Skats manglende kontrol giver spillerum til konkursspekulanter

Infrastruktur

18/09/2017 10:34

Nick Allentoft

- Man kan køre løs i to år, før nogen opdager, at man har undladt at betale moms og skat, siger Pernille Bigaard, formand for Danske Insolvensadvokater

Efter avisen Danmark lørdag kunne fortælle, hvordan virksomhedsejere kan spekulere i at smutte fra deres skattegæld og fortsætte, som om intet var hændt, rejser der sig nu kritik af kontrollen i Skat.

- Det er velkendt, at Skat har haft problemer med at kræve ind. Det betyder, at virksomheder har kunnet køre for lang tid uden at betale, før Skat opdager, at der er et problem, siger Karsten Cronwald, advokat og fast kurator ved Skifteretten i Viborg.

- Man kan køre løs i to år, før nogen opdager, at man har undladt at betale moms og skat, siger Pernille Bigaard, der er formand for brancheforeningen Danske Insolvensadvokater.

- Det er ikke nødvendigvis et problem, at man opbygger skattegæld. Det har mange virksomheder gjort og så har de betalt tilbage, når de så får overskud. Problemet er, at Skat ikke kan opdage dem, der spekulerer i at unddrage sig skat, siger Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet.

I de gode gamle dage, før digitaliseringen for alvor var begyndt, kunne ordet pantefoged få det til at løbe koldt ned ad ryggen på både små og store erhvervsdrivende, der var bagud med betalingerne til det offentlige. Betalte man ikke sin moms eller skat, gik der ikke mange uger, inden det bankede på døren, og havde man ikke rede penge, tog pantefogeden udlæg i virksomhedens værdier. Biler, møbler eller kunsten på væggene. Sådan er det ikke mere.

Avisen Danmark har fået aktindsigt en lang række konkurskarantænesager, hvor man kan se, at virksomheder på kort tid kan opbygge stor gæld til Skat.

I 2012 etableres for eksempel konsulentvirksomheden Ra2Hauge LeadManagement. I januar i år indgiver Skat konkursbegæring mod virksomheden, der efterlader et konkursbo med anmeldte krav for 3,3 millioner kroner. I den efterfølgende konkurskarantænesag mod indehaveren bliver der lagt vægt på, at virksomheden i tiden op imod konkursbegæringen betalte stort set hele sin gæld til banken. Til gengæld var der overhovedet ikke afdraget på gælden til Skat, der i 2016 havde 1,5 millioner kroner til gode. Ved konkursen var gælden til Skat steget til 2,1 millioner kroner.

I 2015 regnskabet er der anført: ”Selskabets underskud er på nuværende tidspunkt finansieret ved indskud fra stifter, selskabets bankforbindelse, samt Skat.” Hvilket er revisorsprog for, at Skat og dermed statskassen blev brugt som kassekredit. Fremgangsmåden med at bruge Skat som kassekredit er langtfra sjælden.

- Jeg har set mange eksempler, hvor selskaber har brugt Skat som kassekredit. Vi har eksempler på, at der er gået årevis, før Skat har opdaget det. Skat burde være langt mere effektive til at inddrive deres penge. Det ville ikke have give færre konkurser, men Skat ville miste færre penge, siger Karsten Cronwald, advokat og fast kurator for Skifteretten i Viborg.

Han bakkes op af Pernille Bigaard, der er formand for brancheforeningen Danske Insolvensadvokater.

- Førhen fik man fat i virksomheder, der ikke bogførte, langt tidligere. Manglende bogføring opdager man jo, når man som momsmedarbejder hos Skat kommer ud og beder om at se momsregnskaberne. I dag kan virksomheder potentielt køre løs i næsten to år, før nogen opdager, at man har undladt at betale moms og skat, siger Pernille Bigaard.

På Roskilde Universitet er professor Bent Greve ikke overrasket over, at den her form for skatteunddragelse har fundet sted.

- I en lang årrække har man nedbemandet hos Skat og troet at it-systemer kunne understøtte kontrolindsatsen. Det har så vist sig ikke at være tilfældet. Nej, jeg er ikke overrasket over, at det her finder sted, siger Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet og medlem af Skatterådet.

- Når nu man har den her viden, skal man til at tage flere stikprøver og lade folk vide, at der er en risiko for at blive opdaget. Risikoen for at blive opdaget har været meget lille, siger Bent Greve, der med tilfredshed har noteret sig regeringens planer om at tilføre flere ressourcer til Skat.
- Flere ressourcer til Skat er vejen frem. Jeg har ved flere lejligheder pointeret, at en øget kontrolindsats formentlig vil betale sig selv hjem igen, siger Bent Greve.

Erik Lund, tidligere chef inddrivelsesafdelingen i Københavns Kommune, nuværende byrådsmedlem for Konservative i Allerød Kommune, er heller ikke overrasket over, at Skat ikke kan dæmme op for konkursspekulanter, siger han til avisen Danmark.

SPØRGSMÅL: Er skattevæsenet bedre rustet i fremtiden med den nye plan for Skat med syv styrelser?

- Nej, overhovedet ikke. De medarbejdere, som kan dette område, sidder i kommunerne i dag. De kom ikke med over i Skat, og mange af de resterende løb skrigende bort efter et par år, fordi de kunne se, at det ikke længere handlede om at drive penge ind. Skat har ikke kulturen og kompetencerne til det. I 12 år er der ikke uddannet nye skattefogeder, så det skal løses i kommunerne, hvor de gamle medarbejdere sidder. Og for hvert år der går bliver det sværere og sværere, fordi der bliver færre og færre. Jeg kan ikke se, at skattevæsenet kommer til at løfte opgaven i fremtiden, siger Erik Lund.

Advokat Karsten Cronwald mener, at løsningen på problemet med konkursspekulanterne kan findes ved et øget samarbejde mellem flere parter – en taskforce med fokus på problemet.

- Man bør etablere et samarbejde mellem Skat, politi, advokater og skifteretter, som har særligt fokus på den type sager. Det ville betyde, at man skulle bruge færre ressourcer på det, når man ikke skal starte forfra hver gang og at man kunne sætte hurtigere ind. Og så burde statskassen indse, at man bør bruge nogle flere penge på at rydde op i disse konkurssager. Det vil på kort sigt koste samfundet flere penge, men det ville dæmpe lysten til at udnytte systemet på lang sigt, siger Karsten Cronwald til avisen Danmark.

Skat kender godt til problemet med konkursrytterne, og løsningen skal findes med ressourcer og nye samarbejder, mener Jim Sørensen, der er direktør for Skat Indsats.

SPØRGSMÅL: Jim Sørensen, hvorfor kan det lade sig gøre, populært sagt, at bruge Skat som kassekredit?

- Det er sådan, hele skattesystemet er bygget op. Virksomhederne råder over pengene, indtil de skal afregne med Skat. Vi har nogle gange i krisetider set, at virksomheder betaler banken først og så ikke Skat. Så der vil være tilfælde, hvor nogen bruger os som kassekredit. Det er en risiko, vi løber, når vi har den model, hvor vi gerne vil have, at pengene arbejder ude i virksomhederne i stedet for at arbejde inde i Skat.

SPØRGSMÅL: Er satsningen på it-systemer til kontrolindsatsen og en samtidig nedbemanding årsagen til, at dette kan foregå?

- Der er ingen tvivl om, at løsningen på det her problem er både it-systemer og bemanding. Uden it-systemer og digitalisering kan vi simpelthen ikke stoppe den måde, som nogen vil angribe statskassen på fremover. Vi kigger også meget på, om vi skal opmande på de her områder, så vi også har mere fysisk kontrol.

SPØRGSMÅL: Det foreslås, at Skat skal samarbejde mere med politiet, advokater og skifteretter for at stoppe konkursspekulanterne. Er du enig i det?

- Det er jeg 100 procent enig i. En myndighed som Skat kan ikke alene bekæmpe det, at nogen bevidst vil snyde. Det er vi nødt til at samarbejde med andre myndigheder om. Skat er også nødt til at få hjælp både af virksomheder og rådgivere til at bekæmpe det her. Vi er nødt til at gøre det sammen, hvis vi skal forhindre sådan noget her, siger Jim Sørensen, der er direktør for Skat Indsats, til avisen Danmark.

 

Mest Læste

Annonce