Sag om tvangsfjernelse kobles med alvorlig chikane og trusler mod borgmester

Hjørrings borgmester, Arne Boelt, er blevet truet og udsat for chikane efter langstrakt sag om tvangsfjernelse.

Borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt, har gennem længere tid været udsat for grov chikane og er også blevet holdt op i sin bil og truet af maskerede mænd, oplyser han til DR Nordjylland.
Hele forløbet har rystet Arne Boelt dybt, og sagen er anmeldt til politiet, som stadig efterforsker sagen for at finde gerningsmændene.

- Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at det her kan ske for en borgmester i Danmark. Det kan simpelthen ikke passe, siger han til DR Nordjylland.

Hele forløbet startede i januar, hvor Arne Boelt var på vej hjem fra et møde i Hjørring i sin bil, hvor der pludselig kører en bil ind foran ham.

- Så stiger der en maskeret person ud og kommer hen til min bil. Jeg ruller faktisk selv vinduet ned, for jeg tænker ikke lige over, at der er noget farligt i situationen. Han siger så til mig, at ”hvis jeg ikke makker ret, så skal jeg kigge mig over skulderen i fremtiden," fortæller Arne Boelt.

Den hændelse anmelder han straks til politiet. De efterfølgende måneder følger en hel stribe af tilfælde af chikane. Arne Boelt oplever to gange i juli og august, at flere hjulbolte på hans bil bliver skruet løs. Senere bliver der også smut hundelort på hans dørhåndtag til huset. Derfor har han nu fået installeret videoovervågning ved sit hus.

- Det burde ikke være nødvendigt for at være borgmester i Hjørring, siger Arne Boelt.

Det, der især påvirker ham, er ikke så meget, at det går ud over ham selv, men at det også påvirker hans familie.

- Det allerværste er, at det også rammer min familie. Vi har været meget afventende med at sige det til børnene. Er det sikkert for dem og vores børnebørn at komme her? Det rammer mig dybt, siger han.

Politiet er fortsat i gang med efterforskningen i sagen. De har ved flere lejligheder sat ekstra patruljering ind ved Arne Boelts hus og møder, han har deltaget i.

- Vi har fortaget øget patruljering, og samtidig er vi i dialog med PET, siger Claus Danøe, Politiinspektør ved Nordjyllands Politi til DR Nordjylland.

Han betragter hele sagen som meget grov, især da der er tale om en politisk valgt person.

- Det, der skærper sagen, er, at det er en offentlig politisk person. Så vi tager sagen meget alvorligt. Det her vil vi simpelthen ikke acceptere, siger han.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Det kommende kommunalvalg gør også, at politiet har ekstra bevågenhed på sagen.

- Vi er selvfølgelig opmærksom på, at det er valgkamp nu og derfor en øget opmærksomhed fremad. Vi er i konstant dialog med PET, siger han.

Claus Danøe vil ikke udtale sig om, hvor langt politiet er i efterforskningen af sagen.

Politikere står sammen

"Presset og hetzen mod byrødder og Hjørring Kommune vil fortsætte".

Byrådspolitikere i Hjørring er forargede over et brev fra advokat til borgmester Arne Boelt med bl.a. ovennævnte passus, fortæller DR P4 Nordjylland. Det er i kølvandet på en sag om en nu 11-årig dreng, der er anbragt på et børnehjem, at borgmesteren har modtaget en henvendelse fra moderens advokat, Klaus Ewald fra Odense.

Klaus Ewald har sendt den lange mail direkte til Arne Boelt fra Socialdemokratiet. Advokaten forudser blandt andet, at hvis drengen forbliver anbragt på institutionen, så vil demonstrationer og negativ omtale tiltage. Og at presset og hetzen mod byrødder og Hjørring Kommune vil fortsætte.

Det er uhørt, ifølge byrådsmedlem for Venstre, Henrik Jørgensen.

- Det er en måde hvorpå en advokat prøver at kortslutte en demokratisk proces. Fordi en fortsættelse i brevet siger, at hvis du ikke vil det, jeg gerne vil have til - jamen så lægger jeg pres på, og så kan der ske det her i en valgkamp, siger Henrik Jørgensen til DR P4 Nordjylland.

Mød lægen, psykiateren og borgeren på DenOffentlige

Tre stærke bloggere på DenOffentlige.

Den praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen, der udover praksis i Ishøj også er formand for Patientdataforeningen. 

Børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring, der beretter fra psykiatriens hjerte. 

Borger og far til børn med diagnoser, Anders Dinsen, der insisterer på det hele og gode samfund. 

Byrådsmedlem for SF, Jørgen Bing er ligeledes forfærdet.

- Jeg synes tonen i brevet var meget trusselsagtig. Og jeg mener ikke en advokat skal afgøre, at hvis man ikke gør det og det, så vil der være hetzagtige tilstande, lyder det fra SF'eren.

Men advokat Klaus Ewald afviser kritikken.

- Jeg har på ingen måder udtrykt mig truende, jeg har udtrykt mig klart. Og så er der spørgsmålet om hvilke hensyn, der er at tage til politikere, til en forvaltning, som ikke forstår et budskab om, at de er galt afmarcherede, siger Klaus Ewald DR P4 Nordjylland.

- Hvis borgmesteren er så tyndhudet, at han ikke kan tage det, jeg skriver, så tror jeg, han har fundet sig et forkert arbejde, tilføjer han.

Brevet er nyt, og det dukker op i debatten, samtidig med at Arne Boelt har afsløret, at han siden januar har været udsat for trusler og chikane fra ukendte gerningsmænd. Blandt andet fra maskerede mænd, der har har passet ham op. Hændelser, der efterforskes af Nordjyllands Politi.

 

Emneord: Chikane, Lokalpolitikernes arbejdsvilkår, Hjørring Kommune, Arne Boelt, Vold og trusler i det offentlige, Tvangsfjernelser, 301017, Klaus Ewald
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige