Siger du velfærdssamfund eller velfærdsstat? De to er på kollisionskurs

Mens staten strammer grebet om borgerne, finder danskere sammen om nye løsninger med kraft og rod i samfundet. Måske skulle de to begynde at tale sammen.

Tænker du nogensinde over, om du siger velfærdsstaten eller om velfærdssamfundet? Skelner du mellem de to?

Det burde du. Det er afgørende for vores forståelse af den situation vores land befinder sig i, og lige nu har stat og samfund helt forskellig kurs.

Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

Chefredaktør Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til os.
 
Læs også hans analyser, ledere, anmeldelser og artikler, der sætter debatten og udviklingen i skarpt perspektiv. Følg vores chefredaktør her

Gennem de senere år er kontrasten mellem stat og samfund tilmed vokset.

Staten skaber systemer omkring os og skal få dem til at virke. Men den strammer også grebet om borgerne, indfører sanktioner, laver respektpakker der skal sikre respekten for staten og systemet, indsamler, deler og sælger data om borgerne, reformerer ud fra kortsigtede og ofte manipulerede økonomiske kalkuler og automatiserer institutioner som før var ledet af mennesker.

Samfundet skaber løsninger, hvor mennesker finder sammen. Venligboere. Næstehjælpere. Nabohjælp. Friskoler. Private institutioner. Iværksætterfællesskaber. Samfundet er menneskers hverdag. Det er derude vi bruger vores uddannelse, arbejder, bliver syge eller ledige. Men også der vi forholder os til statens opførsel, regler og rammer. 

Problemet er ikke, at staten gør et, og samfundet noget andet. Problemet er, at det sker nærmest uafhængigt, og stort set uden en fornuftig demokratisk samtale. Nok kan debatter dukke op, men det er som om de ikke længere har samfundets interesse og det forstår staten at udnytte.

Den retning vil på et tidspunkt gå galt. De to er på kollisionskurs på vej mod et stort brag.

Det er faktisk en fuldstændig vanvittig udvikling, og vi er allesammen tabere. Det er meningsløst at skabe modsætning mellem stat og samfund, for de er hinandens forudsætninger. Det bliver helt tosset, når staten lægger hindringer i vejen for samfundets løsninger. Eksempelvis når mennesker tilbyder at hjælpe udsatte danskere, men staten så straffer borgerne og kalder det vennehjælp. Eller når politiske interesser bruger samfundet til at modarbejde politik, der er vedtaget af folketinget.

Danskerne bakker op om grundideen med velfærdsmodellen. Altså princippet om, at borgerne skal leve socialt trygt i et samfund med plads til os alle sammen.

Hvis du er imod det, så spring blot tilbage til den polariserende yderfløjsdebat, men giver det mening, så bliv lige hængende lidt endnu.

 

Stat og samfund er forskellige

Velfærdsmodellen er ikke det samme som velfærdsSTATEN eller velfærdsSAMFUNDET, og her går det alt for ofte fuldstændig galt i den offentlige debat - men også i ledelsen, styringen, vedligeholdelsen og udviklingen af velfærdsmodellen. Der er forvirring om begreberne, og når ikke engang politikerne har styr på det kan ingen forvente at andre har.

Egentlig begyndte det for alvor med Anders Fogh Rasmussen og Velfærdskommissionen. Den gruppe, som daværende statsminister Fogh nedsatte for at analysere fremtiden for velfærdsmodellen. Men med afsæt i forestillingen om et velfærdssamfund. Dengang brugte regeringen konsekvent udtrykket velfærdssamfund, og kommissionen med økonomen Torben M. Andersen for bordenden, adopterede ukritisk forestillingen om velfærdssamfundet. Det var i 2005-06 og siden har debatten været forurenet af begreberne.

Man kan undre sig over, at Velfærdskommissionen ukritisk accepterede talen om velfærdssamfundet, når der dengang i høj grad var tale om en velfærdsstat.

Forskellen er groft fortalt hvem, der hjælper hvem. I staten er det systemer og myndigheder, der sikrer den sociale tryghed og alt omkring den. I samfundet er det medmennesker, lokalsamfund, filantroper og netværk.

Forskellen er stor, for det er også forskellen på, om vi som borgere ser de mennesker, der har brug for hjælp. Om vi handler på hensynet og omsorgen, eller forventer at “kommunen” tager sig af det. I velfærdsstaten er det sidstnævnte tilfældet. I velfærdssamfundet er det førstnævnte. Ingen af modellerne har haft nogen stor succes alene. De er dybt afhængige af hinanden. 

 

Kan vi skabe balancen

Måske er den optimale model en fornuftig balance mellem staten og samfundet, men den diskussion er fuldstændig væk. Kun få interesserer sig tilsyneladende for, hvordan vi lærer af årtiers gavmild opbygning af en verdenskendt velfærdsmodel og indretter den til fremtiden i fornuftig balance mellem stat og samfund.

I stedet ser vi staten mase på med reformer, som politikerne forsvarer i en falsk retorik om tryghed og økonomi. Vi ser samfundet svare igen med protestbevægelser og medmenneskelighed i en stor sammenblanding.

Velfærdssamfundet er afhængig af velfærdsstaten og omvendt.

Lad os få en debat på ordentlige præmisser.

 

FAKTA: Her går det galt for debatten

Følgende kan man læse i den endelige rapport fra Velfærdskommissionen i 2006. 
 
“Fremtidens velfærdssamfund er et samfund, 
  • som sikrer tryghed ved at investere i sine borgere og drager omsorg for dem, der har behov; 
  • hvor alle deltager aktivt i samfundslivet, tager ansvar og så vidt muligt forsørger sig selv; 
  • som aktivt modarbejder fattigdom og polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper; 
  • som bidrager til, at Danmark fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden og har orden i samfundsøkonomien;” 
 
Men skal visionen om fremtidens velfærdssamfund blive virkelig, er vi nødt til at justere kursen for at sikre et holdbart samfund om ti, tyve og fyrre år. Justeringerne skal gennemføres uden at sætte værdierne over styr. Hvis vi giver køb på ét eller flere af principperne – f.eks. om tryghed, ansvarlighed, god samfundsøkonomi eller tillader større polarisering – risikerer vi at skabe et samfund, som kun få danskere ønsker at leve i.” 
 
“De seneste tre årtier er udgifterne til velfærdsservice vokset hurtigere end væksten i samfundet generelt. Udgifter til velfærdsservice har derfor - år for år - vejet tungere og tungere i samfundsøkonomien. Fortsætter den udvikling, vil det få betydelige konsekvenser for finansieringen af velfærdssamfundet. Selv en begrænset årlig vækst i serviceudgifterne ud over væksten i samfundsøkonomien generelt, vil kunne øge de offentlige udgifter med et beløb, der svarer til merudgifterne ved, at der bliver flere ældre. Finansieringen af et tidssvarende serviceniveau er derfor en væsentlig udfordring for det fremtidige velfærdssamfund” - side 38 i fremtidens velfærd, oplæg
 
Emneord: Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Nye velfærdsløsninger, Velfærdskultur, Velfærdsdebatten, Socialkrise, Socialkrisen, Ledelseskrise, Reformer, Velfærdskløft, Velfærdskommissionen
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 155

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 05.09.16 Benny Gerhard
    Lægekonsulenter er fritaget for lægeansvar i kommunerne!

    https://www.facebook.com/groups/155541641123228/

    Benny Gerhard har tilføjet 2 nye billeder.
    1 t.
    Vi skal have gjort LÆGEKONSULENTERNE til LÆGER igen!
    Har spillet fodbold i Lyngby og B1903
    Jeg begyndte at køre cykelløb som 37 årig. I 1983 blev jeg påkørt frontalt af en spritbilist i et cykelløb, hvor jeg blev lam og 100% invalid. Imod ulige odds kom jeg på cyklen igen, og satte i 1998 timerekord i banecykling for handicappede.
    Min – Historie efter ulykken!
    Den 24. juli 1983.
    • Påkørt af spritbilist under deltagelse i et cykelløb.
    • Indlagt på Københavns Amt Sygehus Glostrup med alvorlige kvæstelser.
    • Tilbragte 18 dage i respirator. Afrevet hovedbund, kæbebrud, brud på to torntappe i nakken, brud på v/skulderblad, 8 brækkede ribben og en sammenklappet lunge.
    • Diagnose: Inkomplet tetraplegi = Lammelser i alle 4 ekstremiteter.
    Hjemmeside: http://www.benny-g.dk/historie.htm
    ** Herfra ødelægges mit liv totalt af Gladsaxe Kommune…
    Den 1. august 2001 nedskærer Gladsaxe Kommune min hjælp fra 128 timer om ugen til 39,5 time om ugen.
    • Uden at man fremlægger bevisførelse for i henhold til officialprincippet om, at jeg er blevet mindre handicappet foretager man nedskæring på 75%.
    • Gladsaxe Kommune sagsbehandler fremlægger min personsag usande oplysninger til kommunens lægekonsulent om mit funktionsniveau.
    • Lægekonsulenten tilsidesætter derved faktuelle lægeoplysninger fra min egen læge.
    • Jeg kan hermed ikke benytte den ”HANDICAPBIL” som kommunen har ydet tilskud til, og som jeg afdrager med et månedligt beløb på, de næste 6 år!
    • Jeg er p.g.a. manglende førlighed tvunget til at benytte de få timer (39,5) om natten, da jeg ikke selv kan gå i seng, og stå op igen.
    • Ugens 7 dage med et menneskes normale 8 timers søvn om natten, er lig med til 56 timers søvn om ugen. Jeg betaler selv for mere hjælp til, at dække natten – og til træning i Fitness-center – så længe det er økonomisk muligt.
    • Herefter går dagene med at læse avis, se TV og sove i en stol jeg selv kan rejse mig fra. Jeg taber mig 14 kilo – der hovedsaligt skal ses som tabt muskelmasse – og er tilbage i kørestolen igen.
    • Københavns Amts Handicapkonsulent indstiller i brev af den 19.04.2004 til Gladsaxe Kommune, at jeg fuldt ud er berettiget til, at modtage hjælp i henhold til Service-lovens § 77 med 168 timer om ugen – og dermed hjælp hele døgnet.
    • November 2004 bliver Gladsaxe Kommune – af Det Sociale Nævn – dømt til, at jeg er berettiget til hjælp i henhold til Servicelovens § 77. (Jeg har tidligere oppebåret døgnhjælp)
    • Gladsaxe Kommune reagerer ved, at tildele mig 21 timer i døgnet – altså 147 timer om ugen.
    • Selvom det er amtet der betaler – præsterer kommunen altså at ville hindre mig i, at kunne have et socialt liv om aftenen.
    • Det Sociale Nævn pålægger den 25 maj 2005 Gladsaxe Kommune, at udgangspunktet for hjælpen er 24 timer i døgnet og, at Gladsaxe Kommune ikke har dokumenteret at jeg kan klare mig med mindre.

    Hjemmeside: http://www.benny-g.dk/Domstole.htm

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige