Forskning: Selskabet til maden er ikke det vigtigste

Ny forskning viser, at selskab til maden er ikke det vigtigste. Men det er vigtigt at have indflydelse på måltidet, viser et projekt fra Aarhus universitet, der har undersøgt de ældres ønsker.

Man ved meget om ernæring til ældre, men hvordan definerer man egentlig det gode måltid? Det har forskere fra Århus Universitet undersøgt for Fødevare- og Miljøministeriet i et pilotprojekt, hvor de blandt andet har spurgt en gruppe ældre, der er visiteret til mad fra kommunen (se fakta).

− Det mest overraskende var, at mens alle andre omkring de ældre mente, at socialt samvær er ekstremt vigtigt for et godt måltid, så fyldte det ikke meget hos de ældre selv, fortæller Helle Huus Bjerge, der er videnskabelig assistent og tovholder på projektet.

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør på DenOffentlige

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.

Læs mere om Kost & Ernæringsforbundet her.

Læs mere om at blive redaktør for eget indhold her.

− Hvis de ældre skal have selskab, så skal det være af venner eller familie, altså mennesker, som de kender i forvejen. Selskabet med fremmede kræver meget af den enkelte ældre, der måske hellere vil spise i kendte og trygge rammer. De ønsker med andre ord ikke selskab til måltidet for enhver pris, og nogle er skeptiske over for koncepter som spisevenner og måltidscafeer. 

− Men, understreger Helle Huus Bjerge, der er tale om et mindre pilotprojekt, og for at be- eller afkræfte de tendenser, det viser, er der behov for en landsdækkende undersøgelse. Den er i gang og omfatter 6 kommuner og 1.000 ældre.

Fleksibilitet er vigtig

Pilotprojektet viser, at de ældre generelt set er tilfredse med maden fra madservice. Men både de ældre og plejepersonalet efterlyser en højere grad af fleksibilitet i forhold til såvel spisetidspunkt som måltidsløsninger. Det kan være muligheden for at få leveret komponenter til et måltid, så de ældre med et relativt højt funktionsniveau kan tilberede noget af maden i hjemmet. Mens mere sårbare ældre kan få leveret flere måltider, eventuelt døgnkost.

Selvhjulpenhed og selvbestemmelse omkring måltidet er i det hele taget vigtig for livskvaliteten og spiseglæden.

− Det er vigtigt for de ældre selv at kunne vælge drikkevarer − f.eks. en øl eller et glas vin til maden. Og at vælge måltiderne ud fra et stort udvalg af både traditionelle, danske og mere eksotiske retter, siger Helle Huus Bjerge.

Mad og funktion

Sansernes funktion er vigtig for spiseglæden, viser undersøgelsen. Kan man ikke længere lugte, se og smage, går det ud over appetitten og spiseglæden. Nedsat appetit ser desuden ud til at hænge sammen med inaktivitet hos de ældre.

− Når man ikke længere kan det, man tidligere kunne, glemmer man nemt at bruge de funktioner, man har tilbage, og bliver inaktiv. Og så daler appetitten, siger Helle Huus Bjerge, der ønsker et bedre samarbejde mellem de kost- og ernæringsfaglige og de, der er ansvarlige for genoptræning og rehabilitering. Både ergoterapeuten og fysioterapeutens arbejde kan tænkes ind i arbejdet med mad og måltider, foreslår hun.

− Men det sker ikke i tilstrækkeligt omfang. Faktisk viste pilotprojektet en tendens til kassetænkning, som hindrer faggruppernes samarbejde.

Madportioner deles

Samtidig med, at fysisk aktivitet er vigtig for appetitten, er tilstrækkelig næring en forudsætning for at leve et aktivt liv og få optimal effekt af genoptræning og rehabilitering.

Det er derfor også problematisk, når ældre deler en portion mad fra madservice i to portioner, som pilotprojektet viser en tendens til, for det betyder, at de ældre får for lidt næring. Den tendens bør derfor undersøges yderligere og håndteres, konkluderes det i pilotprojektet, der samtidig peger på, at det vil være interessant at undersøge effekten af ernæringsscreeninger, individuel diætvejledning og levering af måltider tilpasset småtspisende ældre.

Pejlemærke for kommunerne

Resultatet af sådanne undersøgelser vil lige som resultatet af især den landsdækkende undersøgelse være relevante pejlemærker for kommunerne i arbejdet med at højne livskvaliteten hos ældre.

FAKTA: Effekten af visiteret ernæring, mad og måltider til ældre i eget hjem på livskvalitet, herunder spiseglæde og funktionsevne.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af en bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet, der ønsker mere viden om madens og måltidets betydning for livskvaliteten, herunder spiseglæde og funktionsevne, hos ældre i eget hjem. Der er tale om et pilotprojekt, der er forløber for en større, landsdækkende undersøgelse med lignende fokus. Rapporten bygger på 21 interview med ældre, de ansvarlige inden for ældreområdet i kommunen, for hjemmeplejen og madleverandøren i Odder, Holstebro og Odense kommuner.

Læs mere om pilotprojektet
www.pure.au.dk/portal – søg på titlen

Anbefalinger for mad til ældre:
www.kost.dk/aeldremad

Artiklen har været bragt i fagbladet Kost, Ernæring & Sundhed 10/2016

Emneord: Forskning, Kost og ernæring, Kost & Ernæringsforbundet, Helle Huus Bjerge, Kostvaner, Ældreomsorg, Ældreområdet, 
Kost- og Ernæringsforbundet på DenOffentlige.dk Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mennesker.   Forbundet forhandler løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv o...
Aktivitet: Artikler: 53 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige