Siger han ville hjælpe men nu sigter politiet familiefar for hacking

En borger fandt hul i sikkerheden hos KMD's it-system. Politiet har nu sigtet ham efter hacking-paragraf.

Politiet har sigtet familiefaren og it-konsulenten Esben Warming, som gjorde KMD opmærksom på, at en fejl i KMD's it-system kunne afsløre cpr-numre, som i værste kunne fald misbruges.

Det oplyser hans advokat, Morten Bjerregaard.

KMD anmeldte Esben Warming for hacking af Digital Pladshenvisning 9. juni. Politiet har nu valgt at sigte ham efter den milde hacking-paragraf. 

- Som advokat for den sigtede synes jeg, det er ærgerligt, at politiet vælger at sigte borgeren, blot fordi der kommer en politianmeldelse fra et større foretagende som KMD, siger advokat Morten Bjerregaard og tilføjer:

- Sigtelsen er grundløs.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Esben Warming opdagede tilfældigt fejlen 17. maj, da han skulle finde en institutionsplads til sin søn. På it-løsningen er der et felt, hvor man ved hjælp af cpr-nummer kan slå sin samlever op.

Familiefaren har tidligere fortalt til TV2, at han skrev sin kærestes cpr-nummer, hvorefter it-systemet kom op med hendes navn. 

Esben Warming arbejder som it-konsulent hos Netcompany, som er landets største it-selskab og KMD's konkurrent. 

Som it-kyndig ringede alarmklokkerne derfor hos ham. Han prøvede med flere cpr-numre og opdagede, at der ikke var en begrænsning på antallet af søgninger.

Han optog det på video og sendte det til Frederiksberg Kommune, som ifølge Esben Warming ville kontakte KMD.

Dagen efter kontaktede Esben Warming også DR med henblik på at lave en historie om hullet i systemet. I starten af juni henvendte DR sig så til KMD. 

Ifølge advokat Morten Bjerregaard undersøgte Esben Warming sagen så nøje for at sikre sig, at der ikke bare var tale om en bagatel, så han ikke kontaktede KMD eller kommunen uden grund.

- Han har dermed gjort os alle en tjeneste ved at undersøge fejlen lidt nærmere, siger advokat Morten Bjerregaard.

- Dermed har han ikke foretaget noget uberettiget, og derfor er der ikke juridisk føde til en sigtelse.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at KMD lykkes med at aflede opmærksomheden fra deres egen fejl med en politianmeldelse, som fører til sigtelse af en uskyldig borger, siger advokaten.

/ritzau/

Emneord: Hackere, Hacking, Hackerangreb, Sigtelser, Politiet, KMD, Frederiksberg Kommune, IT-systemer, IT-sikkerhed, 220617
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5705

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige