Skanderborg Kommune forlænger ansættelsen af kendt kommunaldirektør

Ledelse

26/11/2015 13:58

Nick Allentoft

Kommunaldirektør Lisbeth Binderup høster stor anerkendelse for sit lederskab i Skanderborg Kommune.
57-årige Lisbeth Binderup fortsætter som kommunaldirektør i Skanderborg Kommune. Det ligger fast efter byrådsmødet onsdag den 25. november, hvor et enigt Byråd besluttede at forlænge hendes åremålsansættelse med fire år, så den nu løber frem til 30. april 2020.

Den samlede længde på en åremålsansættelse må højst være ni år. Og da Lisbeth Binderups nuværende aftale strækker sig over fem år, er fire år den maksimale forlængelse.

Borgmester Jørgen Gaarde (S) glæder sig over, at Skanderborg Kommune også får glæde af kommunaldirektørens kompetencer i årene, der kommer. Læs også artikler om Kommune 3.0 af Lisbeth Binderup  - Lisbeth Binderup er en dygtig, visionær og respekteret kommunaldirektør både i det administrative og det politiske lag. Samtidig er hun en god repræsentant for Skanderborg Kommune i mange sammenhænge blandt andet i forhold til udviklingen af kommunestyret, siger Jørgen Gaarde. Viljen til samarbejde   - Jeg er rigtig glad for tilliden og går til opgaven med respekt. Jeg er meget stolt over at arbejde for Skanderborg Kommune. Her er en sund kultur, og både politikere og medarbejdere ønsker at inddrage borgere, virksomheder og foreninger i arbejdet og dermed skabe fundamentet for gode og holdbare løsninger, siger Lisbeth Binderup.   Fra medarbejdersiden er der også tilfredshed med, at kommunaldirektøren forsætter arbejdet.   - Lisbeth Binderup søger dialogen og er kommunikerende, og det er dejligt at have en øverste chef, som har viljen til at samarbejde, siger Regitse Rans, næstformand og medarbejderrepræsentant i HovedMEDudvalget i Skanderborg Kommune.   Flere udadvendte opgaver Lisbeth Binderup har en række poster i samarbejdet på tværs af kommunegrænserne, bl.a. er hun formand for den administrative styregruppe i Business Region Aarhus og for den administrative styregruppe i det nye beredskabssamarbejde, Østjyllands Brandvæsen.   Før ansættelsen i Skanderborg Kommune var hun partner i Lundgaard Konsulenterne og formand for KREVI, et evalueringsinstitut under Indenrigsministeriet.   Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere været ansat i Københavns Kommune, Indenrigsministeriet, KL og Nordborg Kommune, hvor hun i fire år var kommunaldirektør.  

Mest Læste

Annonce