage borgers retssikkerhed.

    Venligst få vedtaget og offentliggjort sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2.

    Med venlig hilsen

    Peter Hansen

    Bilag

    http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2006/vejl-73-af-310-2006/

    http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/bilag/204/1234199.pdf

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

    Brev til samtlige kommuner fra ministeriet 2005

    Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K

    Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk

    KPU/ J.nr. 222-1559

    Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune

    __________________________________________________ ____________



    8. september 2005

    Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

    Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministerens svar til Folketinget vedlægges.

    Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager.

    I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid.

    § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

    Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

    I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen."





Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 02.06.17 Velfærd
    Så er Serviceloven moderniseret

    Folketinget har vedtaget ændringer i serviceloven og børne- og socialminister Mai Mercado er godt tilfreds med resultatet.

  • 19.04.17 Velfærd
    København: Markerer 10 år med kræftcenter

    Hvert år bliver omkring 1000 københavnere henvist til Center for Kræft & Sundhed København, som er blandt de førende i Danmark inden for kommunal kræftrehabilitering. I denne uge er det 10 år siden, at centret slog dørene op for første gang.

  • 23.02.17 Velfærd
    Aarhus laver ny organisering af handicap-området

    Indsatsen for voksne med handicap skal organiseres på en ny måde i Aarhus Kommune. Rådmand Thomas Medom har besluttet at oprette fire borgercentre, der skal fungere som lokale kraftcentre for handicapindsatsen i henholdsvis Aarhus Syd, Vest, Nord og Midt. Beslutningen træffes på baggrund af 68 høringssvar fra borgere, pårørende og organisationer.

  • 27.06.17 Politik
    Her er de 44 frikommuner - i otte netværk

    Regeringen har udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige