Ringe hjælp til handicappede: 76 forældre klager over Odense Kommune

På et år har en fjerdedel af socialrådgiverne sagt op på handicapområdet i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

Det har fået 76 forældre i Odense til at klage over kommunens behandling af handicappede børn. Forældrene klager til blandt andet ombudsmanden og Ankestyrelsen.


En af klagerne er Carina Andersen fra Allesø på Fyn. Hun er mor til 9-årige Selina, som er ramt af autisme og en sjælden kromosomfejl. Hun mener ikke, at kommunen har løst opgaven tilfredsstillende.

- I de seneste seks måneder har det været rigtig slemt. Der har vi haft fem forskellige sagsbehandlere, og vi oplever, at sagsbehandlere møder uforberedte op til møder, hvor de eksempelvis ikke har sat sig ind i vores datters diagnose, siger Carina Andersen til DR Fyn.

Forældrene har listet en lang række kritikpunkter op i deres klager. Blandt andet oplever forældrene ikke, at deres børn får den rette behandling.

Kritikken overrasker ikke formanden for Socialrådgiverforeningen i Syddanmark, Anne Jørgensen.

- Odense Kommune lægger nogle meget stramme budgetter, som man prøver at tilpasse loven til. Det er det krydsfelt, som socialrådgiverne sidder i, siger formanden til DR Fyn.

Oven i stramme budgetter har der også været arbejdsmiljøproblemer i den afdeling, der behandler sager om handicappede børn i Odense.

- Der har været en lang periode, hvor der har været arbejdsproblemer, som gjorde, at det var rigtig svært at være socialrådgiver der. Mange havde ikke lyst til at være der og sagde deres job op, fortæller Anne Jørgensen.

Handicapafsnittet har været ramt af store udskiftninger på personalefronten, og det kan være én af grundene til familiernes frustration, forklarer familie- og velfærdschef i Odense Kommune Stig Thomasen.

- Det er et område, som slider en del på nogle af medarbejderne, og samtidig er der også en rekrutteringsvanskelighed i det, når flere forlader området til fordel for andre områder, siger chefen til DR Fyn

Kritikken gør indtryk på kommunen, og efter sommerferien er repræsentanter for familierne indbudt til møde.

- Vi må se på, hvordan vi kan møde forældrene på en anden måde, så de oplever, at de bliver hjulpet, siger Stig Thomasen.

Han oplyser, at kommunen har haft fokus på at få antallet af klager i Børn- og Ungeforvaltningen ned det seneste år. Det har ifølge familie- og velfærdschefen nedbragt antallet af klager med 50 procent.

Emneord: Sagsbehandling, Socialrådgivere, DR Fyn, Støtte til handicappede, Handicappede unge, Ankestyrelsen, Ombudsmanden, Anne Jørgensen, Socialrådgiverforeningen, Familie- og velfærdschef, Stig Thomasen
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1094 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 13.07.15 Kurt Damsted
    Handicappede børn i Odense Kommune.

    Mange politikere fra venstrefløjen mener, at kommunal service er toppen af alt. Odense Kommune er socialistisk styret, og her har vi så resultatet af deres regime.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige