Sådan virker ældremilliarden

Alle landets 98 kommuner vil få udbetalt den del af ældremilliarden, som er reserveret til dem. Det sker efter, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har færdigbehandlet kommunernes ansøgninger til ældremilliarden.

I dag modtager landets 98 kommuner besked om, at de har fået den pose penge af ældremilliarden, som er reserveret til dem. Samlet set går ca. 370 millioner kroner til bedre praktisk hjælp og personlig pleje, ca. 340 millioner kroner går til de svageste ældre, ca. 260 millioner kroner går til at styrke rehabiliterings- og genoptræningsindsatsen, mens ca. 30 millioner kroner går til andre initiativer.    

Pengene er fordelt til kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle og løfter dermed ældreplejen på lige vilkår i alle landets kommuner. Ældremilliarden kommer til at styrke hele ældreområdet, hvilket glæder Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold:

”Nu kommer ældremilliarden ud at virke i kommunerne, og det vil give ældreplejen et markbart løft. Én milliard er rigtig mange penge, og derfor er det godt at se, at pengene går bredt til hele ældreområdet. Pengene gavner både dem, som føler sig ensomme, og dem som har brug for hjælp til bedre at kunne klare sig selv.”

To tredjedele af ældremilliarden vil gå til at dække øgede lønudgifter i kommunerne, viser en stikprøve, som ministeriet har lavet blandt 20 tilfældigt udvalgte kommuner. Og det glæder minister Manu Sareen:
”Ældremilliarden fører til flere hænder ude i kommunerne, og vi får også bedre hænder, hvilket er mindst ligeså vigtigt. Derfor er jeg glad for, at kommunerne satser ti procent af ældremilliarden på at efteruddanne deres medarbejdere, så de eksempelvis hurtigere kan opspore sygdomstegn og hjælpe ensomme ældre.”

I forbindelse med finansloven for 2014 afsatte regeringen sammen med SF, V og K én milliard kroner årligt til et permanent løft af ældreområdet.

Læs notat om fordelingen af ældremilliarden

Se kommunernes ansøgninger fordelt alfabetisk:

Se kommunernes ansøgninger fordelt alfabetisk:

 

Emneord: Ældremilliard, Ældrepulje, Ældrepuljen, Ældre, Velfærd, Rehabilitering, Plejehjem, Manu Sareen
Social-, Børne-, og Integrationsministeriet på DenOffentlige.dk Social-, Børne og Integrationsministeriet er opløst og opgaverne overført til andre ministerier. 
Aktivitet: Artikler: 65 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 23.09.17 Rolf Nielsen
    At holde sine løfter om information.......

    Hvorfor virker "Se kommunernes ansøgninger fordelt alfabetisk:" ikke?

    Det er da spændende at se hvad kommunerne har ansøgt på baggrund af og om ansættelse af nye informationsmedarbejdere har været anført. Ældremilliarden var jo målrettet de ældre i kommunerne, men det lader til at kommunerne har været meget fantasifulde og nu kan man end ikke se kommunernes ansøgninger?

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige