Selv de mest syge skal arbejdsprøves

- Det siger loven, vi skal. Den politiske vedtagelse i Danmark er, at vi skal have den mindste ressource ud af enhver borger, siger formanden for kommunens Erhvervs og Beskæftigelsesudvalg, Dan Gørtz (V), til DR Fyn.

14 minutter med en dymo. Det er alt, hvad Charlotte Poffler kan klare på en arbejdsdag. Hun er en af de meget syge borgere, som kommunerne stadig sender i virksomhedspraksis, selv om arbejdsprøvning af de svageste blev udsat for skarp kritik i efteråret.

Charlotte Poffler fra Glamsbjerg i Assens Kommune lider af gigt. Hun er nu i gang med sin anden praktikperiode af 13 ugers varighed. To gange om ugen møder hun op i Glamsbjerg Fritidscenter for at arbejde en halv time. På den dag formår hun at arbejde i 14 minutter.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

- Jeg begynder at få ondt i nakken og hovedet, siger Charlotte Poffler til DR Fyn. Hun føler selv, at det er både pinligt og ydmygende.

Tilbage i efteråret advarede flere eksperter om, at praktikforløbene kunne gøre borgerne endnu mere syge, end de var i forvejen.

- Det er ikke acceptabelt, hvis kommunerne tvinger mennesker til at gøre noget, som gør dem mere syge, slog beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) fast på et samråd i oktober.

Charlotte Pofflers eksempel var et af dem, der var årsag til samrådet. Her et halvt år efter er hun ikke desto mindre i gang med endnu et praktikforløb.
I Assens Kommune fastholder de nemlig arbejdsprøvningen, selv for de mest syge borgere.

- Det siger loven, vi skal. Den politiske vedtagelse i Danmark er, at vi skal have den mindste ressource ud af enhver borger, siger formanden for kommunens Erhvervs og Beskæftigelsesudvalg, Dan Gørtz (V), til DR Fyn.

Om få uger modtager landets kommuner en guide til, hvordan de skal håndtere ressourceforløb for syge borgere. Senere skal et rejsehold og workshops hjælpe kommunerne yderligere.

Emneord: Ressourceforløb, Arbejdsprøvning, Assens Kommune, Dan Gørtz, Jørn Neergaard Larsen, Beskæftigelsesområdet, Praktikforløb, Socialkrisen, Socialkrise
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 983 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 11.04.16 Lone Bording
    Råd til ret om åbenlys formålsløs arbejdsprøvning

    Dan Gørtz bør invitere Ulf Harbo - Ricky Rasmussen og Mette Heap til en kursusfagene på kommunen så både politikere og embedsmænd kan få styr på lovgivningen - hvad de åbenlyst ikke har på Fyn

  • 11.04.16 Lone Bording
    Arbejdsprøvning lov og ret

    Loven siger at afgørelse af hjælp skal bygge på et helhedsorienteret fagligt skøn der bygger på hele oplysningsgrundlaget - Forvaltningsloven sætter hermed det faglige skøn over den enkelte regel i Lov om Aktiv Beskæftigelse en lov der er underlagt Forvaltningsloven og lov om Retssikkerhed bla i sagsbehandling - det vi kan konkludere er at det faglige niveau er faldet drastisk i kommunerne i takt med målstyring og økonomi

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige