Skolens minister: Vi skal alle være grundskolens helte

Jeg har fået overrakt stafetten og er blevet bedt om at runde dialogen af. Jeg har nu ikke tænkt mig at runde af, men derimod at åbne op. Vi skal blive ved med at diskutere, hvor folkeskolen skal hen. Og hvordan vi kommer derhen. 

Det kræver, at vi bevæger os væk fra en debat med sorte og hvide synspunkter og giver plads til nuancerne. Når vi skal forandre folkeskolen, går det ikke, at nogen er helte og andre skurke. Vi skal lytte til hinanden og tale ærligt om udfordringerne – også selv om løsningerne kræver, at vi justerer på tidligere beslutninger. 

Derfor har jeg lige fra, jeg blev minister talt højt om de udfordringer, der er med reformen. men ændringer løser ikke alt lokalt ansvar og engagement fra såvel forældre, lærere og elever er bydende nødvendigt.    En udfordring, der går på tværs er skoledagens længde. Skoledagene har flere steder været for lange, og flere elever har haft svært ved at nå til eksempelvis fodbold og ridning eller bare have tid og overskud til at fordøje læring og nyde børnelivet.    Andre steder er inklusionen gået for hurtigt, og den er ikke foregået med udgangspunkt i den enkelte elev. Derfor igangsætter jeg til efteråret et eftersyn af inklusionsindsatsen, og jeg vil tage initiativ til at styrke samspillet mellem skole og fritidsliv.

Vi skal tage hånd om stenene i skoen, men vi skal grundlæggende sikre RO til at finde lokale løsninger. Og respekt for lokale forhold. Vide, at den gode løsning for en skole i København ikke nødvendigvis er en god løsning for landsbyskolen i Hylke for en væsentlig del af det at skabe en stærk og stolt folkeskole gror op nedefra.

  En dialog der fører til mere end snak  Vi må aldrig se folkeskolen som noget statisk. Folkeskolen må og skal udvikle og forandre sig for at følge med tiden. Og læser man de tidligere indlæg, så viser de, at alle både har store visioner og stor veneration for den danske folkeskole. Det er vigtigt, for intentionerne med folkeskolereformen kan kun blive til virkelighed, hvis alle i og omkring folkeskolen løfter i flok. 

Løfte i flok skal vi blandt andet gennem det nye Kvalitetsforum for Folkeskolen. Stridsøksen, som i den grad har været fremme de seneste år, skal vi begrave. Her kan kommuner, lærere, pædagoger, forældre og elever og vi politikere arbejde sammen på en forpligtende måde. Der er brug for en mere direkte dialog, end der har været hidtil. 

Alle skal tage et ansvar for at finde de løsninger, der skal til. Det skal vi gøre ud fra et fælles udgangspunkt om, at det kan og skal lykkes. I kvalitetsforummet kan folkeskolens parter både komme med forslag til mig og til folkeskoleforligskredsen om folkeskolens udvikling. Og jeg er overbevidst om, at forligskredsen vil lytte ihærdigt, hvis alle parter taler i kor. Vi skal sikre en samtale, der fører til andet end mere snak.    En stolt skole med plads til forskelligheder Vi skal  fortsætte den stærke danske skoletradition, hvor vores uddannelse både bygger på viden, dannelse, kritisk stillingtagen og demokratisk deltagelse. Det handler om vores børn og vores lands fremtid. Vi skal sende børnene videre fra skolen som hele, glade og dannede mennesker. Folkeskolereformen er en vigtig ændring af den danske folkeskole med et markant løft af timetallet, engelsk fra 1. klasse og flere nye elementer, der tilgodeser både svage og fagligt stærke elever. Men det første års tid har vist, at det ikke er en nem opgave at implementere reformen og få intentionerne bag reform til at foldes ud på alle 

En vellykket implementering forudsætter også, at der gives plads til lokale løsninger. Der er ikke én rigtig løsning på, hvordan folkeskolereformen skal se ud, men mange løsninger, der er afhængige af, hvordan tingene ser ud i en bestemt by og en bestemt skole. Folkeskoleloven er ikke en spændetrøje. Den giver frihed til, at man lokalt kan skabe den bedst mulige folkeskole. Det er i spændingsfeltet mellem lærernes og skoleledelsens faglighed og engagement og forældrenes opbakning, at vi skaber en stærk skole lokalt. Hvad enten den ligger på Lolland, hvor de laver forsøg med karaktergivning i 7. klasse for at øge elevernes bevidsthed om målene for deres læring – eller i Fredensborg Kommune, hvor de arbejder med den åbne skole gennem en online platform, der samler samarbejdspartnerne. Jeg vil som minister være lydhør over for lokale ønsker og lyst til at afprøve gode ideer. Forandring er altid svært, og lige nu står vi midt i en stor forandring med implementeringen af folkeskolereformen. Jeg vil opfordre alle i og omkring folkeskolen til at gribe løsningerne, men også til at kaste bolden tilbage til mig, hvis I mangler værktøjer til forandringerne.   Der, hvor reformen fungerer, er det tydeligt, at ledelsen er trådt i karakter. Virkeliggørelsen af reformen kræver en stærk ledelse, der sætter mål og retning for skolens udvikling. Ledere skal turde være ledere og udnytte det ledelsesrum, de har fået med reformen. Jeg vil hellere se ledere, der begår en fejl, fordi de har modet til at prøve noget nyt, end ledere der ikke tør ændre praksis. Når skoleledelsen involverer sig, bliver undervisningen bedre.   Folkeskolen er en vigtig institution i vores samfund. Her skaber vi stærke fællesskaber og lægger grundstenene til morgendagens samfund. Det forpligter til, at vi alle tager ansvar. Pakker helte- og skurkeretorikken væk og kommer i arbejdstøjet, så vi i fællesskab kan styrke folkeskolen.